Johanna Basford // Den Dejlige Juletid // Malebog

Davines Essential Minu // Til farvet hår.

Jeg har testet 3 hårprodukter fra Davines.1

Davines, havde jeg kun hørt om via min frisør. Så jeg havde ikke overvejet, at det var produkter jeg kunne købe andre steder, end hos frisører. Normalt når jeg køber shampoo, er det “helt almindelig” shampoo, man kan købe i Bilka, Føtex og Fakta.
Jeg har testet en shampoo, en conditioner, og en hårmaske. Godt nok er produkterne jeg har modtaget, til farvet hår, men jeg har bare testet det på mit helt almindelige kommunefarvede hår.

Du kan få oplyst nærmeste forhandler af Davines – på tlf.: 36 16 16 09

Minu Shampoo – 250 ml. Er en shampoo til farvet hår, der beskytter og intensiverer farven. Den indeholder plejende ekstrakter fra kapers blomsten Den giver styrke og næring til håret, som efterlades velplejet og glansfuldt. Jeg skulle lige vænne mig til duften/lugten. Den dufter helt anderledes end det shampoo jeg plejer at købe. (Husk at jeg er til alt der dufter, og ofte køber produkter pga. deres duft );) ) Den dufter af frisør 😉 Kender du ikke det der med, at det at være til frisør, gør at du har en helt fantastisk duft i håret. ? Det er sådan det dufter. Og håret føles rent og plejet bagefter. Men jeg synes det har behov for balsam, for at få blødheden over sig. 4

Minu Conditioner – 250 ml. Er også til farvet hår – beskytter og intensiverer farven, og indeholder de plejende ekstrakter fra kapers blomsten. Håret er virkelig blødt, lækkert og føles velplejet når man har haft denne conditioner i håret. Den dufter af det samme som shampooen. Og det er lige det der skal til efter hårvasken, for at få virkelig lækkert og blødt hår.

Minu Hairmask – 250 ml. er en dybdevirkende hårkur, (igen til farvet hår 😉 ) der giver næring og styrke til hvert enkelt hårstrå. Indeholder ingen parabener.

Husker du – at når du bruger en hårmaske, skal du faktisk bruge den FØR din conditioner ? Jeg har kun været bekendt med det i et par år, og det var min frisør der lærte mig det. Når man bruger en maske til håret, åbner den hårstrået op – og for at få det lukket igen, skal man bruge conditioner.

Andre har fortalt mig, at man med fordel, kan benytte hårkur, FØR man vasker håret, og så slutte af med conditioner. Det skulle være virkelig lækkert.

Det har været nogle ret lækre produkter at teste, da jeg ikke er vant til at bruge så lækre produkter til håret. Jeg kunne fint finde på at købe disse produkter igen – evt. noget der bare er til fint skandinavisk hår.

Der er flere forskellige produkter under samme mærke. Nu er denne blå/grøn. Vælger man den lilla “Love” – er den til at udglatte, hvis du har tendens til kruset hår (Den kunne gøre underværker for mit hår) – eller den hvide “Love” – er god til at definere dine krøller. Den grå “Momo” er god hvis du har tørt og dehydreret  hår.

Og så fåes de i flere forskellige størrelser.

I starten, skulle jeg lige vænne mig til, at det kommer i en bøtte. Men det er sådan set ikke et problem, bortset fra, at de kan være lidt svære at åbne. Men Conditioner og hårmaske, står så fint ovenpå hinanden, og det er bare lige et par fingre ned, og tage lidt op. Shampooen, er i en flaske, og det hældes bare ud. 6

Produkterne er modtaget til anmeldelse/test. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og tjener ingen penge på bloggen. Jeg skriver kun om det jeg finder interessant, og som passer ind i bloggens tema. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Johanna Basford // Den Dejlige Juletid // Malebog