#5 - Fælles Fredag - Glimmer

YniQ Luxus Vat Rondeller og Give Away

Kender I det nye danske firma YniQ ? Jeg har været så heldig, at få tilsendt både vatrondeller og cosmetic sticks til anmeldelse.

De har de lækreste fnugfri vatrondeller. De er super dejlige at arbejde med når man f.eks. fjerner neglelak, netop fordi de ikke fnulrer ud over de andre fingre.
De kan også sagtens bruges i ansigtet – dog skal du passe på med at komme for tæt på øjet, da de har en lidt skarpere kant end andre vatrondeller. Men til selve ansigtet er de super fine.

De suger ikke så meget væske – neglelakfjerner, eller ansigtsrens – som mange andre rondeller, så der kan man spare lidt på den konto. Og istedet for at de kommer i sådan en pose man kan have hængende, og hvor de er svære at få ud, (eller du vælger at pille dem helt ud af posen, så de kan ligge ud over det hele) så kommer de i en super dejlig rondel,  man f.eks. kan pynte så den passer til lige præcis din smag 🙂
Der er 80 vatrondeller i hver rondel, og der er hul i den ene side i  bunden, der gør det smart og hygiejnisk at man kun tager en frem ad gangen. Så alle vatrondellerne er beskyttede mod snavs til den sidste er brugt.

Det er 100 % bomuld, og de føles, og er stærkere end helt almindelige vatrondeller (Dem du kan købe i alle dagligvarebutikker.) Det er en engangs rondel, så når du har brugt de 80 stk. kan den smides ud. ELLER du kan gemme den, hvis du har pyntet den rigtig fint 🙂  En pakke med 4 x rondeller koster 79 kr. på deres shop.

I December sidste år, (2012) kunne man via deres Facebook  side få en rondel tilsendt, mod at man ville julepynte den og fremvise det på deres side. Jeg var en lille smule sent ude, men fik alligevel 2 tilsendt – og skulle pynte den ene til nytår istedet. Den anden valgte jeg at forære min mor, så hun også kunne få prøvet disse lækre vatrondeller. I kan se min nytårsrondel her

Den er extra pyntet til denne “fotosession” 🙂
Nu har de hos YniQ  lavet et nyt tiltag. Cosmetic sticks
Det er ligesom vatpinde, men hvor de har en tynd spids ende, og en helt flad ende.
Den spidse ende er super god til make up. Bl.a. hvis du har taget mascara på, og du ligesom mig, ALTID har noget på øjenlåget, helt nede ved vippekanten når du er færdig ! Den kan også bruges til at fjerne neglelak i kanterne efter lakken er lagt. Den flade ende har jeg også med fordel brugt til at fjerne klatter af mascara fra øjenlåget og andet make-up.
Der er 85 stk. i denne og den er super smart. Når man åbner låget, bliver de simpelthen løftet op af boksen så det er nemt at tage en op, uden at røre ved dem alle sammen 🙂

Den koster 15 kr. og kan selvfølgelig købes på deres shop. Jeg er helt vild med de her cosmetic sticks, og er sikker på, at de bliver en fast del af min dagligdag. 
Her kan du se en liste af samtlige forhandlere af YniQ 🙂 
YniQ har været så søde at sponsorere min første give away 🙂 TAK for det. 
Jeg laver en give away i anledning af, at min blog har nået over 3000 sidevisninger (Den er allerede et godt stykke over – wow.)
Så jeg har valgt at finde 3 heldige, der hver får tilsendt 2 rondeller og en pakke med cosmetic sticks. 
Lækkert ? Ja, det tror jeg nok det er 🙂 
Alt du skal gøre er, at følge min Facebook side  OG samtidig synes godt om YniQ’s Facebook side. Følg også gerne bloggen på Bloglovin eller via e-mail – men det er ikke et krav for at være med i konkurrencen – Der er altså 2 ting du SKAL gøre. Når Facebook siden har 40 medlemmer, så trækker jeg 3 heldige vindere. Så DEL DEL DEL, siden med alle Jeres veninder, så vi kan få en masse nye medlemmer. 
Produkterne er sendt til mig fra YniQ til anmeldelse, og til afholdelse af min 1. give away.

20 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#5 - Fælles Fredag - Glimmer