CKE Beautysystem // Make Up Factory

Puls // Boganmeldelse // Gail McHugh

Reklame


Boganmeldelse


Titel: PULS

Forfatter: Gail McHugh

Forlag: Flamingo Books

Udgivet: 11. Oktober 2017

Genre: Kærlighed

Serie: Nr. 2, og er en fortsættelse af Kollision

Antal sider: 376

Læst som: Paperback modtaget af Flamingobooks.dk


Boganmeldelse, Flamingo Books, Boganmeldelse Puls, Anmeldelse Gail McHugh Puls, Krummes KrummelurerDette er en direkte fortsættelse af Kollision, som du kan læse anmeldelse af her. 

Kollision slutter med at Emily forlader Dillons hus om natten før deres bryllup. Hun har netop set Gavin forlade festen, og hun aner ikke hvad han tænker. Hun ved nu, at hun vil kæmpe for ham, for dem. Og hun vil gøre hvad som helst.

Hun har aflyst brylluppet med Dillon og hun forsøger at tage hen til Gavin for at fortælle ham det hele. Men han åbner ikke døren, og hun er sikker på at det er fordi han ved det er hende, og han derfor ikke vil åbne.  Alt håb er ude og hun er sønderknust.

Gavin tager væk – helt væk. Han vil ikke tale med nogen, og ingen kan få fat i ham. Kun Colton ved præcis hvor han er. Han er taget afsted for at slikke sine sår, i et forsøg på at komme sig over Emily.

Dillon kommer uventet på besøg hos Emily, lige da Olivia er gået efter kaffe..

“Da de nåede til hans terrasse, kastede Jessica med sit røde hår, og Gavin blev pludselig overvældet af duften af hendes krop. Hendes jasminparfume vækkede minder, han forsøgte at holde på afstand. Det rystede ham, så han næsten blev slået ud af kurs. Han tog en dyb indånding og beroligede sig selv. Han så ned i hendes begærlige grønne øjne, lagde en hånd om hendes nakke og trak hende hårdt ind til sin mund. Hun pressede brysterne ind mod hans brystkasse og gav et lille støn, mens hendes hænder rakte op for at knuge om hans hår. Selvom hendes støn var fuld af forførende, feminin længsel, var det ikke det støn, han havde lyst til at høre. Hendes læber var kønne, men de føltes helt forkerte mod hans. De faldt ikke i hak med hans som en brik i et puslespil”.

Det er super rart at høre en afslutning på Emily’s historie. Og har du læst Kollision skal du også læse Puls, ellers mangler du noget. Jeg var helt tom da jeg blev færdig med Kollision fordi man mangler en afslutning. Så du må ikke snyde dig selv for denne.

Når det er sagt! Så synes jeg den bliver lidt for lang. Det hele kunne have været i en enkelt bog, uden at det havde betydet noget. Men jeg bliver lidt fyldt op af at det fordi man læser om de samme personer i virkelig mange timer. Det er som regel fint nok når man læser en serie, men jeg føler at den trækker det hele ud. Og så tænker jeg at mange andre end mig, også kan tænke sig til slutningen. 😉 Deres forhold går fra virkelig dårligt – til rosenrødt – til midtimellem – til rosenrødt – til helvede – og retur. Vi får det hele serveret i bogen, og vi får alle følelserne involveret – men vi har læst “historien” mange gange før.

Jeg synes stadig Gail McHugh skriver helt fantastisk. Der er også i denne her en hel del sex – som du selvfølgelig kan vælge at springe over 😉 Det ødelægger ikke bogen, hvis du helst vil undvære den del 😉

Den får stadig 5 ud af 5 hjerter, fordi jeg ikke ville være oplevelsen foruden. Boganmeldelse, PULS, Boganmeldelse Puls, Boganmeldelse Puls Gail McHugh, Bøger, Anmeldelse, Krummes Krummelurer, Flamingo Books, Boganmeldelse Flamingo Books,


Bogen er modtaget som gave. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som jeg føler passer ind i bloggens tema. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. 

 


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

CKE Beautysystem // Make Up Factory