Goodiebox // Marts 2019 // Goodieboxprisen 2019

Det gyldne bur // Boganmeldelse // Camilla Läckberg

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Det Gyldne Bur

Forfatter: Camilla Läckberg

Forlag: People’s Press

Genre: Roman

Serie: Faye

Antal sider: 327

Udgivet: 5. April 2019

Læst som: Hard back. Modtaget af forlaget.Camilla Läckberg, Sveriges Krimidronning Camilla Läckberg, People's Press, Det gyldne bur, Anmeldelse, Boganmeldelse, Boganmeldelse Det gyldne bur, Krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, Krummeskrummelurer.dk, Krumme anbefaler, Krumme læser, Anmeldereksemplar, Ny romanserie fra fantastiske Camilla Läckberg. En psykologisk thriller om at miste sig selv og finde tilbage igen. Om bedrag og om at være stærk. Hun er kendt som kvinden bag krimiserien om Erica Falck. Serien er solgt i over 23 mio. eksemplarer og udgivet i mere end 60 lande. Bøgerne er filmatiseret og vist som tv-serie. Camilla Läckberg er en af Europas mest læste forfattere. Hun er i øvrigt en af initiativ-tagerne til investeringsselskabet Invest In Her, der forkuserer på kvindeligt entreprenørskab og øget ligestilling. Hvilket fører lige durk ned i denne nye krimi.

Faye møder den perfekte mand, og bliver hovedkuls forelsket.

“Alice med de store dådyrøjne og den perfekte hud. var hun lykkelig i sit liv? Var der noeget, hun brændte for? Faye orkede ikke flere julelege. De var begge fanget i et gyldent bur. Som to påfugle. Selvom Faye efterhånden følte sig mere som en af de forpjuskede duer på Hötorget. Flyvende rotter, som Chris plejede at kalde dem.”

Jack er den perfekte ægtemand, de har en dejlig datter og bor i den luxuriøse del af Stckholm. De er den perfekte familie, og kommer i de bedste kredse. De hører til der. Ihvertfald udefra set. For alt er ikke som det ser ud på overfladen. Faye er fanget i sit ægteskab med Jack, og gør alt for at gøre ham tilpas og tilfreds. Hele tiden. Hun spiller med på hans spil. For han har jo ret. Ikke? Det har han altid haft, og hvis Faye bare føjer ham og gør som han beder om, er alt godt. Hvis hun bare er lidt bedre, eller lidt kønnere, så bliver han glad. Også selvom hun indimellem må gå på kompromis med sig selv. Men hun gør det for Jacks skyld. Og derfor også for sin egen. Måske trækker det tråde til hendes opvækst?

Jack er manipulerende og hans tiltagende psykiske terror går mere og mere op for Faye, og hun begynder at tvivle på sig selv – for Jack har ret – det har han altid haft. Men da hun opdager han er utro, bryder hendes verden sammen. Og så vokser der en ny Faye ud af den gamle.

“Ud med det gamle. Ind med det nye. Om det så var koner eller møbler.”

Vi hører om tiden hvor Faye og Jack møder hinanden, og følger dem op i tiden til nu. Samtidigt med at vi også hører om Faye’s barndom, og er med i “nu” historien. Og også hører om fremtidige Faye.

“Og så slog erkendelsen ned i hende. Der var en hel hær derude. Som bare ventede på at gå til angreb. De fleste kvinder – uanset hvor rige eller succesfulde de er – er blevet svigtet af en mand. De fleste har mødt ham, eksen, den utro slambert, løgneren, bedrageren, som har knust et hjerte og trampet på det. Den mandlige chef, der lader forfremmelsen gå til den mandlige kollega med dårligere kvalifikationer og ringere kompetencer. Hørt kommentarerne eller mærket de klamme hænder til firmajulefrokosten. De fleste kvinder kender til krigstraumer. På den ene eller den anden måde.” 

Faye og Chris møder hinanden da de studerer, og bliver ved med at følge med i hinandens liv. De er kortvarigt fra hinanden i en årrække, men finder heldigvis hinanden igen. De er hinandens støtter, og familie. Et venskab der viser alle aspekter af livet. Om at være der for hinanden når det gælder, også selvom man måske ikke er enig. Eller selvom man har været på en deroute.

Stort fokus på kvinder og søsterskab. På psykisk vold, dens hemmeligheder, og hvordan man reagerer (eller kan reagere) når man er udsat for psykisk vold på daglig basis. Hvordan man lærer at leve med tingene, finder sig i mere end man burde. Men man kan ikke se det er forkert… For når man får at vide man er uduelig… tja, så ender man med at tro på det.

“Til alle gode produkter hører en god historie. Stories, der får vinger og spredes med lynets hast på nettet og de sociale medier. Jeg kan ikke ligefrem påstå, at det har været en ulempe. Det er slet og ret smart business at finde en fællesnævner, som mange kvinder kan identificere sig med.”

Jeg var lidt skeptisk i starten af bogen, og vidste ikke helt hvad jeg skulle mene. Men jeg tror måske mest det bunder i, at jeg er rigtig glad for Erica Falck og har fulgt hende siden Läckberg udkom med den første bog om hende. Og det tager tid at vænne sig til en anden karakter.

Men det vender – og jeg er fuldstændig benovet og bøjer mig i støvet over hende denne gang. For sikke en indsigt hun har i denne verden. Wauw. Det er lige på kornet, og det er så godt sat sammen, godt skrevet, og man mærker det helt ind dybt i sjælen og ind i knoglerne.

Jeg har krummet tæer, grædt, sagt YES, og NEEEJJ, og været fuldstændigt opslugt. Det er Camilla’s sædvanlige letlæselige og fordøjelige sprog, så den er let at læse, og du stopper ikke før du er færdig. En pageturner af karaktér. Der er naturligvis 5 hjerter ud af 5 fra mig, og jeg glæder mig virkelig til den næste.Camilla Läckberg, Sveriges Krimidronning Camilla Läckberg, People's Press, Det gyldne bur, Anmeldelse, Boganmeldelse, Boganmeldelse Det gyldne bur, Krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, Krummeskrummelurer.dk, Krumme anbefaler, Krumme læser, Anmeldereksemplar,

Bogen er modtaget med henblik på anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og har ingen indtjening på bloggen. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som passer ind i bloggens temaer.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Goodiebox // Marts 2019 // Goodieboxprisen 2019