BAG FACADEN

Bag Facaden // Er du syg ? Du ser ikke syg ud ! – Del 6.

21. juni 2015

 



Dig ? Du ser da ikke syg ud ! Tror du ikke bare, at du skal dyrke lidt motion ? Det er sundt at komme ud..


Tror du ikke bare du sover for meget ? Det er jo klart du er træt, når du går så sent i seng ! Så skulle jeg da også sove til middag !

Åååehaaltså! Kender du det ? At folk bare har SÅ mange gode ideér ? Og de slet ikke forstår dig ? Du skal da bare… Ku du ikke prøve… Har du nu prøvet.. Har du nu husket… Tror du ikke…

Døm mig ikke, før du har gået i mine sko !

OG JA. Om jeg går i seng kl. 20 – 21 – 22 – eller 24. Så er jeg træt om morgenen  ! Så skal jeg ind og sove et par timer (eller 3) om eftermiddagen.

Jeg er B-menneske – eller c eller d.. What ever… Jeg har det bedst mellem kl. 18 og 24. Sådan er det bare.

Og jeg skal sove til middag, selv om jeg har sovet til kl. 10 eller 11. Fordi jeg bliver træt i mit hoved. Fordi jeg ikke kan handle i Fakta, Føtex, eller Bilka, uden at få så mange indtryk ind, at hjernen har brug for en time-out. Og det er ikke nok, bare lige at hvile sig, eller læse en bog. Jeg skal sove. Helt væk. Godnat bajer du! Ellers “virker” det ikke.

Så ja ! Selvom jeg er ” så heldig” at have flexjob, og kun arbejder 4 timer om dagen, så skal jeg ind og sove – HVER dag !

Ja. Det er bund irriterrende.

Ja, det er træls, at jeg ikke bare kan gå hjem og “hygge” mig. Bage, læse, blogge gå ture, strikke osv. Men det er ikke derfor jeg går hjem !!!! Jeg går hjem for at sove.

Og jeg sover. Helst 3 timer !! Og så kan jeg være (nogenlunde) frisk når mine knejter kommer hjem fra skole.

Og det er så her – om eftermiddagen, efter min lur, at jeg har tid til at blogge, gå ture, bage, strikke, lave negle, hygge, (evt. gøre rent, hvis det lige kommer til mig…) osv. (Men jeg gør det som oftest ikke her, for jeg er lidt døsig, helt til ud på aftenen.)

Det er ikke når jeg kommer hjem kl. 11.30. Bare lige … Så er det vidst på plads 😉
Men der er mange der synes, at det må være fedt ! At gå så tidligt hjem.

Sikke da alt den fritid du har. 


Det er nok derfor du har så meget energi/tid til at lave negle, eller til at blogge. 


Det gad jeg da også godt… 

Men forstå det nu. Jeg “arbejder” indtil ved 15-tiden hver dag. For jeg sover indtil ved 15-tiden. Hver dag. Så det er først her, jeg vasker tøj, lægger tøj sammen, forbereder aftensmad, laver eftermiddagsmad til knejterne, eller evt. dovner på sofaen med en bog. Det er ikke kl. 12 det sker. OG det er ikke kl. 12, jeg laver negle, eller blogger..

Bare lige.. Hvis nogle skulle være i tvivl. Jeg forventer ikke, at alle forstår det. Man kan ikke forstå det helt, før man har prøvet det på egen krop. Jeg gad virkelig godt have den energi og mentale friskhed (kan man sige det?) og ikke være så træt.

Jeg gad virkelig godt at have et helt almindeligt arbejde fra 8-16. At være helt ligesom de fleste andre. Bare at være almindelig. Bare at være en del af det hele. En almindelig hverdag. En almindelig mor. En almindelig kollega, der altid er der når de andre er på arbejde. En almindelig kone, der har overskud, og lyst til at være. Have lyst (okay – du ved hvad jeg mener..) til at lave mad. Have lyst til at gøre rent, være en del af familien. Hver dag. Også i weekenden. For hvor er det da belastende, at jeg altid skal ind og sove lørdag og søndag eftermiddag. Jeg ville hellere en tur i skoven sammen med familien.

