Anmeldelse, Skønhed og make-up, Sponsoreret, Swatch

Delilah Makeup

Jeg har fået nogle produkter tilsendt til test fra Delilah Makeup. Virkelig lækre, smukke og luksuriøse produkter. De er så fine og smukke i deres emballage, at det næsten er synd at bruge dem.. Ej – jeg kødder bare.. Men de er rigtig smukke at have stående. Og helt sikkert nogle af de produkter jeg kommer til at have stående fremme på mit nye makeupbord.

Nærmeste forhandler, oplyses på tlf.nr.: 36 09 09 16.1

2

Under Wear Future Resist Skin Primer. Vi ved alle sammen hvor træls det er, hvis man har lagt en perfekt makeup, som efter 2 timer, er lidt lala… En primer gør underværker, den gør at makeuppen holder. Hvis din hud, under din foundation er perfekt, vil din foundation (eller pudder) straks lægge pænere. Under Wear foundation primer, er udviklet til at skabe det perfekte fundament. Din make-up bliver nemmere at lægge, ser bedre ud og holder længere. Under Wear er faktisk en serum, der føles opfriskende og silkeblød. Den får din hud til at se blødere, glattere, og yngre ud, idet den (visuelt) reducerer fremtrædende skønhedsfejl. Den er beriget med peptider, der udfylder og udglatter ujævnheder, fine linjer og rynker. Sæt i gang, siger jeg bare.

Den er nem at arbejde med, og man kan føle den går ind og arbejder. Den holder min makeup perfekt hele dagen. Selv efter min eftermiddagslur, sidder det stadig perfekt. 2 smukke læbestifter. Ejmen – se dem lige, de er virkelig smukke. Her er det Vintage – den røde (En rigtig Noora-rød 😉 ) og Tango, som er lidt henad fersken, med et squish orange i. De findes i 8 forskellige farver. og hedder Colour Intense Cream Lipstick. Den er let at påføre, og læberne føles fløjlsbløde og lækre. Og holdbarheden er god.3

Brow Shape Defining Brow Gel findes i 2 farver, Ash og Sable – min er Sable. Den definerer brynene, samtidig med at de får farve. Den virker helt naturlig, i forhold til en pen. Her er det selve hårene man farver. Selvfølgelig et problem, hvis man ikke har så mange brynhår – her er det bedre med pennen. 4

Volumising and Defining Mascara. Den giver virkelig smukke, definerede og voluminøse øjenvipper. Indeholder en strækbar hinde, der forlænger og definerer hvert enkelt øjenvippehår, samt olivenvoks, der giver et blødt look. Du får fyldige, dramatiske og definerede øjenvipper. Jeg er fan – se billede nedenunder. Findes kun i sort.

Colour Gloss Ultimate Shine Lipgloss, findes også i 8 forskelige farver – her er Amethyst – en smuk lilla, der giver læberne et lækkert pift, og en let duft af bær. Den giver ultimativ glød og shine, og har en lang holdbarhed, uden at føles klistret. Der er E vitamin, og blødgørende olier, der plejer og beskytter. Den indeholder en botanisk cellulær aktivator, udvundet af oliven og jojoba, som virker ungdommelig og regenererende. Dog synes jeg at penslen er en smule træls. Den er ligesom lidt for lang i det ? så den bliver lidt “vakkelvorn” at arbejde med. Og så er det som om selve dutten? (Den man påfører lipglossen med) er lidt løs i det – som om materialet er forkert, og ved at gå i opløsning. Det er rigtig ærgerligt, på et så dyrt produkt synes jeg.

Sunset Matte Bronzer, findes i 2 farver. En Light Medium, og en Medium Dark. Denne her er en Light Medium. Giver en smuk glød til alle hudtyper. Den har en let og silkeagtig konsistens, og blender perfekt. Den har soft-focus pigmenter, der hjælper med at sløre skønhedsfejl, og efterlader huden smuk og ensartet. Den indeholder E vitamin, der beskytter huden, samt jojoba olie, der tilfører naturlig fugt.

Pure Light Compact Illuminatin Powder i farven Aura. Smuk lysreflekterende pudder der giver et blødt skær til alle hudtyper. Mikrofint pudder med en banebrydende teknologi, der gør den let at blende. Huden bliver smuk at se på, og får en helt fantastisk glød. Den lysner din hud, på smukkeste vis, med dens blanding af rosa, pastel, fersken, og pink lavendel. 76Brow Line Retractable Eyebrow Pencil With Brush. Jeg har efterhånden prøvet et par stykker af forskellige Brow linere. Jeg synes, at denne minder rigtig meget om Anastacia Brow wiz, som jeg købte i Tyskland i Sommerferien. Det er i hvertfald den, der kommer tættest på at minde om den. Den er nem at arbejde med, er justérbar i den ene ende, så man kan skrue blyanten frem og tilbage. Spidsen er smal, og derfor nem at forme og definere brynet ed, så det er naturligt. I den anden ende, er der en blød og lækker børste, til at definere, og rede brynhårene. Den fås i 2 forskellige farver, Ash, og Sable. Den jeg har, er Sable, hvilket passer helt perfekt til mine bryn. 199,- 8

Produkterne er modtaget til anmeldelse/test. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og jeg tjener ingen penge på at blogge. 

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar