Essence // Efterår 2018

Hvis det er os // Boganmeldelse // Becky Albertalli & Adam Silvera

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Hvis det er os

Forfatter: Becky Albertalli & Adam Silvera

Forlag: Carlsen Puls

Genre: Kærlighed/romantik/venskab – YA – M/M

Læst som: Papirbog modtaget af forlaget. 

Antal sider: 456

Udgivet: 9. oktober 2018

Hvis det er os, Becky Albertalli og Adam Silvera, Adam Silvera, Becky Albertalli, Boganmeldelse, Anmeldereksemplar, Krummes Krummelurer, Krumme læser, Krumme anbefaler, YA, Carlsen Puls, What if it's us, New York, M/M, Gaylove, Adam Silvera har bl.a. skrevet Fortid er alt jeg har, Den dag jeg glemmer og De dør begge til sidst, som er 3 bøger jeg har fået anbefalet af en kær ven. (Divas bogklub)

Becky Albertalli er forfatteren til Simon vs. verdens forventninger, Fordelen ved hemmelige forelskelser og Leah på Offbeatet.  Hvilke I ved jeg var vild med.

“”Far. Det er første date.” “Ja. Og det er derfor, du måske skal skrue lidt ned.” “Nej. Okay. Jeg tror ikke, du…” Jeg går i stå, da det pludselig går op for mig, at jeg har glemt at købe mintpastiller. Og jeg taler ikke om Tic Tacs. Jeg har brug for de hårde varer. Jeg har brug for den slags, der flår i svælget. Jeg har allerede børstet tænder seks gange, gurglet i mundskyl og googlet ‘Hvordan ved man, at ens ånde stinker af gammel mand’. Seriøst hvad hvis han kysser mig, og det er ligesom at kysse onkel Milton? Hvad hvis mit første og sidste kys bliver et og SAMME KYS? Jeg har brug for en guidebog til det her. Jeg har brug for en god fe til at hjælpe mig”. 

Hvis det er os, er en sød kærlighedshistorie mellem 2 fyre. Ben er på vej på posthuset for at sende en kasse til sin ekskæreste. Arthur er i New York hele sommeren fordi hans mor har fået job der. Han har også selv et job samme sted, hvilket er medvirkende til at han denne formiddag befinder sig udenfor posthuset på præcis samme tid som Ben. De ser det samme… et hold ret voksne tvillinger, i fuldstændig ens tøj – bukser med smæk og cykelstyroverskæg.. Og det griner de af. Arthur går med ind på posthuset selvom han på ingen måde egentlig har noget at gøre derinde. Han får sagt en masse sjove ting – ting som han egentlig slår sig selv oveni hovedet med bagefter.. For helt ærligt.. hvor klodset har man lov at være. Der kommer pludselig en stor flok mennesker ind, og laver en flashmob. Og da Arthur kigger igen, er Ben forsvundet. Forsvundet ud af hans liv. For altid. For let’s face it – hvor stor er sandsynligheden lige for at han nogensinde støder på ham igen. Jeg mener – det er jo for pokker New York…

“”Jeg har måske fundet din fyr,” siger Samantha. “What.” “Det var ikke nemt, men jeg gravede lidt. Jeg kiggede på advokatkontorer i Georgia med forbindelser til New York og fandt nada. Jeg hoppede over på Insta og gennemsøgte hashtags med hotdog-slips, og det seneste foto var et år gammelt, så det var ikke noget, vi kunne bruge. Så tjekkede jeg Facebooks grupper for nye studerende på Yale, og der er et møde i New York i dag… klokken fem!. 

Herefter sker der en masse sjove ting. De prøver egentlig bare på at finde hinanden – hvilket er ret svært når man ikke ved hvad den anden hedder… Vi møder deres respektive venner, og følger dem. Ben går i sommerskole, og Arthur arbejder. Men udover det er det bare at prøve sig frem. Selvom det jo er umuligt.

“Men Arthur? Jeg kender ham knap nok. Sådan er det vel med alle forhold. Man starter med ingenting og ender måske med alt.”

Det er en bog om at tro på kærligheden, selvom der er forhindringer i vejen. Og at tro på, at intet er umuligt, for den der bærer viljen i hjertet. OG at man indimellem skal stole på sine venner. Og så vælter den rundt i Harry Potter fanfiction 😉 Så hvis du er til enten Harry P, eller glad for fanfic – så… (Nogle af Jer ved måske godt, at jeg læser en del fanfic.. men det er ikke med Harry P.. foråsidetsånn.. 😉 )

Det er en bog med masser af humor, som jeg elsker. Masser af nørdede finurligheder og alle de ting der fylder i hovedet på en teenager. Om første gange, om venskab, kys, kærlighed og usikkerhed.

Helt vildt sød bog. Vi skifter mellem hovedpersonerne hele vejen, hvilket er helt fantastisk. Jeg elsker deres måde at skrive på, og jeg skal helt sikkert ha læst noget af Adam Silvera – jeg vidste jo i forvejen, at jeg er vild med Albertalli.. Hvis du endnu ikke har læst de bøger jeg anbefaler øverst på siden ^^ er der lige en anbefaling igen 😉 Du kan læse anmeldelserne via linket deroppe. Og nå ja… Hvis du nu sidder der og tænker at jeg jo slet ikke er i denne målgruppe – og at jeg er alt for gammel til at læse YA gaylove – så er det bare… Ja..  men det har nu ikke forhindret mig hidtil 😉 Og jeg læser det jeg har lyst til 😀 Og hvis du har det ligesom mig? Så har du også lyst til at læse Hvis det er os. Og fortæl mig endelig hvad du synes bagefter <3

Der er selvfølgelig 5 hjerter ud af 5 fra mig. Hvis det er os, Becky Albertalli og Adam Silvera, Adam Silvera, Becky Albertalli, Boganmeldelse, Anmeldereksemplar, Krummes Krummelurer, Krumme læser, Krumme anbefaler, YA, Carlsen Puls, What if it's us, New York, M/M, Gaylove, Bogen er modtaget med henblik på anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg. Jeg har ingen økonomisk interesse i at blogge. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg synes passer ind i bloggens temaer.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Essence // Efterår 2018