DanCosmetic.dk // Metallic Tattoo Stickers.

Goodiebox // November 2014

Goodiebox tid. Lækker tid. Denne gang er emnet Winter Wonderland..

Og jeg bliver nødt til at skrive præcis som de har skrevet på kortet til os.

“Et smukt vinterlandskab dækket af den blødeste, hvideste, knitrende sne. Lyst op af blinkende stjerner og smukke lyskæder. Meget betagende. Meget fredfyldt. Tilsat en svag lyd fra langt borte af WHAM’s Last Christmas. Get the picture.. 🙂 ? Det er præcist den Winter Wonderland stemning, vi har haft i hovedet, da vi skabte denne måneds GOODIEBOX.”

Denne gang en skøn og dejlig box, med lidt til øjnene, til læberne, til huden, lidt rabat og lidt duft. Jeg er fan.

Max Factor False Lash effect.Vejl. pris 139. Full size produkt. (Og allerede her, er månedens box tjent hjem !)
Jeg elsker mascara ! Og jeg er kritisk. Den skal give fylde, længde, ikke drysse og ikke klumpe. Derudover må den gerne være vandfast, eller som min. ihvertfald tårefast. Jeg har også førhen været glad for mascara fra Max Factor, så jeg glæder mig til at se hvad denne kan 😀

So Susan Wonderlight. Est. pris i DK 129,95
Hm.. Kan ikke umiddelbart finde noget på produktet der fortæller mig PRÆCIST hvordan det bruges. Så hvis jeg fik den som gave, og giveren ikke vidste helt hvad det var, måtte jeg google… Men heldigvis har Goodiebox skrevet hvad det er :O Den har nemlig 2 funktioner. Og jeg kunne ikke greje hvilken der var til hvad.. Der er en primer i den ene ende, der egner sig super til at lægge under din øjenskygge, OG den kan bruges som en slags consealer, hvis du har mørke rande under øjnene. Den anden ende, er super god som highlighter, i øjenkrogen, under brynet og også øverst på kindbenet.

Gosh Intense Lip colour. Vejl. pris 89,95. Full size produkt.
Vi har før fået en lignende i Goodiebox. Og jeg synes, at de er super lækre. Der er spejl på selve lipglossen, hvilket er smart hvis man er på farten. Giver lækre læber – holdbarheden kender jeg endnu ikke.

Matas natur fugtmaske.50 ml. vejl. pris 89,95. Dette er en prøve.
Fugtmasker er godt, og jeg tænker da, at Matas’s egen også vil være god. Den glæder jeg mig ihvertfald til at prøve. Der er masser af fugtgivende (virkelig ??!) ingredienser i, bl.a betaine, glycerin og økologisk aloe vera. Udover E-vitamin som antioxidant, der beskytter huden, og shea butter, der har en lækker konsistens. Den er uden parabener, parfume og farvestoffer. Den skal sidde i 20 min. og så burde det meste være trukket ind, overskydende, fjernes let med en vatrondel.

Body nordic Make up buds. Vejl. pris 12 stk. 29 kr. Full size produkt.
De er så for gamle. Har jeg læst mig frem til. Ikke fordi jeg selv ville have opdaget det – for det er jeg nok ikke så god til lige at få tjekket. Men de er gode til at fjerne mascara der har forvildet sig de forkerte steder hen :O – du ved, lige der i vippekanten hvor der burde være øjenskygge, eller eyeliner.. Den kan også bruges, hvis din læbestift, er blevet lige livlig nok. Da de er for gamle, har Goodiebox lovet, at der kommer et extra produkt i den næste box.

A-Derma Exomega D.E.F.I. creme.Vejl. pris for 200 ml. er 169,50. Dette er en prøve.
Jeg er generelt vild med produkterne fra A-Derma, hvilke vi får ret ofte i Goodiebox. Den har fået to nomineringer til sidste års Danish Beauty Awards – Årets forbrugerpris og Årets kropsplejeprodukt. Den er altså til kroppen. Og så bliver jeg sådan lidt… Arrrhh.. Der er dælme ikke særlig møj i den lille tester her.. Hvis det skal prøves på kroppen.. Ingen unødige indholdsstoffer.

Gucci Flora Eau Fraiche. Vejl. pris for 30 ml. 435 kr. Dette er en prøve.
Vi fik får lidt mere end 1 år siden, en anden prøve fra Gucci  den er blevet min favorit parfume… Det var også en Gucci Flora – nemlig Gorgeous Gardenia. Så det lover jo godt. Den er lidt mere “fresh” end jeg normalt er til – men vi prøver lige 😀

25% rabat til Chanti.dk.


Og lidt til og fra mærker 😀 

Du kan tilmelde dig goodiebox lige her, til 139 kr. pr. måned – se tidligere boxe her (eller ved at søge på bloggen) – eller tjek deres nye koncept Trreat by goodiebox, hvis du mangler en værtindegave.

Goodiebox er tilsendt til anmeldelse.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DanCosmetic.dk // Metallic Tattoo Stickers.