Mofibo // Lydbøger

Boganmeldelse // Dublin Street // Samantha Young


Boganmeldelse


Titel: Dublin Street

Forfatter: Samantha Young

Serie: Dublin Street 1.

E-Bog

Sideantal: 714 på min Iphone. 😉

Forlag: Flamingo Books

Udgivelse: 12-2-16DublinStreetJeg har af Flamingo Books, fået lov at læse Dublin Street af Samantha Young, lige før den bliver udgivet på fredag.

Det er en “voksen”-bog i den forstand, at der er “lidt” frække scener i. Så er du blufærdig, og ikke vil læse om det – så skal du ikke læse denne bog. Men det er Flamingo Books der udgiver – og de udgiver “bøger der forfører.” Samantha Young har udgivet flere bøger, men dette er hendes første “voksen bog”.

Jocelyn  skal finde et nyt sted at bo, efter hendes roommate, og bedste ven Rhian, er flyttet til London. De har boet sammen siden første år på College, så det er en helt ny tid hun skal igang med. Hun kigger på en del forskellige, men ingen af dem er den helt rigtige. Denne lejlighed er dyrere, end de andre hun har kigget på, men hun har råd til det – og måske er det nu hun skal begynde at bruge lidt af den arv hun har fra hendes forældre.

Joss var bare 14 år gammel, da hele hendes verden styrtede i grus, og begge hendes forældre og eneste søster, døde i en trafikulykke. Uden nogen familie, boede Joss herefter hos plejefamilier, indtil hun som 18-årig flygtede til hendes mors hjemland, Skotland

På vej ud for at se en ny lejlighed, kommer hun til at dele taxa med en ung mand, der er ret charmerende. Men han er høj og mørkhåret – og det er slet ikke noget for Joss. Normalt. For der er et eller andet ved ham. Men da han beder hende om hendes navn, skynder hun sig videre og hen til den nye lejlighed.

Hun falder for lejligheden med det samme, og også for lejlighedens anden beboer. Det kan kun blive godt, det er de helt enige om. Og herefter sker tingene ret hurtigt.

Der går ikke mere end et par dage, før hun møder “jakkesættet” fra taxa’en igen. I en helt anden situation..

Herefter følger vi Braden’s kamp, for at få Joss til at forstå, hvad det er han vil. Og han er spændende, sød, sexet og charmerende. Og han er en mand der er vant til at få hvad han vil ha.

Super god bog, med masser af følelser, flirteri, kærlighed, Jalousi, kys og (lidt) sex.

Jeg kan rigtig godt lide Samantha Young’s måde at skrive på. Hun forstår at skrive bøger, der fanger fra side 1. Og man bliver fastholdt. Det er helt klart, at jeg sagtens kunne finde på at læse den igen, der er så mange søde ting i bogen.

Der er allerede planlagt næste bog i serien – nemlig London Road, som udkommer 4. april 2016.

Den får helt klart 5 hjerter ud af 5 herfra. DublinStreet med hjerter

Bogen er sponsoreret på den måde, at jeg har fået lov at læse den for Flamingo Books. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg. 

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mofibo // Lydbøger