Maybelline - Baby Lips

CND Vinylux // Paradise Collection 2014

Disse 6 lækkerheder er fra CND Vinylux Paradise Collection 2014.
De to af farverne – Bicycle Yellow og Electric Orange var i sortimentet i forvejen, så det er altså de 4 andre der er nye. De hedder Cerulean Sea, Lush Tropics, Sultry Sunset og Tango Passion.


De 6 farver jeg her har modtaget, er CND Vinylux, som alle kan købe. Der findes jo også den udgave der hedder CND Shellac, som man kun kan få lagt i saloner og af uddannede CND folk.

Disse Vinylux lakker findes i 71 farver, og er super holdbare – nemlig op til 7 dage. Lakken indeholder en basecoat, så det er ikke nødvendigt, at lægge sådan én før lakken. Der hører til gengæld en topcoat med, som er den der er hemmeligheden bag den gode holdbarhed. Lakkerne var lette at lægge, og de fleste krævede 2 lag.
Den gule – Bicycle Yellow skulle dog have 3 lag (Åh gud, jeg synes gul er svær at lægge… og at fotografere…) Og Tango Passion kunne man faktisk nøjes med at give et enkelt lag, den var ret godt dækkende.

Når man har lagt de 2 lag som der anbefales, og et lag af den lækre topcoat, tørrer det hele på 8 ½ minut, så det er jo super fedt. Samtidig er det lige så nemt at fjerne som din sædvanlige neglelak. Dét der er vigtigt at huske, for at opnå den gode holdbarhed – og det er det altid når du lægger lak, af alle mærker – er, at forsegle tippen / enden af din negl. Både med lakken og med topcoaten. For når du gør det, chipper lakken ikke så let.

Vinylux koster 125 kr. pr. stk og man kan se forhandlerlisten her hos I. C. Group.

Yellow Bycycle – Super flot gul lak, og helt perfekt her til sommer. Den vil være rigtig lækker på et par sommerbrune hænder. Som skrevet svær at lægge, og krævede altså 3 lag. Jeg synes ikke den lagde sig helt pænt på neglene, så det gjorde fotograferingen lidt svær. Men altså… Sådan i hel almindelighed ser man det jo ikke. Den har det fineste og smukkeste shimmer, som man nok bedst kan se på flasken på billede 2.



Cerulean Sea – super flot blå lak. Minder om et lækkert sommerhav på en god varm juli dag 😀  Den ligner ikke lige umiddelbart om noget jeg har i forvejen. Dækkede helt fint ved 2 lag som der anbefales.



Electric Orange – Kan sagtens gå for at være en neon orange. Den dækker også flot og nemt i 2 lag, og er super flot her til sommer. Rigtig frisk og fræk. (Og ret lækker på tæererne !!)

Lush Tropics har en flot græsgrøn farve. Den er også “neon-agtig” uden dog at være helt vild skrigende. Super fin og dækkende i 2 lag.

Sultry Sunset, er en lækker lys fuchsia. Dækker også fint i 2 lag, og er flot og skinnende. Jeg synes måske, at farven henvender sig til en lidt anden generation end min. Jeg synes f.eks. den ville være rigtig fin til min mor eller min farmor. 😉 Men vi er heldigvis alle sammen forskellige. Og farven ER flot. Bare ikke til mine hænder / hudtype.

Tango Passion – dyb rød lak. Mørk blommefarvet. Rigtig flot og lækker, og kan bruges året rundt. Den vil også gøre sig super flot både til efterår og vinter. Også fuldt dækkende i 2 lag, og man kan faktisk nøjes med et enkelt, men her vil jeg så ikke love for holdbarheden, da CND anbefaler 2 lag.

Lakkerne er sendt til mig til test. Billederne og anmeldelsen er min egen. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Maybelline - Baby Lips