Yves Rocher // Juleedition

Uofficielt din // Boganmeldelse // Henriette Vesterbak


Reklame


Titel: Uofficielt din

Forfatter: Henriette Vesterbak

Forlag: Twenty-One

Genre: Kærlighed / erotik – Young Adult

Udgivet: 16. December 2017

Serie: En selvstændig nr. 2 til “14 dage i Austin” som handler om Heidi og John.

Antal sider: 797 som e-bog på min Iphone

Læst som: E-bog på min Iphone. Anmeldereksemplar modtaget af forfatteren.


Uofficielt din, Henriette Vesterbak, 14 dage i Austin, Boganmeldelse, Anmeldereksemplar, Henriette Vesterbak Uofficielt din, John og Heidi

Heidi er stadig i Austin, på prøve som PA for South Bane. Bandet som hun er helt vild med, og har været i flere år. Hun er på prøve, for at se om hun egner sig til at komme med dem på turné. Hjemme i Danmark er Heidi en kendt modeblogger, som blev endda mere kendt da hun medvirkede i et reality program. Hun efterlod sig kæresten (nu eks kæreste..) og sin bedste veninde. Anne som veninden hedder er lige så vild med South Bane som Heidi er – heldigvis er hun mest forelsket i Ben 😉 Så Heidi kan have John for sig selv. Og da Anne endelig kommer på besøg, foregår det præcis som man regner med.

Men i mellemtiden finder Ben og Mason ud af at John og Heidi er blevet et par, og de skal lige tænke over hvad de synes om det. Kan hun overhovedet være deres PA, hvis hun skal rende rundt og varte John mere op, end dem? Og kan de holde nallerne fra hinanden når de er i gang med at arbejde? Heidi klarer selvfølgelig jobbet på bedste vis.

Men John og Heidi har et turbulent forhold, for at sige det mildt. John er virkelig jaloux anlagt, og Heidi må ikke kigge på andre før han ser rødt. Men John derimod, må gerne flirte med andre piger, og tale med ekskærester uden at han tænker det er et problem. Så de har lidt at arbejde med. Heidi og ekskæresten skal jo have nogle ting på plads, da han skal rykke ud af lejligheden, men Heidi må ikke tale med ham i tlf. og ej heller sende sms’er til ham. Da hun skal rejse hjem for at ordne nogle praktiske ting, kan John næsten ikke være i sig selv, og de er ikke de bedste venner da hun tager afsted. Men igen er Anne bare den bedste veninde man kan forestille sig. Hun siger tingene lige ud. Ingen slinger i valsen. Straight up. Nul følelser.

“Ben slipper grebet om mig, lige da en varm hånd lægger sig på min lænd. Det er John, der nu også er trådt ind i rummet og har stillet sig ved siden af mig Det er den første bevidst kærlige berøring foran Ben og Mason. Han kunne lige så godt have taget min hånd, og jeg skal lige vænne mig til at det er oay. HVIS det altså er okay med Ben og Mason. “

Der er en masse sex i bogen (Så hvis du er lidt snerpet? – ej, eller ikke gider at læse om det.. så er det måske ikke denne du skal kaste dig over som det første..), men det bliver bare aldrig kedeligt. Alting er hele tiden nyt, og der sker ikke det samme flere gange i bogen, så man når ikke at blive træt af det. Henriette formår at få det skrevet så det både er smukt, sødt, hjerteligt, sexet (af..), og går lige til grænsen. Keep it coming, siger jeg bare.

“Flirte med mig? Har du nogensinde gjort det? Hvis det er sådan, du flirter, Mace, så forstår jeg sgu bedre, hvorfor Gwen altid er så muggen, svarer jeg tørt.”

Bogen foregår i en begrænset tidsperiode på et par uger, men der sker noget hele tiden. Man når aldrig at kede sig, og har altså lige behov for et enkelt kapitel mere, og så bare lige et mere..

14 dage i Austin læste jeg for lidt over et år siden. Siden har jeg læst vildt mange bøger om kærlighed, romantik og erotik. Men jeg bliver igen bare skudt i sænk. Henriette kan et eller andet med ord som jeg ikke helt kan beskrive. Det er bare lækkert på en helt ny måde. Det skrev jeg også i anmeldelsen af14 dage i Austin – men hun gør det igen. Selvom det er kærlighed og erotik, så er det bare ikke noget vi har læst før! Det er nyt og det er spændende.

Denne gang har Henriette selv henvendt sig til mig, om jeg havde lyst til at modtage et eksemplar. OG DET HAVDE JEG – for jeg var vild med bog nr. 1, og glædede mig til denne skulle komme. Bog nr. 1, er jeg ikke blevet bedt om eller fået sendt eller noget som helst. Jeg læste den på Mofibo, og ville bare gerne dele, fordi den var anderledes. Du kan læse anmeldelsen her. 

Jeg læste bogen på et par dage, men har altså ikke formået at få den anmeldt før nu, pga. jul og VU. Men det er ihvertfald ikke bogens skyld – den er lynhurtigt læst..

Jeg synes det er super fedt at Heidi er dansk blogger samtidig med at hun i Austin, og det er lidt sjovt at følge. Og den måde hun beskriver at South Bane’s følgere begynder at følge hende for at se om der kommer en lille bid til dem om South Bane.. Det er lige durk ned i SKAM fandommen… Nogle (nævner ingen navne..) ville også følge alle der kommer i nærheden af nogle af skuespillerne.

Uofficielt din får naturligvis 5 hjerter ud af 5 fra mig, og jeg håber virkelig Henriette allerede er igang med bog nr. 3…


Bogen er modtaget af forfatteren selv, der spurgte om jeg havde lyst til at læse den. Jeg er ikke blevet bedt om, ej heller betalt for at skrive denne anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Yves Rocher // Juleedition