Men hvis jeg har lagt lidt tøj sammen, og evt. tørret støv af. Ja, så magter jeg næsten ikke at køre i fakta og handle ind til næste uges madpakker. For jeg er træt. Opbrugt. Oppe i hovedet.. Så det er så her min mand (igen) kommer ind i billedet. Imens jeg liiige sover ½ time (eller 2½..) så handler han. Eller laver aftensmad. Eller hvad der nu skal gøres..

NÅ! men det var bare lige det, jeg ville sige. Hej.

Relaterede Indlæg

4 Kommentarer

  • Svar Tina 22. juni 2015 at 7:46

    Ved du hvad søde, jeg forstår hvert et ord du skriver.
    Min datter og jeg er også syge og får præcis de samme udtalelse som du.
    Og mennesker har det med at sige "bare", vi er ved at få PIP!
    Mennesker flest kan eller vil ikke gå ind i andres sted/smerte/sygdom/situation, det trætter dem måske, de magter det måske ikke, det berører dem for meget så de tager afstand, eller hvad ved jeg.
    Hvis du har brug for en som forstår er du velkommen til at skrive til min private mail, så kan vi også ringe sammen.
    Men prøv at passe på dig selv, lav ligesom en visuel beskyttelsesskal omkring dig og værn dig herinde for alle de fejle-forståelser og udtalelser.
    Knus og hilsner 🙂

    • Svar krummeskrummelurer 22. juni 2015 at 17:40

      Tusind tak Tina. Nej, jeg er ok med det, og har for noget tid siden gået hos en coach, som hjalp mig rigtig meget. Men tusind tak fordi du spørger.

  • Svar maiken 12. november 2015 at 16:27

    hej christina… uha uha hvor jeg kan kende alt det du skriver. Kunne nærmest selv ha skrevet det indlæg!!! for 2 uger siden fik jeg faktisk en mail fra en af mine bedste veninder. Hun ringede til mig, men fordi jeg sov, hørte jeg det naturligvis ikke. Hun skrev ordret med capslock og det hele “så vågn dog op kvinde! Du sover hele dit liv væk” samt en masse sure smileys. Jeg blev rigtig ked af det og såret. Jeg troede af alle mennesker at hun var en af de få der forstod mig…! Har ikk talt med hende siden…

    nå, men jeg kom egentlig bare forbi, fordi jeg ville sige at jeg så småt er ved at starte med at blogge igen. Lysten er igen fremme og det er jeg super glad for! Når jeg liiiige er kommet ind i det igen og få lavet nyt design os sådan, så kommer en stor del af bloggen til at handle om negle, udover alt andet i mit liv…

    måske har du lyst til at kigge forbi en af dagene. Du er i hvert fald velkommen… jeg har skrevet et par personlige indlæg til at starte op med, men det hele kommer op og stå i mit tempo det næste stykke tid 🙂

    Ellers løber jeg helt sikkert over dig i lakhovederne eller mandagsmani 🙂

    ps, jeg ved at der er rigtig mange der er medlem af en nail art udfordring og at de af og til mangler nye. Kan man ansøge eller er der bare lukket?

    Knus Maiken

    • krummeskrummelurer
      Svar krummeskrummelurer 13. november 2015 at 18:37

      Hej Maiken.
      Hvor jeg bare elsker, at du har fundet mit lidt ældre indlæg. Dejligt at det stadig bliver læst. Tak for det.

      Ked af at høre du har det sådan, og sikke da en træls “veninde”, hun er. Æv ! Men jeg kender det SÅ godt. Tror måske det er på tide, at jeg lige deler det her igen – sådan up-front.

      Du kan tro jeg vil kigge forbi, vil ind allerede nu, og se om jeg kan følge dig.
      Der er nailart challenges på IG hver måned, og der joiner man bare dem man har lyst til. F.eks. Fælles Fredag ? der søger vi indimellem nye, men så står det forneden i vores blogindlæg, hvor du kan søge – så det er bare at holde øje. Kender vidst ikke andre tror jeg.

      Glæder mig til at følge dig.

      Knus Christina.

    Skriv kommentar