SKAM // Hvad har SKAM betydet for dig?

Hold om mig // Boganmeldelse // Jennifer L. Armentrout

ReklameJennifer L. Armentrout, Love Books, Krummes krummelurer, Anmeldelse, Boganmeldelse, Hold om mig, Wait for you, Wait for you 3, Vent på mig 3, New adult, Anmeldereksemplar,

Titel: Hold om mig

Forfatter: Jennifer L. Armentrout

Forlag: Love Books

Genre: Kærlighed / Venskab / New Adult

Serie: Wait for You 3/3

Udgivet: 12. Oktober 2018

Antal sider: 560

Læst som: Papirbog, modtaget af forlaget. Jennifer L. Armentrout, Love Books, Krummes krummelurer, Anmeldelse, Boganmeldelse, Hold om mig, Wait for you, Wait for you 3, Vent på mig 3, New adult, Anmeldereksemplar, Vent på mig, Hold om mig, Hold om mig er historien om Calla. Og om hendes møde med Jax. Vi har hørt om Calla før, i de 2 forgående bøger i Vent på Mig serien – Vent på Mig og Bliv hos mig. Og i Hold om mig, hører vi også om Teresa og Jase og om Avery og Cameron – de 2 par vi har fulgt i de tidligere bøger. Men historien her, tager udgangspunkt i Calla’s liv.

Hun har endnu til gode at få sit første kys, og hun er ikke god til det med drengene. Hun har en indre monolog med sig selv om Lækkerbuks-brigaden, som hun kalder de lækre fyre. De fyre som aldrig ville kigge i hendes retning, men som hendes veninder dater.

“Han kluklo dæmpet, da han lænede sig tættere mod mig, og han kom virkelig tæt på. Efter et sekund havde han overskredet alle mine personlige grænser, hans mund var få centimeter fra min, og hans armmuskler var spændte og pressede mod trøjens slidte stof. Kors i hytten, hvor jeg håbede, at hans trøje ville revne i sømmene og falde af.”

Calla valgte, for år tilbage, at tage langt væk hjemmefra og gå på college. Hun ville væk fra sin mor og det liv det medførte. Men da hun opdager at hendes mor har stjålet fra hende, ser hun ingen anden udvej, end at køre den lange tur, og konfrontere hende. Tilbage til sin barndomsby. Tilbage til alle de problemer hendes mor skabte for hende.

“Jeg havde ikke tænkt på det en eneste gang siden jeg fik øje på Den Lækre Bartender. Jeg var blevet så overrumplet, at jeg slet ikke havde skænket det en tanke. Men nu var jeg kommet i tanke om det, og jeg sænkede straks hovedet og drejede det mod venstre, og mine fingre var pludselig bløde som kogt spaghetti, da jeg tog fat i glasset. Nu vidste jeg, at han umuligt kunne mene det alvorligt, for han var så meget medlem af Lækkerbuks-brigaden, og jeg var Calla, Lækkerbuks-brigadens gode veninde. Ikke Calla, den pige, de alle sammen råflirtede med. Måske var han på stoffer.” 

Men hendes mor er forsvundet. Hun har nærmest forladt jordens overflade – ihvertfald kan ingen finde hende. Hendes mor ejer en bar, og her er der nu andre der tager sig af den daglige drift. Og det er her hun møder Jax. Og her er det så at vi får en hel side med hvordan han ser ud.. ( I love it!)

