Julekalender for alle aldre

Krokodillevogteren // Boganmeldelse // Katrine Engberg


Boganmeldelse


Ikke reklame. Købt og betalt selv. Fordi jeg havde lyst til at læse den.


Titel: Krokodillevogteren

Forfatter: Katrine Engberg

Forlag: Lindhardt & Ringhof

Serie: Kørner og Werner. Dette er 1. del. Nr. 2 hedder Blodmåne. Nr. 3 er lige på trapperne.

Genre: Krimi

Udgivet: 26. Februar 2016

Antal sider: 364 i paperback

Læst som: Paperback – købt i Bog & Ide til 99,95.


Krokodillevogteren, Boganmeldelse Krokodillevogteren, Katrine Engberg, Krokodillevogteren af Katrine Engberg, Lindhardt og Ringhof, Krimi, BogforumEsther di Laurenti ejer en bolig i indre København. I dette lejlighedskompleks huser hun derudover Gregers, samt 2 unge piger. Esther bor øverst, i midten Gregers, og nederst de unge piger. Da Gregers går ned ad bagtrappen med skraldeposen, opdager han at døren står på klem ind til pigerne. Han bliver en smule nervøs, men kigger lige ind, og vil kalde på dem. Det ender med at han falder – men lander blødt!

“Der var noget, der ikke stemte. Hun kiggede ud over bordet. Den tapeholder, klodset og funktionel, hun var faktisk helt sikker på, det ikke var hendes. Kunne hun have lånt den af en eller anden og glemt at levere den tilbage? Hun brugte da aldrig tape.”

De to kriminalbetjente Werner og Kørner, møder op i ejendommen og taler med beboerne. De finder hurtigt ud af, at Esther skriver en krimi, og at hun faktisk har beskrevet det perfekte mord i hendes bog. Og det mord er det, der netop er blevet begået i hendes egen ejendom… Er det hende selv? Eller hvor har morderen fået fat i historien henne? Den ligger på Ester’s computer, og der er kun en lille lukket kreds der deler med hinanden.

Den ene af pigerne har noget til fælles med Esther, og det hører vi også lidt om. Det er bl.a. derfor de taler så godt sammen. Derudover har hun også serveret til nogle af Esther’s sammenkomster.

” Uret viste 05.12, og han kunne lige så godt komme i gang med dagen, når han nu ikke kunne sove mere. Han havde det som en kommunesammenlægning indeni. Et kort brusebad og en skål cornflakes hjalp lidt, og da han satte sig ved køkkenøen med en stærk kande kaffe, var han nogenlunde klar til dagen. Han tog Esthers bog frem og bladrede i den.”

Vi kommer rundt om rigtig mange forskellige potentielle mordere, og Katrine formår at få dem beskrevet så godt, at vi hver gang tror det er dem. Hele tiden en ny – og det kan være dem alle sammen! Og man sidder helt ude på kanten af stolen, og bliver nødt til at læse et kapitel mere, for er det nu den rigtige morder de har fat i.

“Det kan velsagtens betyde flere ting, men jeg er før stødt på udtrykket i en bestemt sammenhæng. Børn, der er opvokset på børnehjem og institutioner, refererer sommetider til bostedet som en mareridtsfabrik. En gerningsmand, der har været på børnehjem? Måske. Børnehjemsbarn vokser op og bliver knivmorder. Sig mig, står vi midt i en fucking kriminalroman? Det ved jeg ikke, Jeppe, er det det vi gør!

Hun formår at få lidt af hende selv med i bogen. Men kun hvis du kender hendes baggrund 😉 Jeg har lært et nyt ord! Ja, altså kun at læse det… jeg kommer aldrig til at udtale det.. Daktyloskopitekniker.. og så er der noget med Esther’s hunde. Jeg skulle ha spurgt Katrine i weekenden til Bogforum – hvorfor de har de navne de har ? Dem kan jeg heller ikke udtale 😉 Men det gør jo ikke bogen mindre interessant. Jeg elsker at den både er krimi, og  fyldt med jokes. Spændende historie, og et plot vi ikke har set før. Og så får hun alle de små detaljer med, som man skal være lidt vågen for at se. Det er ikke en krimi man bare lige læser 5 sider af inden man går i seng, det er den alt for spændende til.

Og så er der naturligvis bog nr. 2 i samme serie – Blodmåne. Den er udkommet (for længe siden), og anmeldelse kommer snart. MEN bog nr. 3 er også lige på trapperne, og ja.. jeg glæder mig allerede.

Der er selvfølgelig 5 hjerter ud af 5 fra mig. Og nu er min bog (mine bøger) signeret, da jeg (endelig) mødte Katrine til Bogforum. Tak. Tak fordi du er så jordnær Katrine. Og så er du simpelthen så smuk <3Krokodillevogteren, Boganmeldelse Krokodillevogteren, Katrine Engberg, Krokodillevogteren af Katrine Engberg, Lindhardt og Ringhof, Krimi, BogforumKrokodillevogteren, Boganmeldelse Krokodillevogteren, Katrine Engberg, Krokodillevogteren af Katrine Engberg, Lindhardt og Ringhof, Krimi, Bogforum

Denne bog er Katrines krimidebut. Hun har en baggrund som instruktør og koreograf på teater og tv. Hun blev af Vild Med Krimi udnævnt som Årets Debutant i 2016.

Du kan følge med på både facebook og instagram, hvis du vil vide mere, og følge med i hvornår bog nr. 3 kommer. (Jeg er i skrivende stund, igang med bog nr. 2 som hedder Blodmåne.  Eller – ligenu skriver jeg jo.. Men)


Dette indlæg er skrevet fordi jeg er vild med Katrines bog. Jeg bliver hverken bedt om eller betalt for at skrive det. Bogen har jeg selv købt. Som altid, skriver jeg om det jeg finder interessant og i tråd med bloggens tema. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julekalender for alle aldre