Depend // Forår 2015

Goodiebox // Januar 2015

Lækkert med lidt nyt. Goodiebox er altid rart. Det er skønt at få en lille pakke, som man ikke ved hvad indeholder. En lille surprise. Den første i 2015.

2015. Game on. kalder de den første box i det nye år. De skriver om nytårsforsæt, om at være parat til det nye år, at inspirere, og at blive inspireret. De er klar til et nyt år, med mange spændende ideér i ærmet. Goodiebox handler ikke bare om beauty. men vil være et månedligt boost af selvforkælelse og energi. Og det er det det er. Et boost af selvforkælelse. Hver måned. I love it.

Urban Veda Radiance Body Scrub. Est. udsalgspris 99 kr. Full size produkt.
Jeg elsker en god body scrub. Det var ikke noget jeg kendte til for 1½ år siden. Men hold da op. Følelsen af at blive helt ren. Det er så skønt, og jeg nyder både scrub til kroppen og ansigtet. SÅ sådan en ny er meget velkommen. At slippe af med alle de døde hudceller. Påføres i cirkulære bevægelser, giv din hud et “spark lækker glow og forkæl samtidig sjælen med duften af spa, og et medfølgende mentalt overskud” skriver Goodiebox. Dufter lækkert og friskt, og er skøn at have og påføre huden. Lige tilpas grov, til mig ihvertfald.

Pixi Beauty inted Brilliance Balm. Est. udsalgspris 129 kr. Full size produkt.
Fornem indpakning. Dufter lidt af tandpasta når man kommer den på. Men “smager”lidt af de der læbestifter man fik da man var 7 år. Lækker at have på læberne, blød og skøn og med bare en anelse farve. Den virker lidt “stærk” på læberne efter et stykke tid, som om der er kamfer i. Den indeholder sheasmør, jojobaolie og A- og E-vitamin.

Monu Illuminating Primer SPF15.Est. udsalgspris for 50 ml. 299 kr. her er 20 ml.
Dufter noget parfumeret ved første tjek. Lækker lige at få på huden, glæder mig til at få den testet ihvertfald. Den skulle dække ujævnheder og give makeuppen en længere holdbarhed, så huden fremstår glattere og mere ensartet. Jeg er vild med primer – det gør at min foundation og/eller pudder sidder hele dagen, uden at blive tværet ud. Jeg bruger det hver dag, enten som en primer for sig, eller i min Embryolissé creme, som er en primer i sig selv. Indeholder ingen parabener, men har en SPF på 15, så du er dækket ind hver dag. Kan bruges over dagcreme, alene eller før påføring af makeup.

Matas Sportscare Muskelvarmer Med Kamfer. Vejl. udsalgspris for 250 ml. 79,95. En prøve.
Vil give en kølende effekt pga. indholdet af kamfer og mentol, når den lige påføres huden. Men når den masseres ind opstår der en varmende virkning. God til at afhjælpe ømme muskler. Er sikker på, at ældste barnet vil kunne drage nytte af denne, når han slut februar starter op på “maraton” gymnastikopvisninger – op til 3 hver weekend, og med 2 ugentlige træninger.

Vichy Aqualia Thermal Dynamic Hydration Rich. Vejl. udsalgspris for 50 ml. 189 kr.  Her er 3 ml.
En skøn ny håndsrækning fra Vichy, som er god til denne årstid, god til danske kvinders hud. Den kan også bruges på sensitiv hud. Indeholder hyaluronsyre der er en effektiv fugtgiver, fugtbindende glycerin, plejende sheasmør samt Vichy kildevand for styrkende og beroligende effekt på huden. Anvendes morgen og/eller aften på ren hud.

Alt i alt, en helt ok box. Men jeg er måske en anelse skuffet denne gang. Kun 2 full size produkter. Og generelt ikke særlig mange produkter ? Måske er jeg bare ved at være for forvendt ? At jeg forventer den helt store kasse hver gang ? Det får man jo ikke – det ved jeg godt. Og der skal være noget for enhver smag. Jeg elsker de små prøver fra Vichy, man kan lige få dem prøvet et par gange, for at se om det er noget. Eller nemme lige at have med på farten. Også den lille primer er god til en lille weekend væk hjemmefra.
Body scrub og Balm og også primeren skal jeg helt sikkert nok få brugt. Muskelvarmeren ryger garanteret på ældsten på et tidspunkt her i marts, hvor han har alle de her opvisninger.

Er du blevet interesseret i at få en månedlig forkælelse ? Så se med her, hvor du kan tilmelde dig Goodiebox. Den koster 139 kr. om måneden incl. fragt. Se tidligere boxe her.

Goodieboxen er tilsendt til anmeldelse.

2 kommentarer

  • Sikke en fin blog du har dig! Og dejligt indlæg! Jeg elsker selv beauty!
    Du er meget velkommen til at kigge forbi min beautyblog. Jeg blogger på beautybymalene.dk
    Knus Malene

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Depend // Forår 2015