Goodiebox // Marts 2015

Boganmeldelse // Hemmelighedernes atelier // Liz Fenwick


Boganmeldelse


Titel: Hemmelighedernes atelier

Originaltitel: A Cornish Stranger

Forfatter: Liz Fenwick

Forlag: Bazar

Antal sider: 344

Udgivet: 2014

Lånt på biblioteket. Hemmelighedernes aterlierEn sød og romantisk historie. Om at leve i nuet. Være der for sine nærmeste. Tage én dag ad gangen.

Gabriella flytter hjem til sin bedstemor, da hun kan se at det er ved at være på tide hun måske skal herfra (altså bedstemor 😉 ) . Hun vil gerne være sammen med hende i hendes sidste tid. Hun skal vide at der er nogen der holder af hende, og gerne vil være noget for hende.

Imens skriver bedstemor Jaunty på en historie. En sand historie. Hvordan hun er endt i det smukke og skønne strandhus. Hvordan hun mødte Gabriella’s bedstefar. Og om den helt store kærlighed. En kærlighed som kun de færreste oplever. Hvordan det var at leve alene med hendes søn – Gabriellas far – i det skønne hus. Før der var elektricitet og rindende vand.

En dag kommer der et skib sejlende. Med en smuk ung mand. Han har brug for et sted at være i nogen tid, og får husly hos Gabriella og Jaunty. Man synes næsten det giver sig selv, at de bliver forelskede. Men det er ikke uden forviklinger for dem.

Hvorfor synger Gabriella ikke længere. Hun har så smuk en stemme, men hvorfor må ingen høre hende ? Og hvorfor liver bedstemor Jaunty op, da den unge fyr bor i hendes atelier.

Sød og hyggelig kærlighedshistorie. Dog synes jeg det var ret belastende i starten, at teksten, Jaunty skriver, er med dobbelt a’er og det var en smule besværligt at læse i starten. Det vænnede jeg mig dog til…

Det er en helt ok bog, dog giver jeg den kun 4 hjerter ud af 5. Simpelthen fordi den ikke “fangede” mig på den helt rigtige måde. Jeg kunne sagtens lægge den fra mig i længere perioder ad gangen. Hemmelighedernes Atelier - hjerterBogen er lånt på biblioteket. Jeg bliver ikke belønnet noget sted fra, fordi jeg deler denne anmeldelse med dig. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Goodiebox // Marts 2015