#6 - Fælles fredag - Inspireret af en film eller tv-serie.

2. Goodiebox – maj 2013

                                                                                                                                                                                 

Det er ved at være en god uges tid siden jeg modtog månedens boks, men jeg har simpelthen ikke haft tid. MEN derfor skal I jo ikke snydes for at se hvad der var i maj måneds Goodiebox. Den var, som sidste gang, virkelig lækker, og alle produkterne er noget jeg bruger og nok skal få brugt 🙂

Æsken var denne gang gul – som solen 🙂 Goodiebox har ladet sig forføre af nogle af årets første solstråler til denne måneds box. 🙂

 Wella Professionals brilliance color treatment – Full Size koster 169. 
Denne er bare en lille prøve, der er til et par gange i denne. Jeg har ikke prøvet den, men foræret den til en “lille veninde” (9 år) – som trængte til en ordentlig hårkur 🙂 Hun har pænt langt hår, ned til midt på ryggen – og de har brugt den 2 gange, og der er 1 gang mere i krukken. Så det må siges at være en ok størrelse. Duften er virkelig lækker. Hendes mor siger følgende om produktet: ” Den er super god i hendes lange lidt tynde hår. Meget nemmere at rede ud og håret bliver lækkert blank, og så gør det jo ikke noget at duften er himmelsk :-))))”
Nivea stress protect deo roll on. Full Size koster 34,95.
Dufter super dejligt og sommerfrisk. Minder faktisk en lille bitte smule om en deodorant jeg havde som helt ung. Musk oil, tror jeg den hedder.  Jeg bruger altid en roll on og derefter parfume. Jeg har ikke prøvet denne endnu, men den skal nok komme i brug 🙂 
den beskytter i 48 timer – OG beskytter særligt imod stressrelateret sved. 

Ace of face mascara premium no. 1. Full Size koster 79,-
Jeg har et eller andet med mascara. Leder altid efter den ultimative. Den skal give masser af længde til mine tynde, lyse skandinaviske øjenvipper, samtidig med at den skal give en hel masse volumen. Denne har en super lækker børste, og er utrolig god til de underste vipper. Men jeg synes ikke den gør noget særligt for de øverste. Desværre. For den ser bare super fin ud. Den giver egentlig en masse fylde, men den har tendens til at klumpe, og jeg synes ikke den giver noget længde. Prisen er ellers super god, og jeg er sikker på, at der er andre, der synes den er fantastisk. Jeg skal nok komme til at bruge den – måske for at give lidt fylde, sammen med en anden mascara. Så den er ikke spildt på mig. 😉 
Her kan du se hvordan mine vipper er á natural og med denne mascara på.
Børsten ser således ud – stor og fyldig. Som skrevet – virkelig god til de underste vipper 🙂 

Depend neglelak – Full Size koster 24,95,-
Depend’s lakker findes jo i et væld af farver, og det er en super fin og ok holdbar lak. Jeg kender flere, der er vild med at den ikke er så stor, og dermed billig. Da det er nemt at købe en ny, hvis man bliver træt af den man har købt. Jeg er mere til store flasker neglelak, men har efterhånden også en hel del fra Depend. Og synes det er en fin lak og dejligt at de fås i mange farver 🙂 Så kan man jo have hele sommerens kollektion – for en ok pris 😉 
 ÆÆÆÆlsker jo neglelak (Hvis det skulle være gået din næse forbi 😉 ) 
Lakkerne fra Depend har ingen navn, men et nr. denne hedder nr. 261, og har en meget lækker lavendel / lillaish farve – utrolig sommerlækker – farven på flasken synes jeg giver et virkeligt fint billede af hvordan lakken ser ud. Og på billedet nedenunder, ligner den nok mest den til højre. Det er en onecoater – virkelig skønt. Den kan sagtens tage et lag mere, og blive lidt dybere i farven, men jeg synes ikke det er nødvendigt. Dog kommer jeg næsten altid 2 lag på alligevel 😉 

Schwarzkopf professional essensity color shampoo. Full Size koster 149,-
En fin shampoo, der er nem at have med på farten – i feriekufferten eller weekendtasken. Jeg har, for øjeblikket ikke farvet hår, så jeg har valgt at gemme denne i skabet, til jeg vælger at farve hår igen. Derfor ved jeg endnu ikke hvordan denne virker. 
Duften er en smule svær at beskrive. Det er egentligt ikke en duft jeg bryder mig om, men så igen… den dufter faktisk en anelse af de bolsjer man ofte kan finde hos ældre mennesker, og du har sikkert smagt dem hos dine bedsteforældre 🙂  (kan simpelthen ikke huske hvad de hedder…). Men den dufter samtidig også frisk og en smule af citrus / lemon. Og minder faktisk lidt om diverse produkter for at hindre myggene i at stikke..
Goodiebox skriver, om denne shampoo:

“Et professionelt og overbevisende frisørprodukt, der er fri for kunstige farvestoffer, dufte, paraffin- og mineralolier, parabener, silikone og peg-derivater.”

Pis Buin Tan & protect tan intensifying lotion spf 30. Full Size koster 150,-
Ok. Altså for det første troede jeg det hed Bis Buin – Og ikke Piz… Men kender ikke produktet, og glæder mig til at teste det. Har selvfølgelig hørt tale om det mange gange – kun positivt 🙂 
Den dufter meget parfumeret, en god duft – synes jeg. Men man kan måske godt synes at den er for parfumeret. Jeg glæder mig ihvertfald til at prøve den. 
Den beskytter ikke kun mod solen, den fremkalder også hurtigt en smuk gylden kulør. Fordi den indeholder en Melitane-teknologi, accelererer hudens egen bruningsproces. Den er uden parabener, og den tilfører huden en masse fugt. 
Det sidste der er i denne måneds Goodiebox – er 2 prøver. Begge fra Yves Saint Laurent. Jeg kender ikke personligt til mærket, men har selvfølgelig hørt om det 🙂 (Det matcher vidst ikke min økonomi – er jeg bange for) 
Toche Èclat Foundation Spf 19. Full Size koster 350 kr. 
Produktet har netop vundet Danish Beauty Awards for årets luksus makeup produkt, samt andre priser.
Den skulle give en perfekt finish og strålende hud, og skjule ujævnheder og lysne huden.
Forever Light Creator Sérum. Full Size koster 590 kr.
Det er et eksklusivt serum kompleks, der virker hudtonekorrigerende. Altså hjælper med at korrigere en ujævn hudtone, ved at reducere pigmentpletter og give huden mere klarhed. Den skulle ikke virke klistret- heller ikke på varme dage. Og den skulle også give huden mere klarhed. 
Den glæder jeg mig meget til at prøve, og er da en smule ærgerlig over, at det ikke er et større produkt 😉 – da det vidst er lige nøjagtigt det jeg p.t. leder efter !! Jeg har for 2. år i træk fået en del pigmentforandringer i panden. Og er bange for at det blot bliver værre, jo mere sommer og sol vi får. Men til prisen den har på 590,- bliver det vidst ikke denne jeg prøver af i 1. omgang. (Jow jow – denne prøve selvfølgelig) 
Alt i alt, en hel masse lækre produkter som jeg endnu engang glæder mig til at prøve af. Goodiebox – kan du erhverve dig ved at gå ind på siden ved at trykke her, eller på en af de blå Goodiebox’er du finder flere steder her på siden 🙂 Den koster p.t 119 kr. på md. Men jeg har hørt, at den skulle til at stige med 20 kr. pr. md. Det er stadig mange produkter at få for 139 kr. om måneden. Men selvfølgelig – hvis man ikke får brugt produkterne er det jo ikke så smart 🙂 Jeg er glad for den 🙂 
Goodiebox udkommer altid sidst på måneden, så man får sin boks en af de sidste dage i den måned det “handler” om 🙂 
Har I opdaget det ? Jeg tror simpelthen ikke jeg egner mig til at skrive korte indlæg. Undskyld 😉 

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#6 - Fælles fredag - Inspireret af en film eller tv-serie.