Goodiebox // Maj 2014

Bryllups outfit.

I lørdags var jeg til bryllup. Et helt igennem fantastisk bryllup hos min bror og svigerinde. Det var smukt, det var rørende, det var højtideligt, og alligevel dejlig afslappende i familie og venners lag.

Vi har vidst det i pænt lang tid, så der har været god tid til at finde det outfit man ville ha på. Der var på ingen måde dresscode, man kunne komme som man var. Men når man nu kun har været til ét bryllup (foruden mit eget) i sit liv, og det var for 13 år siden, og man godt kan lide at være dullet lidt op. Ja – så har jeg altså i rigtig, rigtig, rigtig lang tid ønsket mig en kjole med tilhørende skørt under. I ved – sådan en der bare svinger helt vildt, når man drejer rundt 😀

I oktober sidste år, købte jeg et strutskørt til Lola Ramona udsalg – I kan bl.a. finde dem her hos Trendsaetter.dk – fordi jeg gerne ville have det på til bryllup – også selvom jeg endnu ikke havde fundet kjolen!!

I samme “seance” købte jeg de lækre sko til højre, som jeg gerne ville have på, fordi jeg var faldet for en flot sort kjole med hvide prikker. De andre sko fik jeg i julegave sidste år. Lola Ramona har en hjemmeside hvor I kan se nogle af skoene – tjek dem her. 

Og så var jeg jo simpelthen så heldig, her for et par måneder siden, at vinde en konkurrence hos Trendsætter. Et gavekort på 500 kr. ! Det var jo perfekt… Når jeg alligevel ville derop og købe kjole, og der jo også er en masse andet, at bruge penge på til et bryllup.

Heidi, som ejer Trendsaetter.dk bor i min by, i nærheden af mig, så det var så nemt at smutte op til hende (endda en søndag – fordi hun også har et andet (helt almindeligt 😉 ) arbejde, som hun passer i hverdagen.)

Den kjole jeg havde udset mig,  – var desværre for kort til mine lange ben (Eller jeg er for høj !), så man kunne faktisk se strutskørtet lidt for meget. Men hun fandt hurtigt en anden kjole jeg bedre kunne passe, og det var bare lige mig, da jeg fik den på. ÈT minus – var dog at det er med halterneck, hvilket betyder, at jeg ikke kan have mit “stram op” underwear indenunder. Men jeg synes faktisk det gik helt ok uden alligevel 😀

Sådan så mit hår ud i dagens anledning. Jeg havde lavet krøller med mit krøllejern, og så sat det op med hårnåle foran, og igen samlet noget af det med hårnåle bagi, efter en seriøs tur med toupering. Afsluttet med rigelige mængder af hårlak !

Og make-up. 
Jeg havde ingen foundation på, da jeg ved jeg er én af dem, der tuder over det mindste !! Og jeg gad ikke så godt dét der med, at have hvide streger ned ad kinderne. Så jeg havde lagt et lag primer, som jeg synes glatter min hud så fint, og en lille bitte smule fast pudder fra Clinique i farven Matte Honey 04. 
Primer fra Elf på øjnene, og øjenskygger fra min palette fra Sleek – Oh So Special. Jeg har brugt, Organza, Gateau og Celebrate. Og desuden Bow – øverst lige under øjenbrynet og i den inderste øjenkrog. Og til sidst også lige midt på øjet allernederst ved øjenvipperne. Jeg har lagt en brun flydende eyeliner på, og ovenpå dette en Gel eyeliner fra Fashionista. Øjenvipperne har jeg bøjet med min øjenvippebukker og lagt både Ace of Face Extra Volume Premium no. 1, og L’Oreal False Lash Wing. Det gav både fylde, farve og længde. Kindbenene og de runde kinder, fik en lille bitte smule fra Gosh Cheeks’n Lips i farven 01 Back to nature. På læberne har jeg Elf Posh på.

Og denne fine lille detalje – min nye taske fra Lola Ramona <3 – Passede perfekt til mit outfit. Og så lige et billede inde fra bilen – kjolen var en smule uhandy når jeg skulle sidde – men hva gør det, når man synes den er så skøn 😀

 Og selvom jeg startede dagen i mine høje sandaler, var det altså ikke dem jeg havde på hele dagen. Jeg måtte over i mine lidt lavere SorteIndkøbtTilSelveDagenLolaRamonaer – her sammen med min mors sko i dagens anledning.

Og neglene ikke at forglemme ! Det har godt nok voldt mig en hel del kvaler ! For det skulle passe til tøjet… Jeg endte altså ud i disse røde, helt almindelige (nogle ville sige kedelige) negle. Det er den ene af mine 2 arve Chanel lakker – Fire.

 Jeg havde fået æren af, at lave brudens negle. Helt alm. gelé med franske kanter.

Og min mor havde også fået franske negle med sorte sten og en lille smule nailart. 

Det var en lang post i anledning af bryllupsoutfittet 😀 Hvis du vil vide noget mere, og oplysningerne jeg har givet ikke er nok, må du endelig sige til. OG fortæl mig endelig hvad du synes 😀

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Goodiebox // Maj 2014