Vådeskud // Boganmeldelse // Katrine Engberg

Sommermørke // Boganmeldelse // Stina Jackson

Reklame

Boganmeldelse

Titel: Sommermørke

Forfatter: Stina Jackson

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Genre: Spændingsroman

Udgivet: 7. februar 2019

Antal sider: 304

Læst som: Hardback – modtaget af forlaget.Sommermørke, Stina Jackson, Lindhardt og Ringhof, Boganmeldelse, Anmeldereksemplar, Krummeskrummelurer, Krummeskrummelurer.dk, Krummes Krummelurer, Anmeldelse, Anmeldelse af Sommermørke, Svensk krimi, Bagsidetekst:

I de dybe norrlandske skove er sommernætterne evigt lyse, og med midnatssolen hængende lavt på himlen kører Lelle søvnløs rundt hver nat på landevej 95 og leder efter sin forsvundne teenagedatter. Det har han gjort i tre år. Hun forsvandt en dag, hvor hun stod og ventede på busen. Ingen så noget, og politiet har opgivet sagen. En dag ankommer teenageren Meja og hendes mor til den lille by. De flytter ind hos en ældre mand, som Mejas flyvske mor har mødt på nettet. Meja kæmper med at falde til, Lelle kæmper med savnet, og da efteråret nærmer sig, og mørket langsomt sænker sig, forsvinder endnu en ung pige. 

*************************************************************************************************************

Du skal ikke forvente en krimi, hvor der sker mord hele tiden. Men derimod er det en spændingsroman, hvor man mærker følelserne i bogen. Man føler Lelle. Man føler Meja. Og man forstår godt hvorfor de handler som de gør. Og så er der masser af uhygge i. Synes jeg – men jeg er heller ikke til helt vilde scary-historier. Dette er uhygge på mit plan.

“Han havde været så vred på dem. På menneskerne. Utrolig vred. Vred på deres tapperhed, på deres urolige, svajende blikke, og hænderne der klappede ham igen og igen, som havde han været et dyr. Vred, fordi de ikke vidste noget, fordi de ikke kunne hjælp ham, fordi de kunne gå hjem til deres børn, når eftersøgningen var slut, og fortsætte deres liv. Det var en vrede, som ikke havde forladt ham siden. Han ville aldrig kunne betragte sine medmennesker på samme måde som før. 

Stina Jackson er god til at beskrive både miljøet, og de personer der er med i bogen. Man har et helt klart billede af hvem de forskellige er. Der er flere spændende personkarakteristikker med, og det er ikke dem alle man har lyst til at møde på en mørk parkeringsplads.. hvis jeg skal være ærlig 😉 Men hun formår at formidle dem så man ikke er i tvivl. Ej heller hvordan de norrlandske skove med lavthængende midnatssol,  ser ud i de lyse sommernætter. Noget jeg drømmer om at opleve ❤

Man får ondt af Lelle. Han er lidt stakkels, men selvom det på en måde… er hans egen skyld, at han har det sådan – at han lever som han gør, så får man ondt af ham alligevel. Man ved jo godt – eller kan ihvertfald godt forstå – hvorfor han har de som han har det.

Carl-Johan tog hendes hånd og førte hende ind mellem granerne. Flettede sine fingre ind mellem hendes, som om det var en selvfølge. Hunden peb sørgmodigt efter dem, da de forsvandt. Jorden var våd, og duggen  malede mørke striber på bukserne. Stien var kun en smal streg, før den blev opslugt af tågen. Meja betragtede hans nakke, hvor håret krusede og fik et lille sug i maven, som om noget derinde var vågnet af sin dvale. Noget nyt og fremmed.”

Den handler om kærlighed. På godt og ondt. Kærlighed til sine børn. Til sine forældre. Den første kærlighed, og hvordan man ser på andre i almindelighed. Og man får lidt en reminder om, at man skal huske at sætte pris på hverdagen. Også selvom den indimellem er forudsigelig og kedelig ❤

Nogle gange er det ikke en fordel at have læst anmeldelser, eller hørt hvad andre synes. Jeg læser nu aldrig en anmeldelse af en bog som jeg selv skal anmelde, før jeg har anmeldt selv! Men – Jeg havde fra nogle stykker hørt, at denne bog var virkelig kedelig… Og selvom jeg syntes den lød spændende udfra bagsideteksten, valgte jeg alligevel at lytte, og lade den vente lidt, og læse noget andet i stedet for.

“”Hvornår holder du op med at være så naiv, Meja? De sociale medier er ikke andet end en overvågningsmekanisme!” De hørte podscasts i stedet. Om aftenen samledes de i stuen, hvor Birger sad i sin lænestol med hænderne foldede som i bøn over brystet, mens han lyttede. Hans favorit var Jack Jones, en amerikansk mand, som havde arbejdet for flyvevåbnet og påstod at have indsigt i det korrupte regeringsmaskineri. Anita sad altid med et strikketøj, pindene klirrede rytmisk og konstant mod hinanden, som om de førte en lavmælt krig. Göran og Pär lå i sofaen med arme og ben over armlæn og ryg, mens Meja og Carl-Johan valgte renskindet ved pejsen. Mest for at være i fred. Hun kunne godt lide at se, hvordan varmen trak blodet frem i hans kinder. Flammerne, der blussede i hans øjne. Podcasten og de andre var bare baggrundsstøj, i virkeligheden var de kun de to og flammerne.” 

Men – jeg er fan! Og derfor skal man selvfølgelig ikke altid lytte til andre. For vi har alle forskellig smag – det du kan lide, er ikke sikkert at det er det samme som jeg kan lide. Altså – det vidste jeg selvfølgelig godt! Men nogle gange lader man sig alligevel bare påvirke af andres meninger. Det var bare det jeg ville sige 😉

Bogen har jeg haft længe efterhånden (jvf. ovenstående.. 😉 ) Og mødte Stina til krimimessen i Horsens i april 19. Super hyggeligt møde med hende og forlaget.Sommermørke, Stina Jackson, Lindhardt og Ringhof, Boganmeldelse, Anmeldereksemplar, Krummeskrummelurer, Krummeskrummelurer.dk, Krummes Krummelurer, Anmeldelse, Anmeldelse af Sommermørke, Svensk krimi, Stina Jacksom er født og opvokset i Sverige, men bor i Denver, Usa, med sin mand. Hun blev nomineret til, og vandt Årets Svenske Krimi af Det Svenske Krimiakademi i 2018. Og blev nomineret til Årets Svenske Krimidebut i 2018 af Crimetime Specasavers Award. Den er solgt til udgivelse i flere lande og også til filmatisering.. Hvis/når den kommer, skal jeg se den. Vil du være med?

❤❤❤❤ Der er 4 ud af 5 hjerter til Sommermørke. Spændende fortælling, og en super debut til Stina Jackson. Jeg glæder mig til flere af hendes bøger. Jeg vil anbefale den til alle der kan lide uhygge, og en god historie, med smukke beskrivelser af miljøet i Sverige.

Bogen er modtaget med henblik på anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg. Jeg har ingen økonomisk intresse i bloggen, og skriver om det jeg har lyst til, og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vådeskud // Boganmeldelse // Katrine Engberg