Uden Håb og Altid Håb // Boganmeldelse // Colleen Hoover

Mit knap så perfekte liv // Boganmeldelse // Sophie Kinsella

Reklame

Titel: Mit (knap så) perfekte liv

Forfatter: Sophie Kinsella

Forlag: Flamingo

Genre: Kærlighed / livet (shopaholic..genren 😉 ) 

Antal sider: 409

Udgivet: September 2018

Læst som: Bog – modtaget af forlaget

Sophie Kinsella, Kinsella, Mit knap så perfekte liv, My not so perfect life, Flamingo, Flamingo Books, Anmelsdese Mit knap så perfekte liv, Krumme anmelder, Anmeldereksemplar, “Det går op for mig, at det igen er Demeter, der kommer ud af munden på mig. Faktisk lyder jeg fuldstændig som hende. 

Katie vil gerne have det perfekte liv. Hun vil gerne udstråle, at hun har styr på det. At hun kan det her – har den perfekte lejlighed, beliggende det perfekte sted, det perfekte job og det perfekte liv. Sandheden er bare anderledes. Men hun kan sagtens udstråle at det er anderledes. Ikke? Selvom hun pendler langt på job hver dag, og bor i et lille bitte kosteskab, så kan hendes instagram da sagtens sige noget andet, ikke?

“Så hun er intimiderende. Hun er ikke nem at imponere. Hun har altid haft en bedre weekend end alle andre. Hun har altid en bedre feriehistorie at fortælle end alle andre. Og hvis nogen får øje på en kendis på gaden, så har hun altid gået i skole med vedkommende, eller også har hun et gudbarn, der er kæreste med deres bror eller sådan noget.”

Hendes chef, Demeter, er succesfuld og har styr på sit liv. HUN har nemlig det perfekte liv. Det er hendes job Katie gerne vil ha.

Da hun tilfældigvis møder Alex, som er både spændende, charmerende og faktisk synes hendes ideér er gode, er hun sikker på livet vender for hende.

“”Det er legetøj,” siger han og holder hobbykniven mellem tænerne, mens han flår kassen op. “Voksenlegetøj.” Voksenlegetøj..? Åh gud, det her var en stor fejl. Det her er fifty shades 4: På taget. Om et øjeblik binder han mig til rækværket. Jeg må væk herfra… “Ikke DEN slags voksenlegetøj,” tilføjer han med et grin. “Rigtigt legetøj, som man kan lege  med – bare til voksne.””

Lige indtil hun opdager at Alex og Demeter har en affære. Så vælter verden.

“Du har ret.” Han nikker. “Vi stopper med at luske. Lad os være mere direkte.” Han tænder alle lysene på helikopteren igen og får dem til at blinke rødt og hvidt. Forsigtigt manøvrerer han dronen hen mod det åbne vindue. ” Stop det!” siger jeg og slår en hånd for munden. “Du kan da ikke…” Men han er allerede i fuld gang med at sende den blinkende drone ind gennem vinduet til det meget formelle mødelokale.”

Katie vender hjem til hendes far og stedmor, da verden er uretfærdig og ikke det værd! Det skal bare være for en periode, mens hun slikker sine sår, og skriver en masse ansøgninger.

Hendes far er ved at starte en luksuscampingplads langt ude på landet, og har stort brug for hendes hjælp, og det er det perfekte tidspunkt Katie kommer hjem forbi.

“Han føles som godt selskab. Som dygtighed og uærbødighed og kløgt og charme, alt sammen samlet i en lang, slank pakke. Han føles som den mand, jeg har ventet på, lige siden jeg flyttede til London, lige siden jeg fik lyst til at flytte til London. Jeg smugkigger på ham og overvældes af endnu en bølge af længsel. Det vidende glimt i hans blik. De der kindben. Det smil..”

Hun får et chok, da Demeter og hendes perfekte familie booker en hytte på den nyetablerede campingplads. Men tænker så at det måske er det der skal til. Måske kan hun faktisk tage hævn nu… Men så lærer hun hende at kende.

Og måske ser verden bare ikke ud som det vi ser på instagram. Som det folk signalerer. Som det vi TROR vi ser hos andre.

“Tag fremtiden i dine egne hænder. Få det til at ske. Livet er en malebog, men det er dig, der har farverne.”

^^^ Måske er den sætning der fra bogen ganske sigende. Livet er en gave. Ingen kender morgendagen, og måske er verden ikke som den giver udtryk for. Det er en sætning man godt kan tage med sig.

Bogen får 4 hjerter ud af 5. Det er en god bog, jeg følte mig bare ikke rigtigt fanget. Men det gjorde jeg heller ikke af shopaholic bøgerne, (undskyld…)  så hvis du er til dem – eller er til Sophie Kinsella – så skal du læse denne også. Den er skrevet med samme “lette” og humoristiske sprog som shopaholicserien. Noget der trækker den op på 4, er at den har rigtig mange sjove citater med. Og den sætter også nogle tanker igang i mit hoved. Lev nu det liv. Livet er nu. Og lad være med at tro at alt du ser er rigtigt. Måske er græsset ikke grønnere på den anden side? Sophie Kinsella, Kinsella, Mit knap så perfekte liv, My not so perfect life, Flamingo, Flamingo Books, Anmelsdese Mit knap så perfekte liv, Krumme anmelder, Anmeldereksemplar, Sophie Kinsella kom med sin første bog i shopaholic-serien i år 2000 og har siden udgivet 13 bøger. Solgt i over 40 milioner eksemplarer og udkommet i mere end 60 lande. De er oversat til over 40 sprog.

Bogen er modtaget i gave. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, jeg har ingen økomomisk interesse i at blogge. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Uden Håb og Altid Håb // Boganmeldelse // Colleen Hoover