Et sidste farvel.

Et af de sværeste indlæg, jeg til dato har skrevet.

Hvornår er det tid ? Hvornår er det tid til at sige farvel ?

Min elskede hund Baloo. (Luffe – Luffelejøre ) 10 år til august. Labrador. Stor hund. En gammel hund. Gigt i alle led, men stadig en glad hund. Ikke så glad for gåture – eller jo – helt vild glad for gåture, men halter så snart vi er hjemme.

Svært ved at rejse sig sig op, når det er den sidste aftenluftetur. Logrer bare med halen, og smider hovedet på gulvet igen.

Når han får mad i skålen, står han bare og kigger på den. Som om han har glemt hvad det er han skal med det.. Helt ærligt – han er en labrador – de der hunde der kan spise konstant..

Men er det tid ?

Jeg tror det var hans hofte, der gik af led her for 2-3 uger siden. Ville ihvertfald ikke med ind fra haven igen, og havde svært ved at gå. Rystede – var bange. Men det gik jo hurtigt bedre igen.Hopper op i et bed i haven, og da han vil ned igen, giver forbenene efter, så han lander lidt akavet..

Men er det tid ?

Lille knude under/i den ene armhule. Været der længe – flere måneder. Pludselig fredag aften var den bare kæmpe stor – som 2 store æg. Men ikke varm. Ikke øm.

Lørdag da vi er på vej hjem fra Fredericia, skriver min store dreng. “Nu er der kommet sådan noget ud af den… Jeg har googlet – jeg tror det er en fedtknude. Jo før den kommer ud, jo før får han det bedre.”

Men er det det vi vil ? Skal han til at opereres, skæres i, hives frem og tilbage fra dyrelægen ? Eller må vi erkende, at han har haft 10 gode år her hos os ?

Vi kommer hjem, og får ham gjort lidt ren, og tørret op. Han lægger sig pænt ned, mens vi holder et stykke papir på. Den bliver så småt drænet. Det tager lidt tid, men han er helt rolig.Har fat i vagtdyrlægen. Hvad skal vi ? Er det nu ? Kan det vente til mandag ? Eller til i morgen ?

Yngstebarnet er ikke hjemme. Vil SÅ nødig gøre noget, uden han har sagt farvel – og vi kan ikke ringe til ham og sige det. Enten kan vi hente ham – men han er til Garderfestival – Eller vi kan vente. Helst ikke forstyrre. Men hunden skal ikke lide. Har han ondt er det selvfølgelig nu. Dyrlægen, siger vi lige kan se tiden lidt an. Men det er ikke en fedtknude, siger hun. Det er kræft.

Hans vejrtrækning lyder meget anstrengt i ½ times tid. Men den bliver normal igen, jeg tror simpelthen han var anstrengt af at gå og “rydde op efter sig selv” – han bryder sig jo ikke om at han sviner.

Han slapper af. Virker på ingen måde til at have ondt. Vi ser tiden lidt an.

Får ham stavlet op med gamle stofbleer, bundet sammen, og rundt om ham. Og et stykke tørt papir, som kan suge, hvis der er mere væske der vil ud. Han rører det på intet tidspunkt. Kan godt mærke vi vil ham det godt.

Vi taler meget om det. Tror det er tid – men vil gerne lige hen til mandag. Fordi han ikke har ondt, på nuværende tidspunkt. Så kan yngste også lige nå at sige farvel.

Manden sover hos ham i stuen om natten. Han er helt ok søndag morgen. Den begynder at hæve lidt op igen.

Hele søndag går så fint.

Måske er det ikke tid endnu ?

Hvornår er det tid ?

Er man ikke altid i tvivl ?

Hvornår hæver den knude så meget op igen ? Trækker vi bare tiden ud ?

Hvorfor vente ? Er det for vores skyld ? Eller for hundens ?

Det er så svært at stå med det valg.

Min allerbedste ven.

På de evige jagtmarker. Hilser Valde og Fie. Buster og Mickey. Hvor der er hundekiks, og mad ad libitum.