Dream Maker 2// Boganmeldelse // Audrey Carlan

Stilleleg // Boganmeldelse // Lone Theils

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Stilleleg

Forfatter: Lone Theils

Forlag: Lindhardt & Ringhof

Genre: Krimi

Serie: Nr. 4 med Nora Sand

Udgivet: 3. oktober 2019

Antal sider: 394

Læst som: Bog – modtaget af forlaget.

Lone Theils, Stilleleg, Nora Sand, Lindhardt & Ringhof, anmeldelse, boganmeldelse, krummeskrummelurer.dk, krummeskrummelurer, Krummes krummelurer, anmeldereksemplar, Fra bagsideteksten:

Nora Sand er rejst til Thailand for at træne kickboksning og få de hjemlige problemer lidt på afstand, da hun hører om et voldsomt drab hjemme i England. Snart sender avisen Globalt hende til den lille provinsby Toppingham, hvor en politimand er blevet brutalt halshugget med en krumsabel. En videooptagelse er lagt på nettet, og alt tyder på terror. Men efterhånden som Nora graver dybere i sagen, opdager hun, at byen gemmer på en mørk og hjerteskærende hemmelighed, som selv myndighederne gør alt, hvad de kan, for at dække over. En hemmelighed, som nogen er parat til at slå ihjel for – igen og igen.

Stilleleg er den 4. bog i serien om Nora Sand. Jeg har ikke læst de første, men startet med Heksedrengen som er fra 2018, og jeg følte ikke, at jeg ikke kunne følge med. Jeg anbefaler jo altid, at man læser en serie helt fra starten, men nogle gange kan det jo være svært at følge med.

“Jeg skal dø, og det varer ikke længe. Men jeg kan ikke dø fra pigerne uden at prøve at hjælpe dem. Den her forbandede by er i gang med en pervers stilleleg. Alle ved, hvad der foregår. Alle ved, hvem der står bag. Ingen siger noget. Det skal stoppe nu. Og jeg er klar til at bruge alle midler.”

Og hvor går man hen, når de højeste magter i landet ikke er til at stole på? Hvem kan man tale med – hvem er ven og hvem er fjende. Får man nu sagt for meget til den forkerte person?

Der er også en historie i historien. Vi hører om Andreas, som Nora tidligere har haft et forhold til. Lige indtil hans ex fandt ud af at hun var gravid, og tvang ham tilbage, og ind i deres gamle forhold. En historie der udspiller sig samtidigt med at Nora er i Toppingham, og Andreas har brug for at tale. Brug for en ven.

“Nora spændte musklerne og vurderede lynhurtig situationen. Hun kunne formentlig fælde ham relativt hurtigt. Der var plads nok til et eftertrykkeligt cirkelspark, hvis hun rejste sig, og det var tydeligt, at han var helt sikker på at Nora var den lille i den her konfrontation. Derfor ville han ikke se angrebet komme, før han lå nede på de lyse klinker og ømmede sig mellem salatrester og pletter af hvidløgsdressing. Men hvad så? Så ville de to kumpaner formentlig give deres besyv med, og tre veltrænede mænd var alligevel mere, end hun kunne klare, når først fordelen ved et overraskelsesangreb var forsvundet.”

Nora Sand blander sig faktisk i en hel del. Og måske også lige i overkanten af hvad der er sundt for hende 😉 Men hun er en hård lille én, og der skal en del til at slå hende ud.

Der er et stærkt persongalleri med i bogen, og jeg har fuldstændig styr på hvordan de alle sammen ser ud 😉 Og også omgivelserne er så perfekt beskrevet, at man selv føler man er med i handlingen. Nogle gange kan ting jo blive forklaret og forklaret, så bliver helt træt og tænker : Jaja, nu har jeg fanget det! Men sådan føler jeg det overhovedet ikke i bogen. Det er lige tilpas, og præcis så man kan se det for sig.

“De gik ud ad hoteldøren sammen og drejede til højre ind mod centrum. Efter fem minutters gang kom de til en række butikker, der lå stuvet sammen lidt væk fra vejen med en stribe parkeringspladser foran. En isenkræmmer, en lille filial af Royal Mail og et rejsebureau med trætte palmer i vinduet. For enden af rækken lå en døgnkiosk og et takeaway-sted, der uden falsk beskedenhed udråbte sig selv til King Kebab med store, gule bogstaver.” 

Lone er journalist, og har tidligere boet mange år i London, og været korrespondent. Hun ved i øvrigt alt om Brexit! Og hun var en uvurderlig hjælp for min 16-årige søn og 2 klassekammerater for nyligt, da de havde projekt i 9. klasse om præcis Brexit. De formåede, som de eneste elever på hele årgangen, at få et 12-tal hver. Jeg siger ikke at det kun er pga. Lone’s hjælp 😉 for de er alle 3 dygtige. De lavede en perfekt præsentation, og en flot sammensat og velovervejet video, hvor de også talte med bl.a. byens borgmester. Men jeg siger bare, at de ikke behøvede at have SÅ mange kilder på 😉 Så endnu engang TAK Lone. (Og lad mig lige slå en ting HELT fast… Hendes hjælp har ingenting at gøre med hvor mange hjerter bogen her får..!!)

Lone Theils har med Stilleleg formået at få mig til at sidde helt ude på kanten af lænestolen, op til flere gange. Man bliver overrasket, bange, hidsig og føler en helt masse andre forskellige ting på én gang. Men en ting er helt sikkert – du lægger ikke bogen fra dig igen, før du har læst til enden. Sådan Ms. Theils – der er 5 krummehjerter ud af 5 til Stilleleg.

❤️❤️❤️❤️❤️Lone Theils, Stilleleg, Nora Sand, Lindhardt & Ringhof, anmeldelse, boganmeldelse, krummeskrummelurer.dk, krummeskrummelurer, Krummes krummelurer, anmeldereksemplar,

Bogen er modtaget med henblik på anmeldelse. Jeg bliver ikke betalt for at skrive denne anmeldelse, og har ingen økonomisk interesse i bloggen. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dream Maker 2// Boganmeldelse // Audrey Carlan