Krimimesse 2019

Den tredje søster // Boganmeldelse // Sara Blædel

Reklame

Boganmeldelse

Titel: Den tredje søster

Forfatter: Sara Blædel

Forlag: People’s Press

Genre: Krimi

Serie: Bedemandens datter, Ilka’s arv. Dette er 3. og sidste bind. 

Udgivet: 16. november 2018

Antal sider: 316 sider

Læst som: Hårdt indbundet bog, modtaget af forlaget. Den 3. søster, Ilka's arv, Bedemandens datter, Sara Blædel, People's Press, Krummeskrummelurer.dk, Krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, Anmeldelse, Boganmeldelse, Krumme anmelder, Dette er den 3. og sidste bog i Serien om Ilka. Bedemandens datter og Ilka’s arv er de 2 forgående. Jeg har læst dem, men ikke anmeldt dem, men derfor skal I ikke snydes for en anmeldelse af Den 3. søster. Har du ikke læst de 2 første endnu, men forventer at gøre det, bør du vente med at læse denne anmeldelse.

Ilka har arvet en bedemandsforretning i USA af hendes afdøde far. En far hun ikke har set siden hun var barn. Han forsvandt og kom ikke tilbage. Ilka tager derover for at afhænde forretningen. Der er bare lige det….

Ja, hun bliver derovre, og der sker rigtig mange forskellige ting.

“I det samme stivnede nonnen med blikket rettet mod parkeringspladsen. Så trådte hun hurtigt væk fra vinduet. Ilka rejste sig og så to mænd komme gående hen mod fordøren. Hun genkendte med det samme den ene. Det var ham, der tidligere havde været i bedemandsforretningen for at spørge efter Javi Rodrigues. Og hendes far. “Hvem er den anden?” spurgte hun og betragtede de to. “Det er ham, vi mødte oppe på hospitalet.” “Og du mener, at de kommer efter dig?” Søster nikkede uden at svare. Med ét virkede det, som om alle træk var udvisket fra hendes ansigt, mens hun fraværende stirrede lige frem for sig. Hun var blevet bleg og knugede om rejsetaskens læderremme, så hendes knoer blev hvide.”

Bl.a. opdager hun at hun har nogle søstre, og hendes far en helt ny familie. Der er gamle hemmeligheder, og en nonne der arbejder i forretningen, kender de fleste.

Artie og Søster har stået for forretningen siden Ilka’s far forsvandt. Men det begynder at være småt med pengene og de bliver nødt til at gøre noget hvis det hele skal komme til at fungere. Ilka vil gerne sælge, men det er ikke let at sælge en synkende skude, så de må finde på alternativer.

En dag afslører Søster den største hemmelighed af dem alle, og Ilka drager straks afsted for at finde sandheden om den far hun har savnet siden hun var lille.

“Han står til at blive udskrevet,” sagde kvinden. “Men I kan da ike sende ham hjem i den tilstand!” “Jeg er ked af det,” svarede hun. “Han har endnu ikke været ude af sengen,” blev Ilka ved. “Vi ved ikke engang, om han kan stå på benene. Det er da ikke forsvarligt.” “Hjemmepleje er jo en mulighed,” foreslog kvinden. “Hvem står for det?” spurgte Ilka. “Det vil I selv komme til,” lød svaret, som om det gav sig selv. “Men han er jo slet ikke klar til at blive udskrevet. Vi ved heller ikke, om blodansamlingen har fortaget sig.” “Ja, jeg så i journalen, at det blandt andet var derfor, der var bestilt en ny scanning,” sagde hun og nikkede. “Men nu står han altså i stedet for, til at blive udskrevet.” 

Hun begynder at få en form for forhold til sine søstre, og deres mor, og hun hjælper dem da de kommer i vanskeligheder. Men det er svært for søstrene at byde Ilka rigtigt velkommen i familien.

Hendes mor som er i Danmark, forsøger at kontakte Ilka tit, men enten tager Ilka ikke telefonen, eller også er det et dårligt tidspunkt at ringe på. Hun bliver forvirret og bekymret for hende.

Jeg synes Bedemandens datter var rigtig svær at komme igennem, og havde besluttet at jeg ikke ville læse den næste. Men så fik “folk” læst Ilka’s arv, og sagde den var bedre end nr. 1. og at den sluttede sådan, at man bare glædede sig til den sidste, og det kunne kun gå for langsomt.

Så jeg tænkte, okay – jeg giver den et forsøg til. Jeg læste nr. 2, og ja, den var bedre, men jeg var ikke helt overbevist… Men det blev jeg på de sidste sider – jeg måtte vide hvad der videre skete. Nu har jeg læst nr. 3, og det er den bedste af de 3, hvis du spørger mig. Her er spænding og intriger fra side 1, og man må vide det hele asap. Jeg er glad for at jeg gav den et forsøg mere, da jeg synes historien er rigtig god og den har et godt plot, som vi ikke har set før. En anderledes historie fra Sara Blædel, men jeg glæder mig virkelig til at hun er tilbage med Louise Rick. HUN er min favorit.

Da jeg ikke har anmeldt de 2 første bøger, er mine hjerter derfor kun til den 3. søster.

4 ud af 5 Krummehjerter til den 3. søster.Den 3. søster, Ilka's arv, Bedemandens datter, Sara Blædel, People's Press, Krummeskrummelurer.dk, Krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, Anmeldelse, Boganmeldelse, Krumme anmelder,

Bogen er modtaget med henblik på anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og jeg har ingen økonomisk interesse i bloggen. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Krimimesse 2019