BOGANMELDELSER

Boganmeldelse // Calendar Girl – Februar // Audrey Carlan

19. april 2016

Boganmeldelse


Titel: Calender Girl – Februar

Forlag: Love Books

Udgivet: 2016

Antal Sider: 309

Serie: Calendar Girl. Der udkommer i alt 12 E-bøger – og 4 samlede bøger, med 3 måneder i hver.

Læst som: E-bog på min Iphone.

Calendar Girl er en serie i 12 afsnit. Hver måned flytter Mia Saunders ind hos en ny mand – i en ny by

FebruarMia Saunders har brug for penge. Mange penge. Den eneste måde hun kan tjene så mange penge på, er ved at tage imod tilbuddet om at blive Escort pige. Ikke et job hun egentlig har lyst til – men hun har virkelig brug for pengene for at redde sig selv og sin familie.

Mia er vant til at klare sig selv. Hendes mor forlod dem da hun var 10, og hun har herefter passet sin 5 år yngre søster. For hendes far var ikke til meget hjælp. Og det er da også pga. ham, at hun er nødt til at tjene den store sum penge. For at redde ham ud af en slem knibe.

En ny mand, hver måned, i et år. Hvor svært kan det være ? Hun håber bare at mændene er til at holde ud.

Det er ikke så hårdt at være escortpige – der skal jo på ingen måder være sex indblandet. Hun skal bare holde rige fyre med selskab. Hvis sex skal være en del af aftalen, koster det klienten flere penge. Men Mia har været forelsket et par gange, og det er ikke noget hun har lyst til at prøve igen – så det skal bare være arbejde. Intet sjov.

I februar tager Mia til Seattle, hvor hun skal være model/muse for en berømt fransk kunstner. En meget lækker fransk kunstner.. Han skal lave en stor udstilling, og mangler en model til en hel serie af billeder. Alec og Mia kommer derfor til at tilbringe rigtig meget tid sammen i hans aterlier, imens han fotograferer og maler hende.

Mia når næsten kun indenfor døren til det store atelier, før hun bliver blæst bagover. Wauw – sikke mange mennesker… Mon han forventer at hun skal stå foran alle dem og være nøgen ?? Der er en intens atmosfære, og alle virker til at have susende travlt. Fotograferne hunser med alle modellerne, og der roder over det hele.

Der går ikke længe, før Mia snubler – lige der hvor hun bestemt ikke bør. Midt i en opstilling, der ikke ser ud til at have været helt nem at lave. Og hvad værre er – hun kan ikke støtte på foden efterfølgende.

Derfor bliver Alec nødt til at bære Mia rundt det første stykke tid.

Jeg vil ikke afsløre mere, men bare opfordre til at læse den.

Som escort pige skal Mia blot være sammen med hendes kunder når de har brug for det. Der er ikke sex indblandet i det betalte job. Ej heller det at tage tøjet af. Ønsker manden det, må han betale Mia extra for det. Så hun vælger helt selv om de skal være intime. Og det er spændende at følge med i, hvornår Mia har lyst til det, og hvornår hun ikke har. Og det vil sikkert blive en spændende rejse igennem de 12 måneder hvor vi skal følge hende.

5 ud af 5 hjerter fra mig igen. Jeg elsker hendes måde at skrive på – og at man er fanget fra side 1. Calendar Girl med hjerter

Jeg har selv købt bogen, og anmelder den fordi jeg har lyst. Jeg tjener ikke noget på dette indlæg, og har ej heller fået noget foræret. 

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar