Goodiebox // September 2018

Under stjernerne // Boganmeldelse // Anna Todd

Reklame

Titel: Under Stjernerne

Forfatter: Anna Todd

Forlag: People’s Press

Genre: Kærlighed/venskab

Serie: Stars – en triologi. Dette er nr. 1.

Udgivet: 26. september 2018

Antal sider: 260

Læst som: Papirbog – modtaget af forlaget. Anna Todd, Under stjernerne, Stars, Kael, Karina, Peoples Press, Anmeldelse, Boganmeldelse Anna Todd, Anna Todd har skrevet bøgerne i serien After, som er Mødet, Tvivlen, Faldet og Lykken  (og så er der også Begyndelsen – den har jeg ikke læst) som er virkelig gode, og super søde. Nu har hun sat gang i en ny serie – en triologi, og her er altså første bind – 2. bind bliver udgivet i 2019.

“Han havde ret. Hvorfor udsatte jeg mig uge efter uge for de rædsomme middage for min fars og hans nye, husmoderlige kones skyld? De gange i Gilmore Girls, hvor Rory og Lorelai bliver forhindrede i at detage i den ugentlige middag hos Rorys bedstemor, melder de bare afbud. Det samme kunne jeg gøre. Jeg var en voksen kvinde, og der kunne komme  noget i vejen.”

Vi møder Karina som er vokset op på forskellige militærbaser rundt omkring, da hendes far er i militæret. Hun kender rigtig mange soldater, og har altid vidst, at hun aldrig selv ville gå ind i militæret, og aldrig ville være en del af det – det fik de nok af da de var børn, hendes tvillingebror og hende. Nu bor hun tæt på, så hun ikke har så langt hjem til sin far. Hun har mange gode venner og et dejligt job, som hun er glad for.

“Jeg var ikke sikker på, hvorfor jeg sad der i stilhed i min bil og stirrede ud ad forruden. Det eneste, jeg vidste, var, at jeg hadede tirsdage, og at jeg ikke havde lyst til at starte bilen. Jeg hadede forpligtelser, jeg ikke selv havde nogen kontrol over. Jeg brød mig ikke om at blive beordret til det ene eller andet, og alligevel tillod jeg, at min far kørte mig rundt i manegen. Han havde presset mig på den måde hele mit liv – og jeg gjorde intet for at forhindre det.”

En dag hun er på arbejde kommer Kael ind, han kender hendes veninde, som han egentlig kom for at få en massage hos, men det bliver istedet for hos Karina. Karina’s veninde er gravid og bor hos hende, mens hendes mand er ude som soldat. Kael er også soldat, men netop kommet hjem. Han får lov at bo på hendes sofa nogle dage. Han er meget stille, og ikke nem at komme ind på livet af, så det ender med at han kender Karina mere end godt, for mens han er stille, er hun god til at fortælle, og selvfølgelig får de et godt øje til hinanden.

“Han havde helt sikkert hørt det hele, og syntes sikkert, at jeg var en strid kælling. En rigtig bitch. Men det var jeg ikke. Slet ikke. Jeg forsøgte altid at behandle andre piger ordentligt. Vi havde det svært nok i forvejen. Hormoner. Menstruation. Bøjle-BHér. Dobbeltmoral, Klamme fyre. Vi blev nødt til at holde sammen, ikke stikke hinanden i ryggen.”

Den handler om kærlighed, venskab og løgne. Om at turde stole på andre, give slip og lukke andre ind i livet.

“Det er det, der er problemet med at forestille sig noget. Folks liv ser aldrig ud, som du havde troet.”

Der er desværre kun 3 hjerter til Under Stjernerne. Den fangede mig ikke helt, hvilket jeg synes er super ærgerligt. Det er som om der indimellem mangler nogle oplysninger, som forfatteren på en måde tror vi har – men det har hun ihvertfald ikke skrevet 😉 Som om der er taget kapitler ud? Og så er historien en smule kedelig, der sker ikke rigtigt noget synes jeg. Vi kommer igennem en længere periode, men det er som om vi ikke får beskeden? At tiden for os – som vi læser den, bare er et par dage, men pludselig er der gået flere uger, uden vi opdagede det. Jeg vil helt sikkert give næste bind en chance også, men hvis den ikke “fyrer op” for begivenhederne, eller Karina bliver lidt mere .. selvstændig?, må jeg nok afslutte mit forhold .. til Kael og Karina der.

Hvis du læser den, er jeg meget nysgerrig efter at høre hvad du synes 😀  Jeg er ellers helt vild med de andre bøger Anna Todd har skrevet, så jeg havde store forventninger til denne. Anna Todd, Under stjernerne, Stars, Kael, Karina, Peoples Press, Anmeldelse, Boganmeldelse Anna Todd,

Bogen er modtaget til anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og jeg har ingen økonomisk interesse i at blogge. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som jeg synes passer ind i bloggens temaer. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Goodiebox // September 2018