Give Away // SkinStyle.dk

De mørke mænd // Jens Henrik Jensen

Jeg har for nyligt fået en tablet. Så der er jeg (også) begyndt at læse bøger. Det skal jeg lige vænne mig til, da jeg godt kan lide at mærke følelsen af en bog 😉

Jeg har læst De hængte hunde af samme forfatter – se en anmeldelse her. Det handler om den samme mand, nemlig Jens Oxen, som er en person der ikke lever som de fleste andre.

Han er en traumeramt krigsveteran, og tidligere medlem af jægerkorpset. Har fået en masse medaljer og udmærkelser, bl.a. for at have reddet en kammerat i krig.

I den første bog, De hængte hunde får man rigtig mange informationer, som jeg synes er rart at vide når man læser denne. Så min første anbefaling vil være, at læse den før man læser denne.

Vi møder ham nytårsaften, hvor han, igen, er på flugt, fra omverdenen. Han er vidne til et hjemmerøveri, og redder en ældre mand. Han slår sig herefter ned på gården. Han går til hånde og hjælper Fisk, som den gamle mand hedder, og har det faktisk nogenlunde.

Vi følger stadig med i hvordan han knokler. For ham, betyder det intet, om kl. er 9 eller 17, han tager bare fat, og arbejder. Han forsøger stadig at bekæmpe sine mareridt. For de er ikke forsvundet. Han tænker meget over tingene, og har det faktisk en smule skidt over, at han bare forlod Margrethe Franck lige før deres middag.

Hvordan har hun det ?
Er hun sur ?
Skuffet ?

Danehof er stadig en stor del af bogen, og vi følger, også denne gang, både politikere, PET og mange andre folk.

Hvem er de ? Og hvad vil de ? Vil de noget med Oxen ?

Oxen er igen på flugt.

Det er helt klart en efterfølger af De hængte hunde, Og jeg synes ikke man kan læse De mørke mænd, uden at have læst om hundene først. Men jeg kan godt lide bøger, hvor man bliver ved med at følge de samme.

Jeg synes det er en helt ok bog. Den er, lige som sin forgænger, fyldt med rigtig mange personer. Og det har jeg svært ved at holde styr på. Men han skriver godt, plottet er fint, og man bliver hele tiden i tvivl, når man tror man har regnet det ud 😉 Og den lægger helt klart op til en 3’er.

Igen 4 ud af 5 hjerter herfra

 

2 kommentarer

  • Åh, jeg elsker også at man kan læse på sin tlf, har dog ingen ipad, men mofibo-appen er bare skøn.

    – Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, jeg synes så, at min tlf. bliver for lille, men er ret glad for tabletten 😉 Det er dog ikke en ipad 😉 Har heller ikke prøvet mofibo endnu 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Give Away // SkinStyle.dk