Da jeg faldt // Boganmeldelse // Melanie Harlow

Død manns tango // Boganmeldelse // Geir Tangen

Gave

Boganmeldelse

Titel: Død manns tango

Forfatter: Geir Tangen

Forlag: Norske Gyldendal (På dansk ved Modtryk i 2019)

Genre: Krimi

Serie: 3. bind om Viljar Ravn Gudmundsson og Lotte Skeisvoll.

Udgivet: 5. oktober 2018

Antal sider: 390

Læst som: Hårdt indbundet bog på norsk, modtaget af forfatteren.Død manns tango, Gyldendal, Geir Tangen, Krummes krummelurer, Krummeskrummelurer.dk, krummeskrummelurer, boganmeldelse, anmeldereksemplar, boganmeldelse, Død manns tango anmeldelse, Norsk bog dansk anmeldelse, Da jeg sidste år læste Geir Tangens 2. bog om Viljar Ravn Gudmundsson, beklagede jeg min nød lidt… Vildt god bog (Du kan læse anmeldelsen her), men jeg synes der var en masse der skurrede. Måske fordi jeg er blevet så glad for Norge og norsk. Og der var mange ting der ikke var “oversat rigtigt”, og ting som bare mindede mig om Norge, og det var helt forkert når det hele var på dansk.. Geir så det på instagram, og endte med at sende en signeret bog til mig da den udkom i Norge i oktober ’18. Det er et stykke tid siden jeg fik den læst, men jeg har ikke fået den anmeldt endnu. Geir Tangen skrev godt nok til mig, at det ikke var derfor jeg fik den, at jeg bare skulle nyde at læse, og det gjorde jeg <3

Haugesund er på den anden ende. Der sker en serie drab der er ekstremt voldsomme, og pludselig kan de kædes sammen. Der sker flere ting, næsten oveni hinanden. Der er sommerferie, og skolen er lukket – men alligevel har der været nogle på skolen, og det de finder er gruopvækkende. Og selvom det i første omgang ikke giver mening hvorfor en med alvorlig allergi for hvepse, går ud uden den ampul med modgift der er livsvigtig for ham, er han alligevel gået uden, selvom politiet bagefter finder ampullen på badeværelset. Hvorfor har han ikke taget den med? En ung fyr på 18 år forsvinder på Røvær, og selvom alle taler om det, ved ingen hvad der er sket.

Og ja, sådan fortsætter det. Når man tror der lige er en lille pause og de kan puste – så sker der noget nyt. Og det er på grænsen til det vanvittige – jeg har ihvertfald aldrig før læst så meget ondskab. Det er fedt, hårrejsende og spændende fra start til slut. At nogen faktisk ved hvad du er allermest bange for…

“Rotter giver ikke meget lyd fra sig, men synet fortæller dig hvad du har brug for at vide. Snusende, snigende, kravlende skabninger som leder efter noget at overleve på.”

“Fortælleren” bliver beskrevet som “den døde mand.” Og derudover følger vi sagen fra flere forskellige vinkler. Det giver et fedt perspektiv.

“Den døde mand kunne ikke lide tango, man danse, det kunne han. Bevægelserne var ikke så smidige længere, men til at være død, var han opsigtsvækkende energisk og slagfærdig. Der findes døde mennesker i alle tænkelige udgaver. De stendøde. De for længst begravede. Eller som ham selv, de levende døde. Mennesker som bærer på døden hugget i granit, men som stadig tager en spadseretur blandt de levende.” 

Samtidigt kæmper både Lotte og Viljar med deres samvittighed pga. det drab de begik på nynazisten Geirmund Bakken i foråret. De har ladet skylden gå ud over en anden og uskyldig mand. Kan de blive ved med at holde på hemmeligheden, eller skal de gå til bekendelse.

Jeg er pænt ked af at det er sidste bog om Lotte og Viljar. jeg synes de er et helt fantastisk makkerpar, der kommer ud for en hel masse, som de ikke helt selv har styr på. Det er sjovt, spændende og vanvittigt. Men jeg er sikker på at Geir Tangen kommer på en ny serie, som jeg vil glæde mig til.

5 ud af 5 hjerter til Død manns tango. Spænding fra side 1, og helt til slut. Ja tak.Død manns tango, Gyldendal, Geir Tangen, Krummes krummelurer, Krummeskrummelurer.dk, krummeskrummelurer, boganmeldelse, anmeldereksemplar, boganmeldelse, Død manns tango anmeldelse, Norsk bog dansk anmeldelse, Bogen er modtaget i gave fra forfatteren. Det er altid min helt ærlige mening du får. Jeg er ikke blevet bedt om at anmelde denne bog. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. Jeg har ingen økonomisk interesse i bloggen.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Da jeg faldt // Boganmeldelse // Melanie Harlow