“Hold da helt ferie… Der stod en mand bag baren, den slags mand, jeg aldrig i hele verdenshistorien ville have troet nogensinde ville stå i baren på Mona’s. For hulen da, han var et styk lækker bartender. Hold op, hvor var han skøn, flot på samme måde som Jase Winstead, måske endnu skønnere, for jeg kunne faktisk ikke huske, at jeg nogensinde havde set nogen, som så lige så godt ud i levende live, og jeg kunne kun se Den Lækre Bartender fra taljen og op. Hans mørkebrune hår lyste kraftigt og varmt i barlyset. Det var kortklippet i siderne og lidt længere ovenpå. Der var fald i håret, og han havde redt det tilbage i en kunstnerisk uglet frisure, som fremhævede hans brede, høje kinben. Hans hud var solbrun og røbede, at han måtte have udenlandske og eksotiske aner. Hans stærke og markerede kæbe kunne skære gennem granit, og han kunne have været med i en reklame for barberblade. Under den lige næse, som havde en antydning af en bue, havde han de mest fyldige, ligefrem syndige, læber, jeg nogensinde havde set på en fyr. Herre jemini, jeg kunne stirre på de læber i timevis, meget længere end anstændighed tillader, og så længe, at det hørte hjemme på planeten Pervers, hvor jeg var den eneste beboer…” (Og det fortsætter 😉 )

Og heri – hører vi også om Jesus på vandcykel (Kan I huske at mit yndlingscitat  er Jesus Kristus på Vandcykel? Det er fra en anden forfatter og et andet forlag.. – Men heri, er næsten det samme citat..) Og Jesus på vandcykel uden redningsvest. Og Jesus Maria for en åbenbaring. Jeg elsker de her spøjse udtryk. Og der er flere.. 😉 Men jeg kan jo ikke spøjle dem alle sammen.. Selvom det er svært at lade være. Har faktisk overvejet om jeg en dag skulle skrive en hel anmeldelse kun ud fra citater og skøre sætninger 😀 Ja? Nej, okay.. 😉

“Det handlede ikke om, at jeg havde et lavt selvværd, var uerfaren, svag eller nervøs for at være nøgen, fordi jeg trængte til at tabe ti kg. Min krop var ødelagt, der var intet tiltrækkende ved den. “Jeg er ikke din type.” ” Hvordan ved du, hvad min type er?” Spurgte han og lød oprigtigt nysgerrig. Jeg var lige ved at rulle med øjnene. “Jeg ved det. Stol på mig. Og det er fint. Du er sød, og jeg værdsætter alt det, du har gjort og stadig gør for mig, men det her… det kommer ikke til at ske. I orden? Fatter du det?” Han stirrede på mig i et sekund og så ud, som om han ville forfølge emnet, men så nikkede han lagsomt. “Jeg har fattet det,” Sagde Jax. Og så smilede han stort. Jeg tror slet ikke, at han fattede det.” 

Det er ikke kun Calla der leder efter sin mor, der er mange der gerne vil have fat i hende. Og nogle gange kan det godt gå ud over andre…

Okay sidste citat. Jeg lover! “Åh gud, fyre der læste, var som enhjørninger. De fandtes kun i eventyr.”

Bogen handler om venner. Om familie, og om der overhovedet er forskel. Om at hjælpe hinanden, og hjælpe hvor man kan. Om at tage livet op til revision, og om at stole på andre. Skøn, kærlig og herlig bog, præcis som de 2 forrige. Nye læsere kan starte her, men gør nu dig selv den tjeneste at læse dem alle 3, det giver mest mening. Er det en serie jeg kunne finde på at læse igen? Så absolut. Stopper jeg nogensinde med at skrive lange citater ind fra bøgerne? Nej, så absolut ikke. Hvad synes du egentlig om det? Det har jeg aldrig spurgt om, men vil egentlig gerne vide det 😉

Der er (naturligvis!) 5 ud af 5 hjerter fra mig.Jennifer L. Armentrout, Love Books, Krummes krummelurer, Anmeldelse, Boganmeldelse, Hold om mig, Wait for you, Wait for you 3, Vent på mig 3, New adult, Anmeldereksemplar,

Bogen er modtaget i gave. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og jeg har ingen økonomisk interesse i at blogge. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder passende i bloggens temaer. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SKAM // Hvad har SKAM betydet for dig?