Goodiebox // Maj 2016

Arvingen // Simona Ahrnstedt //Boganmeldelse


Boganmeldelse


Titel: Arvingen

Forfatter: Simona Ahrnstedt

Forlag: Flamingo

Genre: Kærlighed/intriger/magtkampe

1. del i en serie – næste i rækken er “Løftet”

Udgivet: 13. Juni 2016.

Antal sider: 425

Læst som: Anmeldt for Plusbog.dk, læst på min Iphone. (antal sider her: 1172)


arvingen

Forbudt kærlighed, intriger, drama, misforståelser, hemmeligheder, lyst og glæde. Det er vidst nogle af de træk der gennemstyrer bogen hele vejen igennem.

Natalia De la Grip er en ung kvinde i finansverdenen. En verden, hendes forældre ikke synes kvinder passer ind i. Alligevel arbejder hun dog benhårdt på at få en plads i familievirksomhedens bestyrelse. Og på at få hendes fars accept. Hun er født med “en guldske i munden”, og hendes mor mener, at hun bør gifte sig, og få børn – og ikke arbejde. Men Natalia elsker at arbejde, og er god til sit job. Hun møder den unge, smukke David Hammar til et uskyldigt frokostmøde. Han har i mange år haft lyst til at overtage familieforetagenet De la Grip, og ser kun Natalia som en enestående mulighed for at nå sit mål. Mødet leder til en hed nat mellem de to – en nat der aldrig skulle ha fundet sted, og de ved begge to, at det må blive sådan.

David Hammar er en venturekapitalist der har styr på tilværelsen. Han tager hvad han vil ha, også selvom han skal kæmpe for det. HC Capital er en fremadstormende virksomhed, og han arbejder hårdt for at nå sine mål. Mødet med Natalia, udvikler sig ikke helt som han havde forventet.

Vi møder også Åsa, som er Natalias veninde, en rig og berømt kvinde, der kæmper lidt med sit alkoholindtag. Og mod den smukke Michel – som er David’s ven og samarbejdspartner.

Mange overraskelser undervejs, og man tror lige man har luret, hvad der sker rundt om næste hjørne. Det havde man så ikke 😉 Spændende, og lysten til at læse videre er der.

Indimellem tog jeg mig selv i at tænke, om det var en bog der foregik her i 2016 – eller den faktisk foregik i 30’erne. Man kan blive helt i tvivl undervejs.

Lidt/langsom start, som ikke rigtigt fangede mig. Rigtig mange oplysninger, jeg ikke føler man kan bruge til noget, men lige pludselig så er bogen “klar”. Og så har jeg haft rigtig svært ved at lægge den fra mig igen.

Jeg synes hun skriver rigtig godt, og jeg glæder mig allerede til at læse mere fra Simona Ahrnstedt.

5 hjerter ud af 5 fra mig. Find bogen her på plusbog.dkarvingen med hjerter

Bogen er læst som anmeldelse for Plusbog.dk. Jeg får ikke noget for at dele denne anmeldelse med Jer – det gør jeg fordi jeg synes bogen er god, og håber I får lyst til at læse den. 

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Goodiebox // Maj 2016