Fælles Fredag // Tekstur

Goodiebox // Juni 2014

Så er der goodies på bloggen. Jeg modtog min Goodiebox allerede i onsdags – ligesom en masse andre piger. Det er sjældent min når frem på den første dag, så jeg havde den allerstørste lyst til at lægge billeder op den dag. Men jeg besindede mig alligevel – fordi jeg selv synes det er SÅ frustrerende, at skulle holde sig fra bl.a. Instagram, hvis man ikke vil have indholdet afsløret, før man har fået sin egen box. For mig er det da halve af fornøjelsen, at åbne op – kigge – og blive begejstret 😀

Og ja ! Jeg blev begejstret – det er en lækker box denne gang. Synes jeg. Jeg har hørt / læst om andre der er knap så begejstrede, men man kan jo ikke gøre alle tilfredse hver gang. Måske har du allerede nået at se denne box på mange andre blogs – men her kommer min nu alligevel 😉

1. håndsindtryk: Meget let denne gang

2. håndsindtryk: YES !

Nu kommer der et billede af selve kassen.

Så hvis du ikke har modtaget din box endnu, og ikke vil se hvad den indeholder. Så er det nu du skal smutte og kigge med en anden dag i stedet for 😀

Temaet for juni måneds goodiebox er Festival Chick ! 


Og hvis jeg skulle på festival, var der nogle af disse herligheder jeg helt sikkert ville tage med, hvorimod andre ikke lige ville komme i min taske.

Lee Staffort original dry shampoo: 50 ml. koster 39 kr. / 150 ml. koster 99 kr. Jeg er vild med tør shampoo – og denne er fantastisk lækker at dufte til. Jeg har kun hurtigt prøvet den i håret (For at tjekke duften 😉 ) så jeg kan ikke umiddelbart sige, om den gør arbejdet godt nok. Men lige præcis denne her, ville ihvertfald lande i min festival taske.

So Susan Concealer quad. Estimeret pris for denne full size er 180 kr.
Super lækkert produkt – der er flere forskellige farver i så man kan finde én der passer til ens hud. Eller man kan blende dem sammen for at få den farver man ønsker. Denne er nem at have med, så den ville jeg nok også putte i festival tasken. Det er smart at have med på farten, hvor man måske ikke lige får alt den søvn som man har behov for. Det er dejligt at kunne dække mørke rande i en ruf 😀

Ink By Dennis Knudsen – Eye shadow primer. Dette er et full size produkt, og koster 130 kr.
Øjenskygge primer. Man lægger den under den øjenskygge man vil have på, og den gør, at øjenskyggen holder længere, og ikke samler sig midt på øjenlåget efter nogle timer. Den glæder jeg mig til at få testet, da jeg kun har en (2) fra E.l.f. Så jeg er spændt på at se om denne gør jobbet bedre. Måske ville jeg tage den med i tasken ? Hvis jeg altså ville have øjenskygge med – og det er jeg ikke helt sikker på, at jeg ville.

Mesauda Milano shine flex graffiti top coat. Dette er full size, og estimeret pris er 49 kr.
Denne specielle topcoat, gør at din neglelak kommer til at se anderledes ud. Man skal altså have en base lak under – og komme denne på som toplak. Så vil denne krympe – så det kommer til at ligne grafitti på neglen. Jeg har haft en før, og jeg synes det kan se meget sødt ud. Og man kan sige, at på en festival, hvor neglelakken måske hurtigt chipper, ville denne lak jo være fin, fordi den ikke ser “helt perfekt” ud i forvejen. Jeg mener – at man måske ikke vil lægge så meget mærke til at lakken var chippet.

Depend nail polish remover pads. Dette er et full size produkt, og koster 25 kr.
Smart produkt, som jeg længe har overvejet at få prøvet. Det er jo også perfekt til at have med i tasken, så man lige kan få fjernet lakken. Jeg prøvede lige hurtigt den anden dag. For det første, synes jeg det er svært at få fat i ÉT stykke – så det vil sige, at der lynhurtigt kommer lak på nogle flere ad gangen. Og for det andet,  den ene jeg så til sidst fik fat i, kunne ikke engang fjerne mit lak fra ÉN negl… Umiddelbart er jeg skuffet – men jeg skal selvfølgelig lige ha prøvet igen..

Nivea raspberry rose lip butter.  Dette er et full size produkt, og koster 29,95 kr.
Det bliver så et JA tak herfra. Mums hvor den smager godt og er lækker. Ja, jeg ved godt at det ikke er noget jeg skal spise! Men den dufter skønt, er lækker på læberne og man føler lidt at man får smagen af lækre hindbær. Disse har været meget fremme det sidste stykke tid, og der er en hel del hype omkring det. Så jeg er glad for at få muligheden her i boxen for at få det afprøvet. Jeg er helt klart fan – MEN jeg synes ikke det holder særlig længe på læberne. (Måske fordi jeg får det slikket / suttet af ??) Jeg tester videre – og kunne helt sikkert godt finde på at købe nogle af de andre varianter også 😀 En anden ting er, at jeg synes bøtten / krukken er svær at åbne. Så er det altså lidt nemmere med en læbepomade 😉

Jorgobé refreshing scrub mask. 100 ml. koster 198 kr.
Det er et 2i1 renseprodukt, og består både af en opfriskende skrubbecreme og en dybderensende ansigtsmaske. Den indeholder små fine peelingkorn og naturlige ingredienser som abrikoskerneolie og shea butter. Den efterlader din hud frisk, ren og blød og beskytter mod peelingen. Jeg skal være ærlig at sige, at det sidste produkt vi fik fra Jorgobé – black mask – har jeg ikke turdet prøve !! Jeg har hørt flere sige, at det gør vildt ondt at få den af igen… Men denne skal ikke sidde så længe, så den tør jeg godt prøve 😀

Hvis du er blevet interesseret i at modtage en månedlig Goodiebox – kan du se mere her og tilmelde dig på Goodiebox’s hjemmeside.


Goodiebox er sendt til mig til anmeldelse. 

4 kommentarer

  • Du skal have en stor tak for at lægge et billede op af den lukkede boks som det første i indlægget. Jeg får boksen en dag senere end alle andre, og derfor er det enormt frustrerende af få afsløret indholdet på min bloglovin feed. Jeg har faktisk fået slettet et par udemærkede bloggere, fordi de afslørede indholdet for mig. Så endnu engang tak for hensynet, det var der flere der kunne lære noget af ?

    I forhold til indholdet er jeg ret enig. Jeg bliver dog aldrig fan af cracling top coat ? Syntes det er en underlig opfindelse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Selv tak Kathrine 😀 Jeg ærger mig selv gul og grøn, når jeg kommer til at se det på Instagram – så derfor gør jeg det 😉 Og – det tror jeg da jeg bliver ved med, når der sættes pris på det 😀

      Nej crackle er heller ikke lige min favorit – tænker mest det er til børn 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi har fået helt ens boxe 🙂
    Ang. Depend fjerner-pads: enig, det er svært at få fat i en enkelt, men lykkedes dog. MEN for mig virker de helt fantastisk!!! Jeg fjerner det meste lak på ca 3 negle med én. Dvs. der skal 2 til lige at fjerne det groveste. Og med en 3. fjerner jeg så alt i kanterne på alle negle. Så 3 pads til hver hånd er ok synes jeg 🙂
    Mondu havde glimmerlak på eller noget andet genstridigt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nej, det var helt alm. lak 😀 Men jeg må prøve igen 😀 Det ville være fedt hvis de dur – så nemme at have med jo 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fælles Fredag // Tekstur