OPLEVELSER

Forfattermøde // Elsebeth Egholm // Jeg finder dig altid

17. august 2017

Sidste onsdag, var jeg så heldig, at være inviteret til forfattermøde. Denne gang var det med Politikens Forlag, og Elsebeth Egholm, i forbindelse med hendes netop udkomne krimi “Jeg finder dig altid”. Indlægget her, bliver meget billedrigt – ligesom de her forfattermøder / anmeldelser ofte gør. Jeg tager jo billeder af det hele, og har svært ved at vælge bagefter. Men jeg har forsøgt at begrænse mig denne gang. Hvis I vil se flere billeder af hvad der sker på Godsbanen, siger I bare til 😀 (Og ved I så forøvrigt, hvor svært det er at fotografere en forfatter, der står og fortæller så hjerteligt om sin nye bog ? De står ikke stille, kan jeg afsløre 😉 ) 

Bogen – “Jeg finder dig altid” – har jeg skrevet en anmeldelse af, som du kan finde lige her.

Hvis du endnu ikke har læst bogen, kan jeg afsløre, at der nok kommer lidt spoilere her.. 😉

Med udgangspunkt i bogen, fik vi en herlig eftermiddag og aften, der, selvfølgelig 😉 trak ud, og blev længere end planlagt. Men sådan er det når man er i dejligt selskab.

Hvis ikke du har været på Godsbanen i Århus, burde du unde dig selv en tur derop. Det er så hyggeligt, og det første jeg kom til at tænke på, var Christiania – selvom jeg aldrig har været der 😉 … Men det hyggelige miljø, de fine boliger, skatere, skaterbaner, volleyballbane, masser af unge – masser af grafitti. 

Og så spiser man helt fantastisk hos Spiselauget. Nøj for et fantastisk måltid mad. Jeg glemte at tage billede af det dog… Men her er min kaffe, jeg fik bagefter 😉 Vi startede ud med en rundvisning på Godsbanen i Århus, hvor noget af historien foregår. Vi så Institut for X, den lille bod som Rina’s exkæreste ejer, det rå miljø, væggene der er fyldt med grafitti. Den høje bygning som Rina klatrer på. Bare det at være i miljøet, gjorde at jeg synes stemningen kom frem. Og jeg var lige direkte tilbage i Rina’s ånd.

Elsebeth Egholm synes det har været rart at skrive noget andet end Dicte. Dicte er blevet alle mands eje, og nu skulle hun have noget igen, der bare er hendes. Og det blev Rina.

Rina er Elsebeth’s nye Dicte. Og hvis man var vild med Dicte (JEG elsker Dicte – det er nogle af de bøger jeg startede ud med at læse, da jeg for alvor begyndte at læse igen. Jeg har læst dem alle, og har også set tv-serien), vil du også elske Rina. Rina er lige så nysgerrig som Dicte, og hun oplever lige så mange spændende/sære/sjove/uforklarlige ting som Dicte. Og jeg sluger det hele råt ! Så kan man jo tænke over, hvordan et enkelt menneske kan opleve så meget på få dage 😉 Eller det skal man nok alligevel ikke tænke – bare nyde  😉

Elsebeth har i mange år, gerne villet skrive noget om ansigtsblindhed. Det at man ikke kan kende folk, selvom man har set dem mange gange før. Og det blev vinklen ind til Rina. At Rina er læge, og ikke en politikarakter (som magne andre krimiforfattere bruger), er også nyt og anderledes, og Elsebeth har da også haft en flok læger til at hjælpe hende undervejs, med de faglige udtryk og lægedelen. Både at være læge, men også komme lidt indenom kriminalitet, er en anderledes måde, og ny for mig.

Enhver har brug for en til at passe på sig, og det har Rina også. Her bliver det Chung – den skønne overbo, der kommer med mad til hende når hun har brug for det. Hun tager Rina til sig som en datter, den datter hun måtte forlade før hun flygtede til Danmark. Og Rina har brug for Chung – for der er ikke så meget mor, i hendes egen.. 😉

Bogen har været svær at skrive, forstået på den måde, at da det hele var færdigt, plukkede hun det hele fra hinanden igen, og fik det sat sammen på ny. Men det spiller – jeg er vild med historien.

Forhistorien til Rina, samt ansigtsblindhed er det der i første omgang er med til at starte bogen om Rina. At Rina’s mor er kunstner, men slet ikke har øje for at Rina også er kunstner – på sin egen måde er spændende. At hendes mor så også faktisk er helt vild med Private Eye, og tror det er en mand, er bare en rigtig skæg detalje, synes jeg.

Elsebeth har byggeklodser til næste bog i serien, men ikke en færdig historie endnu. Og der kommer til at gå ihvertfald et år, inden vi hører nyt fra Rina og Stanek igen. Men hun har lovet, at vi ihvertfald får svar på, hvem manden på taget er. Og så kan vi håbe at Private Eye’s identitet forbliver hemmelig, idet der kun er 2 tilbage der kender historien.

En sjov detalje er, at da vi besøgte gutterne i grafittishoppen, og Elsebeth fortalte de var med i historien, ville de gerne have et par bøger ned, så de kunne læse den. Det synes jeg er cool, at de lige fik flettet ind. Og der må jeg bare lige tilføje dette billede, som jeg tog derude. (Altså jeg tog et billede af billedet… Jeg tog ikke.. billedet :p )


Jeg er blevet inviteret til arrangementet af Politikens Forlag. Jeg er ikke blevet bedt om at skrive dette indlæg, det gør jeg fordi jeg har lyst. Jeg tjener ingen penge på at blogge. 

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar