BOGANMELDELSER

De ustraffede // Boganmeldelse // Øbro og Tornbjerg

24. august 2018
De ustraffede, Øbro og Tornbjerg, Krimi, Anmeldelse, Krummes Krummelurer anmelder, Boganmeldelse, Politikens Forlag, Øbro og Tornbjerg De ustraffede, Anmeldereksemplar

Reklame


Boganmeldelse


Titel:  De ustraffede

Forfatter: Øbro og Tornbjerg

Forlag: Politikens Forlag

Genre: Krimi

Serie: Kriminalpsykolog Katrine Wraa

Udgivet: 15. August 2018

Antal sider: 352

Læst som: Hårdt indbundet bog, modtaget af forlaget. 


De ustraffede, Øbro og Tornbjerg, Krimi, Anmeldelse, Krummes Krummelurer anmelder, Boganmeldelse, Politikens Forlag, Øbro og Tornbjerg De ustraffede, Anmeldereksemplar5. bind i serien om kriminalpsykologen Katrine Wraa. I princippet kan man godt starte sin læsning om Wraa her, der er ikke, som sådan, noget der indikerer at man ikke vil forstå bogen, hvis ikke man har læst de andre. Men jeg er nu glad for at have baggrunden. Den første Katrine Wraa bog jeg læste – var faktisk en lydbog 😉 Skrig under vand hørte jeg en sommer vi kørte til Italien – hvor jeg kunne have en øredut i det ene øre, og samtidigt høre lidt efter hvad der skete på bagsædet – og kunne høre lydbog på stranden, mens drengene badede. Men generelt er jeg mest til at læse bøger – enten i papirform eller som e-bog.

“”Hvad skal vi lede efter?” Det ved jeg ikke.” “Jamen, så gør vi det.”” 😉

Katrine er alene med sin lille datter Edith. Hendes mand Jens, døde mens hun ventede hende. Hun bor i sit elskede sommerhus, og nyder ferien, friheden, stranden og den friske luft omkring dem.

“”Om jeg er fit for fight? Næ, ærlig talt. Jeg har en kronisk oplevelse af at have trænet kampsport med en AKS’ er i to timer på tom mave. Eller at være blevet åreladet.” “Vil du hellere lade en anden tage ledelsen?” “Aldrig i livet! Jeg er jo patetisk at høre på med al den selvmedlidenhed. Jeg lyder som min svigermor. Det er kun godt jeg får et spark i røven.”” 

Hun må imidlertid afbryde sin ferie før tid, for at tage ind og arbejde, da en sag bliver lidt mere omfattende end først antaget. Et tilsyneladende selvmord, er måske et godt veltilrettlagt mord, på en mand der ikke er blevet straffet for den voldtægt han har begået. Pludselig er der tråde længere tilbage i tiden, og pludselig synes sagen helt uoverskuelig.

“”Så der er plads til en svipser?” sagde Anne Mi. “Man bliver ikke født som en kynisk dræber, sagde Katrine. “De har haft en vej derhen. Også mændene”. “Krænkerens tilblivelse”, sagde Anne Mi. “Det lyder som en bogtitel”, sagde Nathan. “Måske skulle I to skrive den?” “

De kæmper en kamp med tiden, mens flere selvmord dukker op. De kan ikke se hvad der har startet det, og hvor det bringer dem hen næste gang.

“”Det er folk der er syge i roen der gør den slags”, sagde Naja. “Ah, tak, nu forstår jeg det meget bedre, sagde Oscar.” “Skulle det være en anden gang.”

Imens forsøger Katrine i sit private liv, sig med en date med en fyr hun har mødt på nettet. Hendes gode veninde og arbejdskollega Anne Mi, introducerer hende nemlig til netdating, og Katrine gør forsøget, efter lange overvejelser. Men allerede inden hun når at sætte sig ned, aner hun at det er en dårlig idé.

“Umiddelbart attraktiv, men der var noget ved ham som instinktivt fik hende til at ville vende omkring og gå med det samme. Men var det ikke for brutalt? For hurtigt? Hun besluttede sig for at tale lidt med ham, tage det som en oplevelse og hurtigst muligt smyge sig ud af miseren igen.”

Vi følger både Katrine og “en ukendt” igennem bogen, det er først når vi når langt over halvvejs, at vi pludselig ved hvem det er der er den “ukendte”. Den sidste 3. del af bogen speeder tingene op, og her kan man næsten ikke lægge den fra sig igen.

Jeg synes bogen sætter flere forskellige tanker igang hos mig. Der er meget psykologi involveret. Og noget af det måtte jeg springe let henover, mens andet satte sig fast. Og så kan man mene hvad man vil om det, men for mig var der til tider lidt for meget fagsnak involveret. Noget som jeg i grunden ikke rigtigt havde brug for at vide, for at læse og forstå bog og plot. Det bliver for tæt pakket til mit hoved, og jeg blev derfor nødt til at skøjte let henover noget af det. Ikke at det har betydet noget for min læsning, det synes jeg ikke det har. Men jeg læser for at blive underholdt, ikke for at vide alt om hvad der foregår i de her mænds hjerner 😉

Jeg blev til tider meget rørt, over at læse hvad de her piger har gennemgået, jeg ved godt at det her er fiktion, og ikke er sket i virkeligheden. Men det SKER jo i virkeligheden, og det kommer bare lidt tæt på, når jeg læser. Og så tænker jeg at der er meget rigtigt i bogen. Der er alt for mange der ikke får anmeldt voldtægt – og især hvis det er med deres partner. Og det får det ærlig talt til at krible overalt på mig.

“Jeg har faktisk ofte tænkt at det er et under at der ikke er flere der hævner sig.” 

God bog, med et godt plot. Dog får jeg allerede på de første sider lidt en fornemmelse af, at det hele passer umanerligt godt sammen. At Emma netop bliver ansat hos politiet lige da de får den største sag om voldtægt af kvinder ind – hendes speciale. Og ret hurtigt aner man også hvor det vil gå henad med Katrines date. Måske har jeg bare læst for mange krimier? Og bliver lidt forudindtaget? Det hele skal jo hænge sammen, for at der bliver en god bog. Og det hænger sammen – jeg tænker bare at det indimellem var lidt for påfaldende.. Men det er bare min mening. Og hvis du har læst om Katrine Wraa før, skal du helt sikkert også læse denne.

4 ud af 5 hjerter til De ustraffede.De ustraffede, Øbro og Tornbjerg, Krimi, Anmeldelse, Krummes Krummelurer anmelder, Boganmeldelse, Politikens Forlag, Øbro og Tornbjerg De ustraffede, Anmeldereksemplar


Bogen er modtaget til anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som passer ind i bloggens temaer. Jeg har ingen økonomisk interesse i mine indlæg.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar