BAG FACADEN

Mig – bag facaden // Del 5.

8. december 2014

Mine tidligere “Mig – bag facaden” – kan du finde her. Del 1, Del 2, Del 3 Del 4. Og om min OCD her.

Jeg har arbejdet på Horsens Sygehus siden 2007, og er rigtig glad for det. Men det er hårdt. Det er hårdt, at være træt hele tiden. At skulle kæmpe sig ud af sengen hver eneste morgen. Når lysten slet ikke er der. Altså til at stå op. Til at have en hverdag. Til at være til. Til tider!.

Men jeg er flexjobber, med al hvad der hører til. Jeg har hørt nogle sige “EJ fedt, du går hjem nu og hygger dig”. Jaaa… Hygger, ligefrem ? Det gør jeg så nok ikke helt.. Jeg går hjem og sover. Sover alt det jeg kan – og helst 5 -6 kvarter i timen…

Jeg er en meget langsom vågner, og jeg vågner faktisk først rigtigt op – ved 19-20 tiden. Så er det da brand ærgerligt, at man skal i seng kort efter ! Altså..

Det er om aftenen, jeg har overskud til at skrive mine blogindlæg, til at læse, til at lave negle, dekorere og hygge. Det er her jeg har alt min energi..

Jeg kan være så træt når jeg er på arbejde. Og jeg ved, at der er nogen der tænker. SÅ GÅ DOG FØR I SENG. Nej. Sådan fungerer det faktisk ikke. Slet ikke..

Jeg har en kollega der er meget forstående – og forstår lige præcis hvordan jeg har det. Hun er guld værd. (Nogle gange, ved hun faktisk at jeg er trist, ked, træls – før jeg selv gør!) Hun ved godt, at når jeg ikke har lyst til at gå i seng om aftenen, så er det fordi… At så starter det hele snart forfra…

Ja, sådan har jeg det faktisk.

Det lyder SÅ træls… Men det er jo ikke min familie jeg ikke kan li. Det er ikke mit arbejde jeg ikke kan li.

Jeg kan bare ikke lide at have det træls. At være træt, at være deprimeret, at være belastende og en belastning. Og når jeg sidder i min sofa om aftenen, så har jeg det godt. Indtil jeg opdager klokken er godnat… Så bliver jeg ked igen…

Nu sidder du så måske derude bag skærmen og tænker. Så tag dig dog sammen kvindemenneske… Men igen – sådan fungerer det bare ikke.

For nogle år siden, sagde min meget forstående læge til mig. Christina – Du har det nok så godt som du kan ha det.. Og jeg var faktisk tilbøjelig til at give ham ret.

For med en lurende tilbagevendende depression, som jeg medicineres for. Og med en stofskiftesygdom, der lever sit eget liv (trods medicin), så kunne det nok ikke blive bedre.

Men det var før jeg kendte facebook – og alle de grupper på facebook, som også huser stofskiftesyge. For dem har jeg lært noget af. Og jeg har taget affære !!! Mere om det senere !!

Jeg var henvist til Endokrinologisk afdeling på sygehuset. Første gang jeg var afsted, var det en super sød reservelæge, der desværre kun lige var på gennemrejse !! Hun nævnte alt det nye medicin man kunne få, og vi kunne prøve en masse forskelligt. Men det var ændret gangen efter, da jeg kom til en ny læge. Og det blev ikke bedre 3. gang, da jeg kom derud, til en 3. læge. Endda en overlæge !! Jeg var ikke begejstret. Og for at det ikke skal være løgn, sagde hun for 2 år siden (eller er det kun 1 år ?) at jeg skulle skippe min medicin mod depression… Det gør jeg Aldrig igen…

Det fik mig helt ned i kulkælderen, og det tog lang tid at komme tilbage, hvor jeg var… Igen, var det min egen læge, der fik mig på ret køl.

Jeg har skiftet medicin. Fra, at jeg kun kendte medicinen Eltroxin mod for lavt stofskifte, kender jeg nu Euthyrox, som jeg skiftede til for 2-3 år siden. Det har hjulpet. Lidt… Men så har jeg lært mine stofskiftetal at kende, og hvornår jeg har det godt. Altså holde øje med sine blodprøver, og mærke forskellen på, hvornår man har det godt, og hvor meget medicin man fik LIGE der. Og på hvornår det hele er lidt træls…

Jeg har læst bogen Få livet tilbage af Helle Sydendal. Og kort herefter, var jeg til et foredrag med hende også. Det satte noget igang hos mig….

Billede lånt fra Instagram.

Relaterede Indlæg

2 Kommentarer

  • Svar Anonym 10. december 2014 at 14:19

    Hej Krumme
    Jeg har lige læst dine indlæg "bag facaden". Hvor er du brav og modig! Brav fordi du ikke giver op, modig fordi du deler din historie. Jeg har selv for lavt stofskifte og kender alt for godt til fænomenet træthed…. Dybt frustrerende, når der er så mange ting man gerne vil, men et par timer efter man er stået op, er der bare ikke mere energi. Og jeg har ikke engang en depression oveni! Flot du deler din historie. Jeg føler mig næsten helt normal lige nu 😀
    Og ja så er jeg jo bare vild med dine neglekreationer… Det er en af de ting jeg laver når jeg slapper af, følger din glade blog.
    Fortsat god december. Kh Line

    • Svar krummes krummelurer 10. december 2014 at 17:33

      Hej Line.

      Jeg bliver super glad for tilbagemeldinger, især på facade indlæggene. Det betyder rigtig meget for mig, at I har lyst til at fortælle, at I også har det på samme måde. Det gør mig glad. Og det gør at jeg har lyst til at fortælle mere. Da jeg blev mere åben omkring hele min sygdom, begyndte jeg at få det bedre. Så det har hjulpet mig. Tak fordi du læser med.
      Christina

    Skriv kommentar