Goodiebox // Juni 2017

Mærket – Af psykopatens spind // Boganmeldelse // Susanne Lykke


Boganmeldelse


Titel: Mærket – af psykopatens spind

Forfatter: Susanne Lykke

Forlag: Legimus

Genre: Roman / Biografi

Udgivet:

Antal sider: 132

Læst som: Papirbog – modtaget af forfatteren.


Reklame.

Jeg har læst Susanne Lykke’s roman. Som også er en selvbiografi. Den er virkelig hård at læse, fordi den sætter så mange tanker i gang. Hun har været så meget igennem, og der var ingen instanser der nærmest hjalp hende. Jeg tror ikke jeg havde klaret mig så godt, hvis det var mig der havde været udsat for det, som Susanne har oplevet. Men det er en god bog. Den er godt skrevet, og man kan næsten mærke hendes følelser helt ind i knoglerne. Mærke hendes smerte. Føle den på egen krop. 

Jeg ville ikke være foruden at have læst bogen, så jeg anbefaler den til alle jeg kan komme til. Det er godt at vide, at det ikke er alle der har det lige let i livet. At det ikke er alle, der lever i et perfekt parforhold. At nogle faktisk kæmper en daglig kamp for at overleve. At komme igennem dagen, uden at være angst. Uden at være nervøs for, om man lever i morgen. Jeg har haft så ondt i hjertet for Pia, som bogens hovedperson hedder. 


Pia er blevet skilt fra sin mand, og sine børns far. Deres forhold kørte egentlig udemærket, men der var bare ingen gnist i forholdet, og de blev enige om at blive skilt. 

Pia bliver i huset, indtil det er solgt, og hun kan komme ind i sit og børnenes nye hus. 

Pia har sclerose, og har indimellem nogle udfordringer, vi andre slet ikke kender til. Men hun nyder at ride på sin hest, og at gå lange ture med hunden. 

Hun møder den sødeste mand. Han giver hende gaver hele tiden, siger søde ord, og er rigtig forelsket. Det er let at blive forelsket i ham, for han vil hende bare så gerne. 

Han synes det er en god idé at de bliver forlovet, og at han siger sin lejlighed op, og flytter med Pia og børnene ind i det nye hus. Han synes også det er en god idé, at lave et stort banklån, for at betale noget af sin gæld, og for at kunne sætte huset lidt i stand. Noget Pia slet ikke synes er nødvendigt, og noget hun aldrig selv havde råd til. 

Han hjælper ligeledes med til at få det gamle hus malet så det er lettere at få solgt. 

Men der går ikke længe efter, at ringen sidder på Pia’s finger, til hun finder ud af, at han har et alvorligt problem. For det første drikker han. Lige lidt rigeligt. Men når han få noget at drikke, bliver han virkelig modbydelig…

Og så vil jeg egentlig ikke afsløre mere her. Men blot anbefale at læse den. Den er hård at læse, ja. Men jeg synes det er det værd. 

Tak Susanne, for at du sendte bogen til mig. Jeg er blevet en hel del klogere, synes jeg. På hvordan mange faktisk går rundt og har det. For det er jo sådan med psykopater, at det som regel ikke ses på dem, før man kender dem rigtig godt. Og det er ikke noget man ser når de er ude blandt andre. Det er ikke sådan lige at spotte en psykopat. Men Susanne har set, følt og mærket det på egen krop – og sjæl. Tak fordi du har delt den. Jeg synes du er stærk. Du er sej. Og du kan mere end du lige tror. Det har du bevist med denne bog. 

Jeg synes det er svært at give hjerter for denne bog. Men den får 5 ud af 5 hjerter. For den er så godt skrevet, og man er fanget (på den gode måde…) igennem hele bogen. 


Bogen er modtaget til anmeldelse. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og tjener ingen penge på at blogge. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som jeg synes passer ind i bloggens tema. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Goodiebox // Juni 2017