#20 - Fælles Fredag - Accentnegl.

Butter London anmeldelse.

Jeg har været så heldig, at Cocopanda har sendt mig 2 lakker fra Butter London. Det er mine første lakker fra dem, og jeg kan sige allerede nu, at det ikke bliver de sidste !!! Du kan købe dem HER.

Jeg har så til gengæld lovet, at vise dig, hvordan man kan lave en Gradient med disse 2 smukke lakker.
Man kan lave gradient på flere måder, dette er blot min version !

Lige i disse dage, fylder Cocopanda 1 år. TILLYKKE til dem. Det fejrer de med 20 % på ALT – og GRATIS FRAGT. SÅ hvis du er ude efter et godt tilbud, er det nu du skal kigge forbi.. F.eks. koster disse Butter London lakker lige nu kun 127,20 kr. Og husk – FRAGTEN er gratis…. Sæt igang.  Du kan følge Cocopanda på Facebook.                                                       

                                          
                                          Jeg har fået Blowing Raspberries og Queen Vic. 

Blowing Raspberries, er en smuk smuk dyb “rigtig” rød lak. Den kan bruges hele året, men vil også kunne bruges i juletiden, da det lige netop er den røde, jeg forbinder med Jul. Dækker faktisk ved et lag, jeg vælger dog oftest 2, så det har den også fået. Men man kunne nøjes..

Queen Vic, er en dyb blommefarvet lak, der er en rigtig efterårsfarve. Jeg forudser allerede nu, at det kan gå hen og blive en genganger i denne vinter. For selvom den er mørk, er den ikke dyster, som de kan være. Den er utrolig smuk, og dækker helt perfekt efter 2 lag. Et godt lag, ville også kunne gøre det.

Og så vil jeg her vise hvordan man kan lave en gradient. Jeg har valgt at vise “den nemme” gradient, så tror jeg nemlig de fleste kan være med 🙂

Sørg for, at alle de ting du skal bruge, er klar inden du går igang. Lakkerne åbner jeg, så de er nemme at komme til lige når de skal bruges. Jeg har brugt en køkkensvamp / skuresvamp, hvor jeg har klippet den grove del af, og derefter klippet den til, så det passer bedre i hånden. Der skal være lidt at holde ved. Man kan vælge at “måle” neglen op imod svampen, så de passer til hinanden.

Rens neglen, skub neglebånd tilbage, og læg altid først et lag basecoat, for at beskytte neglen.

Så har jeg til denne gradient valgt at lægge et lag Queen Vic på hele neglen.

Kom så et lag Queen Vic og et lag Bloving Raspberries helt tæt op ad hinanden på svampen. De skal overlappe lidt, for det er det der gør, at de blender sig ind i hinanden. Det, at jeg har valgt at lægge Queen Vic som basefarven, gør at der ikke vil være så meget rengøring rundt om neglen bagefter, og at den er lettere at blende.

Nu har du faktisk allerede gradienten på neglen. Du skal måske komme et nyt lag lak på svampen efter hver finger. Prøv dig frem, hvad der passer dig bedst. Når du har lagt det første lag, kan du se om det skal have et lag mere. Det er nemt at gøre, da der jo kun er to farver i denne her. Man kan sagtens blende lidt mere, i andet lag. Slut af med et lag topcoat – det er det der – for mig – gør hele forskellen – når topcoaten er på, er den helt glat og lækker 🙂

Jeg synes, disse to farver komplimenterer hinanden super godt.

Kunne du bruge denne guide ?
Har du lakker fra Butter London ?
Har du handlet hos Cocopanda ?

Begge lakker er sendt til anmeldelse. Billederne, ordene og holdningerne er mine.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#20 - Fælles Fredag - Accentnegl.