Appeal4 // Foxglowe

Tatovering

Jeg har egentlig altid ønsket mig en tatovering. Men har holdt lidt igen, for man skulle jo så nødig fortryde det. Men det har altid været meningen at mine børns navne eller forbogstaver, skulle printes ind i huden. Dem vil jeg altid have – både i hjertet og nu også på huden <3 Som sagt så gjort.

Jeg fik tatoveringen i kobberbryllupsgave af min mand, og jeg har selv designet den. Altså fonten som teksten er skrevet med, og hjerterne fundet et andet sted. Og så var det jo bare at lege med, hvordan det skulle stå. Så dette var min skabelon, jeg havde med.

Da jeg/vi jo ikke havde den store erfaring, kiggede jeg lidt rundt på nettet, og endte med at bestille tid hos Crazy Crew Tatoo, som ligger i min by.

Vi tog op og snakkede med dem, og det endte med at jeg fik en tid 1½ uge efter hos eleven. Da det ikke var en voldsom stor tatovering, og kun med tekst, kunne han sagtens klare det. Og det var rigtigt.

 

Gjorde det ondt ? JA – det gjorde s…. ondt. Men nogle siger også, at det gør ret ondt lige der hvor min sidder. Når jeg ser den i dag, kunne jeg måske godt ha ønsket at det havde siddet lidt længere oppe på armen. Af den simple grund, at lige så snart jeg bøjer hånden – “forsvinder” noget af tatoveringen. Men jeg er stadig vildt glad for den. Og vil på det varmeste anbefale Crazy Crew Tatoo.

Sådan så jeg ud inden jeg tog afsted

 

 

Og lige da jeg var færdig

 

De har en facebook side her, hvor du kan tjekke nogle af deres tatoveringer ud.

Jeg har hørt fra et par stykker, at jeg burde få den tegnet op igen, da noget af farven ligesom forsvinder efter et stykke tid, og noget også kan gå af imens helingsprocessen er igang. Men jeg elsker at kigge på den.

Sådan ser den ud i dag – godt 3 mdr. efter 😀

Og jeg kan godt se den er “falmet” en smule, men det er jo heller ikke erfaring jeg har mest af :p Men skal helt sikkert lige forbi en dag, og vise den.

Er jeg færdig med tatoveringer ??

NOPE, jeg skal helt sikkert have én (eller to) mere 😀 Og jeg er igang med tegningerne 😉 Så mangler jeg bare monetos’erne 😀

Har du nogle tatoveringer ? Jeg vil helt vildt gerne se 😀 
Eller har du planer om at få én ? 

8 kommentarer

  • Nej jeg har ingen, men jeg har tegnet to-tre stykker til andre. En af dem var noget så simpelt som iran delt ind i farver som irans flag. Det sjove ved den er at den forhenværende klassekammerat ofte viser brystet frem på fb (hankøn selvfølgelig) så jeg ser den til tider, det synes jeg er sjovt og er ret stolt af det selvom jeg ikke selv er til tatoveringer men han er jo åbentlyst glad for den:) så er jeg også.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er jo super du alligevel kan se den indimellem, det må være rart 😀 Men du er jo også vildt god til at tegne, så det er da fedt at nogen render rundt med noget du har lavet 😀

      Christina

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er den altså blevet fin!!!
    Jeg fik en som 22 årig, et japansk kvindetegn lidt over lænden på ca 3×3 cm. Jeg turde ikke andet. Om jeg fortryder den? Åh jo!!! Jeg kan jo overhovedet ikke se den :-/
    Jeg har sidenhen tegnet et par stykker, en tribal jeg overvejede på et skulderblad og en snirkel-snørkel med noder og blomster (sort og turkis) til ankelen der går lidt op ad benet.
    Men jeg får dem aldrig lavet. Jeg synes selv der er mange situationer hvor tatoveringer er upassende (ja jeg er håbløst gammeldags, og du er nu en værre rocker i mine øjne 😀 ) Så jeg er istedet storforbruger af engangstatoveringer!! Man kan få mange flotte som ikke er barnlige. Det kan selvfølgelig også være jeg bliver så vant til at bruge dem, så jeg får mod på en stationær 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hihi 😀 Ja, jeg kan sagtens følge dig. Og det er ok at være tato-rocker 😀 Kunne også godt overveje en på lænden, men ja, der kan man jo ikke se den. 😀

      Christina

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Jeg har ikke selv, men har tegnet en del til andre efterhånden. Inspireret af fildeling og zentangels. Jeg synes ikke det gør noget den er falmet, den ser mere ægte ud nu ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det lyder spændende at tegne til andre 😀 Ja, den ser ihvertfald anderledes ud, end lige da den var færdig. Er også fuldt ud tilfreds:D

      Christina

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den er rigtig fin og jeg kan se at den betyder meget for dig.
    Jeg har selv fået tatoveret mit stjernetegn på håndledet, og jeg har et stort kys og en kirsebærgren med 2 fugle på, der fylder det meste af min ryg.
    Og jeg er helt enig med dig i at det gør ondt, og det er jeg på en måde glad for, for ellers kunne man jo "bare" få tatoveret alt muligt, men pga at det gør ondt så tænker man (jeg) sig om en ekstra dag før mange lægger sig under nålen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det tror jeg du har helt ret i. Hvis det ikke gjorde ondt, var der mange flere der fik, og fik mange. + at det selvfølgelig ikke er helt gratis 😉

      Christina

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Appeal4 // Foxglowe