Goodiebox // The Members Box // August 2017

Sendt til tælling // Boganmeldelse // Kristen Callihan

Reklame


Boganmeldelse


Titel: Sendt til tælling

Forfatter: Kristen Callihan

Forlag: Flamingo Books

Genre: Kærlighed,  collegeliv, erotik, venskab

Serie: Game-On (1 af 3 – men fritstående)

Udgivet: 23. August 2017

Antal sider: 671 på min Iphone

Læst som: E-bog på Iphone, modtaget fra Flamingobooks.dk


Sendt Til Tælling Kristen Callihan Flamingo BooksHans stemme er som mørk chokolade en varm sommeraften.

Drew Baylor er 4. års studerende og quarterback. Hele campus synes han er det lækreste.. Det synes Anna også, da hun ser ham første gang. Men helt ærligt – hele campus er jo vild med den fyr der, så Anna tænker ikke nærmere over det. Første gang hun møder ham, er det fordi de begge kommer styrtende ind til time, og sætter sig ved siden af hinanden.

“Åh, Jesus Kristus på vandcykel. Jeg skæver til Baylor, og han bider sig i læben for ikke at grine. Jeg kan næsten heller ikke holde latteren inde. Jeg bliver nødt til at se væk for ikke at gå helt i spåner. Men jeg mærker ham lige ved siden af mig og jeg ved, det klør i ham for at give slip, hvilket kun gør det hele værre. Det er så slemt, at jeg knap hører Lamberts svar, hvilket er godt, for jeg ved, det også ville få mig til at grine. Et undertrykt fnys på min højre side får mig til at vende mig om. Mit blik støder sammen med Baylors, og vi deler et muntert øjeblik.”

Baylor ser straks, at Anna er kommet til den fest, hvor ingen af dem har lyst til at være. Baylor drikker ikke i sæsonen, og holder faktisk bare øje med sine holdkammerater. Anna er blevet trukket med til fest af Iris. Iris vidste godt at Baylor ville være til festen. Hvis man kunne se gnister i virkeligheden, ville der have været gnister da de opdager hinanden gennem lokalet.

“Jeg tror, jeg bliver blød i knæene. Jeg er ikke helt sikker, for min hjerne er gået i stå. Fuck, han er som et kraftfelt. Varme og vitalitet står fra ham i kaskader. Jeg tror jeg svajer en smule. Han er tæt nok på til, at jeg bemærker skyggen af skægstubbe henover hans stærke kæbe og de gyldne strejf i det brune hår. Det er kortklippet og stritter op og ud fortil. Det er trykket en anelse fladt i den ene side, som om han er rullet ud af sengen og har glemt at rede sig. Men det tvivler jeg på er tilfældet, for han lugter fantastisk – som varme pæretræer.” 

Anna og Baylor har et onenight stand, og det skal blive ved det. Eller måske skal de bare lige prøve en enkelt gang mere ? Pludselig finder de, at de faktisk godt kan lide at tale med hinanden – og at Anna laver mad til Baylor, fordi knægten er sulten.

“Jeg kan ikke forklare hvorfor, eller hvordan det kan være, at jeg ved, hun er i nærheden. Det gør jeg bare. Som en magnet til metal drejer min krop sig hen mod hende, og jeg løfter hovedet. Og der står hun. Alt stopper. Hjertet i mit bryst. Min hjernefunktion. Fuck mig sidelæns. Bare stik en gaffel i mig. Jeg er færdig. Hun er ikke iført en af sine sædvanlige t-shirts og jeans.” 

Vi skifter imellem at høre fra Anna’s og Baylor’s synsvinkel, og det synes jeg er ret fedt. Den måde at følge dem på kan jeg godt lide. Og så elsker jeg alle de udtryk hun kommer med (Fuck mig sidelæns… Jesus Kristus på vandcykel.. – og der er flere hvor de kommer fra.. jeg siger det bare 😉 )

“Bare vent og se. Drew. En dag kommer kærligheden snigende og giver dig en på siden af hovedet. Så forstår du.” Det viste sig, at min mor tog fejl med hensyn til én ting. Da kærligheden kom til mig, kom den ikke snigende. Den vadede direkte op foran mig, du ved, bare for en sikkerheds skyld, hvis jeg nu ikke var opmærksom. Men den gav mig helt sikkert en på siden af hovedet.” 

Der er så mange fede citater i denne bog, at jeg overvejede at skrive anmeldelsen kun udfra det. Og så ved jeg bare at det har været en god bog . jeg er en sucker for gode citater! Jeg kan næsten ikke vente på at den næste bliver udgivet på dansk. Hvis du kunne lide Off-campus serien ? Vil du også være vild med Sendt til tælling. Sæt igang. Men du skal kunne “tåle” at læse om hot, flirt. Om sex. Om følelser og alt derimellem.

Den næste bog i serien, som udkommer hos Flamingo er The Friend Zone, og den udkommer her i efteråret – jeg kender ikke datoen endnu.

Det er den først bog jeg læser af Kristen Callihan. Hun har vundet en RITA pris (Romance Writers of Americas) , for hendes bøger som er en blanding af sex, sjov og spænding.

Helt klart 5 ud af 5 hjerter fra mig <3 <3 <3 <3 <3Sendt Til Tælling Kristen Callihan Flamingo Books


Bogen er modtaget til anmeldelse fra Flamingo Books. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for, at skrive denne anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får, og jeg skriver om det jeg finder, der passer ind i bloggens tema. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Goodiebox // The Members Box // August 2017