#13 - Fælles Fredag - Stamping

Appeal4 – Heavenly Bamboo

For nyligt købte jeg 4 nye lakker fra http://www.appeal4.dk/ – Og Kirstine var så sød at smutte en ekstra ned i pakken, jeg kunne anmelde. TAK for det 🙂 De 4 lakker var nogle jeg slet ikke kunne leve uden, og 2 af dem var limited edition lakker og næsten udsolgt… Så det gik jo ikke. Dem har jeg ikke nået at få anmeldt endnu – men det skal nok komme 🙂

Her er de alle 5

Den jeg fik med var denne cremelak –  Heavenly Bamboo – som har nr. 25, og er en del af den nye kollektion der udkommer i uge 32.

Billederne er taget udenfor i sollys, og jeg synes måske den er lidt mørkere i virkeligheden, end det der bliver gengivet på billederne.

Lige da jeg kiggede på den, tænkte jeg, hmm. har jeg ikke den i forvejen ?? Men nej, det havde jeg ikke. Den jeg tænkte på var Tropical Milfoil, som jeg har anmeldt HER. Og hvis man kun lige kigger hurtigt, ja – så ligner de måske hinanden en smule. Og nogle (f.eks. min mand) ville nok sige at de var temmelig ens.

Men prøv lige at se flaskerne :

Det er Heavenly Bamboo til venstre og Tropical Milfoil til højre.
Så giver du mig da ret i, at de slet ikke kan sammenlignes. Right ? 🙂 

Heavenly Bamboo er en del mørkere i farven. Både i flasken og på neglene. Det er en lak der er super god her til sommer, men som også sagtens kan bruges langt hen i efteråret, da jeg synes den har en super flot farve. På nogle tidspunkter, bliver den næsten græs grøn.

Den er ligeså let at lægge som alle de andre lakker jeg har fra Appeal4, og jeg er stadig rigtig glad for den brede børste. Der kommer ikke børste strøg i lakken, den udligner sig altid og bliver helt glat.
Appeal4 lakkerne er 3-free, som betyder de er uden toulene, formaldehyde og parabener. OG så tester de ikke på dyr.

Jeg har faktisk brugt denne mani til en af mine Fælles Fredag udfordringer 🙂 Du kan se hele indlægget HER.

Lakken er sendt til anmeldelse, men ordene er helt mine egne.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#13 - Fælles Fredag - Stamping