SKØNHED & MAKEUP

Beautytrash // Opbrugte produkter.

17. december 2014
Vil du se mit skrald ? 
Og høre om det er noget der skal ind igen 😀 

Eucerin in-shower body lotion – helt fint produkt. Der viste sig faktisk at være mere i denne lille prøve end først antaget. Virker efter hensigten, men hvis jeg finder et andet produkt (f.eks. Nivea) der gør det samme, men som nok er billigere end Eucerin – køber jeg dog det.


YniQ – kommer klart tilbage – og jeg har allerede fyldt lageret op. Det er desuden ikke kun en enkelt jeg har brugt op siden sidst… !

Labello – ny er indkøbt. Jeg har endnu ikke fundet noget, der heler mine læber så godt som denne – bruger den dog kun om natten, jeg bruger deres Lip butter om dagen.

Rimmel Bronzer – den har jeg brugt i mange år, og kan sagtens komme igen – har dog lige fået et par nye fra Wet n Wild – se her – så dem bruger jeg lige først. Denne har været gået i stykker et stykke tid, og jeg har længe været træt af det – så nu siger jeg den er brugt 😉

Dove roll-on – helt ok produkt – jeg synes dog stadig, at det er lidt træls, at cremen kommer derud hvor man skal sætte låget på – vil nok vælge en anden, når jeg har brugt de 2 andre jeg har. Men jeg er fuldt ud tilfreds med indholdet – det er kun pga. låget / lukningen.

Dove shampoo – også lækkert produkt der dufter dejligt. Jeg har haft en tendens til at klø lidt extra efter bad med denne her. Så nu ser jeg lige om det går over med den shampoo jeg bruger nu. For hvis det er pga. denne jeg klør – så skal den ikke ind igen. Men ellers er det et lækkert produkt, der ikke tørrer huden ud.

Elvital Fibralogy – stadig lækker shampoo, der gør mit hår tykkere og dufter godt. Vil helt sikkert købe det igen.

Kender du nogle af disse ? Hvis du gør, hvad synes du så om dem ?
Hvis du vil høre mere om nogle / et af produkterne, siger du bare til.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar