Lola Ramona støvle.

Essie, Bikini so Teeny

Husk at du kan klikke på billederne for at se dem større 🙂

Essies sommerkollektion fra sommeren 2012 var ren lækkerhed hvis du spørger mig. 😉
Den blå lak der kom hedder Bikini so Teeny, og er en meget smuk lyseblå – tangerende til babyblå, men med en anelse shimmer i. Shimmeren er dog ikke noget der træder meget tydeligt frem, jeg havde faktisk haft lakken på et par gange før jeg blev opmærksom på at den havde det i sig. Jeg har brugt den rigtig mange gange sammen med Essie Matte about you. Som er en mat topcoat der gør neglene fløjlsbløde – både at se på og at røre ved. Den skal der nok komme et indlæg om senere.

Til denne mani tænkte jeg at jeg ville bruge mit stamping udstyr lidt. Jeg er ikke alt for gode venner med det, men det bliver nok ikke bedre hvis det bare bliver i skuffen!! Jeg skal helt klart have fat i en større stamper og nogle plader der også er større og har motiver der kan dække hele neglen, for det kan dem jeg har IKKE.

Men – jeg prøver alligevel. Jeg har valgt stampingpladen der hedder BM-222. BM betyder at den kommer fra Bundlemonster – du kan finde deres ting her: http://www.bundlemonster.com/
Denne hører dog til en af dem jeg har købt brugt på Trendsales.

Den lak jeg har stampet med er Essies Midnight Cami – den fungerer super fint til det. Det bedste er selvfølgelig hvis man har de rigtige lakker der hører til stampingen. Men der har jeg kun en sort og en hvid fra  Konad – de har en dansk side som du kan se her: http://konaddenmark.dk/
Du kan også købe udstyr på diverse hjemmesider der har med negleudstyr at gøre. Ligeledes kan man købe det i udlandet, som gør det en del billigere ligesom så meget andet bliver billigere hvis det kommer fra udlandet.

Jeg har først renset neglene af,subbet neglebånd tilbage og herefter lagt to lag af Essie Bikini so Teeny. Da det var tørt kom jeg et lag Poshé topcoat på for at få det helt tørt før jeg gik igang med stampingen. Så bruger jeg den mørkeblå Midnight Cami – lægger et lag på det motiv jeg vil bruge – skraber over motivet med skraberen (man kan også bruge et gammelt kort – noget lign. et dankort f.eks) – så ruller jeg stamperen henover motivet og kommer med det samme herefter motivet på neglen – jeg ruller det også på her. Så kan man vælge at rense motivet af efter hvert stempel. Eller gøre det når man synes det trænger. Når jeg er helt færdig med alle neglene – har jeg her sluttet af med et lag Matte about you. Jeg elsker matte lakker – og synes det bliver rigtig fint med mat stamping.

Disse ting har jeg brugt til denne manicure

Desværre “valgte” den matte topcoat at lave streger i den fine manicure 🙁 og den trak motivet på alle fingrene – men så var de trods alt ens!!

Det blev ikke det bedste jeg har lavet, men måske skal jeg bare ikke bruge den matte lak til det en anden gang. I får lige et par billeder alligevel, for nu har jeg jo lavet dem 😉

Man kan også sagtens se, at stemplerne faktisk ikke er helt store nok til mine negle. Jeg må ønske mig nogle nye 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lola Ramona støvle.