BAG FACADEN

Bag facaden // OCD // Del 2½

28. maj 2014

Efter jeg havde gået til samtaler hos psykiateren i et langt stykke tid, kom hun faktisk ind på, at jeg måske havde ADHD. Ikke fordi jeg var hyperaktiv på nogen måde. Men man kan jo også have det på den stille måde. Og efter at have udfyldt et skema, som viste at det havde jeg jo nok, gav hun mig et par piller med hjem, som jeg aldrig tog! Jeg havde faktisk ikke lyst til mere medicin, for i mellemtiden havde jeg også fået noget angstdæmpende med hjem. Og de hjalp mig meget.

Her for nyligt, da jeg var ude at gå med min veninde, fortæller hun om nogle symptomer hun har haft som viste sig at være angstanfald.
Jeg blev faktisk helt dårlig… For de symptomer var fuldstændig identiske med nogle anfald jeg havde, da ungerne var helt små. Jeg kunne ikke trække vejret ordentligt, kun ned først i brystet, og følte derved slet ikke at jeg fik luft nok. Det hjalp en smule når jeg kom ned at ligge, men der gik alligevel en rum tid, inden jeg kunne trække vejret almindeligt igen. Og bagefter var jeg SÅ træt, og jeg gabte frygelig meget…
Så da lærte jeg (her 8 år efter!) at det faktisk nok havde været angstanfald jeg havde på det tidspunkt. Og jeg kan mærke de er kommet igen. Omend på en lidt anden måde. For nu handler det også om at jeg er svimmel, og bliver nødt til at lægge mig.! Samtidig med, at det er svært at trække vejret..

Èn af de første gange jeg var hos min daværende læge, og talte om mine symptomer, fortæller hun mig at jeg jo har OCD. Anede overhovedet ikke hvad det var. Men hun fortæller så, at det f.eks. er det, som mange har, hvor de vasker hænder 100 gange dagligt, tjekker døren 10 gange inden de kan gå, eller tænder og slukker lyset et bestemt antal gange.. Men det gjorde jeg jo ikke. Nej – men jeg gjorde noget andet – og jeg skal her prøve at forklare hvad det andet går ud på.

Forestil dig en clockradio – den har fine streger der danner tallene – stregerne hedder segmenter

Her står 11:03. Et éttal har 2 segmenter – 0 har 6 segmenter og 3-tallet har 5 segmenter. Med så langt ?
Så lægger jeg dem sammen (Jo hurtigere jo bedre – og husk på at jeg har øvet mig længe!)
De 2 éttaller giver 4
0 = 6
3 = 5
Så her er 15 i alt
I 15 er der:
2 i ettallet og 5 i femtallet
Det er 7.
I 7 er der 3 – og i 3 er der 5 – og 5 kan og vil altid blive 5. = thats it…
I 4, 5, og 6 er der det, som tallet viser – altså 4 segmenter, 5 segmenter og 6 segmenter. Og så kan man ikke komme længere – slut på den tællen.
Men forestil Jer så, at der skal tælles hver gang tallet skifter ! Og at de tal findes både på DVD’er, radioer, ure og microovne ! Dernæst er der også nummerplader ! For når man har lært hvor mange streger der er i tallene, kan man sagtens se på et alm. tal og regne med det.
Der er også skilte på motorvejen, ting i fjernsynet… Ja, jeg kunne blive ved..
Langt, jeg ved det godt, men det var for at give en idé om, hvad jeg ellers render og laver… Eller noget.
Men det er ihvertfald OCD på højt plan, fordi der hele tiden er noget at tælle, og jeg kunne ikke bare lade være, som jeg fik besked om. Og så viser det sig også her, hvorfor jeg havde store problemer allerede i 3. klasse med at regne. For jeg talte jo på min egen måde !!! Og dvs. at jeg har haft OCD i rigtig mange år.
Nå, men lægen sendte mig til psykolog for at få lidt af det på plads, selvom jeg sagde, at det jo ikke var et problem for mig, idet jeg altid havde haft det sådan. Det er så også derfor at jeg kun kom hos ham et par gange, for det var ikke det jeg havde brug for hjælp til.
OCD har jeg stadigvæk, men ansér det stadig ikke som et problem, det er en del af mig, og den jeg er. Jeg tæller mere i de perioder hvor jeg har det skidt og er stresset, men i andre perioder gør jeg det næsten ikke. Eller jeg tænker måske bare ikke over det ? Jeg kan jo nærmest tælle i søvne 😉
Og så lige lidt sjov… Jeg har CDO – det er ligesom OCD, bogstaverne kommer bare i den rigtige rækkefølge 😉
Kender du nogen der har OCD ? – eller måske har du det selv ?

 

Relaterede Indlæg

2 Kommentarer

  • Svar Mariann Rand 28. maj 2014 at 17:18

    Ja havde vi bare vidst det da du var barn, kunne meget jo have kunnet undgået. Er ked af at vi ikke vidste det skat. 🙂

  • Skriv kommentar