Goodiebox // Januar 2020

Hjerter, strenge og andre ting der kan gå i stykker / Boganmeldelse / Jacqueline Firkins

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Hjerter, strenge og andre ting der kan gå i stykker

Forfatter: Jacqueline Firkins

Forlag: Palatium Books

Genre: YA, Kærlighed, venskab.

Antal sider: 376

Udgivet: 2019

Originaltitel: Hearts, Strings and other Breakable Things

Læst som: Bog, modtaget af forlaget. Hjerter, strenge og andet der kan gå i stykker, Jacqueline Firkins, Palatium Books, anmeldelse, boganmeldelse, anmeldereksemplar, krummeskrummelurer, Krummes krummelurer, krummeskrummelurer.dkFra bagsideteksten:

17-årige Edie Price har slet ikke lyst til at være i Mansfield i Massachusetts. Det er den sidste sommer, før hun skal på college, og Mansfield er stedet, hvor rige naboer og forkælede tøser som Edies kusiner bor. De er besat af at få Edie til at tænke på noget andet end sin mors død og tager gerne søde drenge og Askepot-agtige makeovers i brug for at komme i mål. Edie har sine egne planer, og de inkluderer altså ikke en prins på den hvide hest. Edie fordyber sig i sine lektier og sine ansøgninger til studielegater for at have råd til at komme på college. Men hun bliver alligevel fascineret af to drenge fra Mansfield, der kappes om hendes opmærksomhed. Sebastian er Edies barndomskæreste og første  store kærlighed, men der er også den lokale bad boy og hjerteknuser Henry. Han er grænseløs, men hans kys er afhængighedsskabende. Begge drenge giver Edie problemer. Hun kan ikke undgå at står mindt i mellem dem. Nogen ender med kærestesorg. Nu skal hun bare sørge for,a t det ikke bliver hende. 

****************************************************************

Jacqueline Firkins er skuespilsforfatter, manuskriptforfatter og kostumedesigner. Hjerter, strenge og andre ting der kan gå i stykker er hendes debut som romanforfatter. Gør Jer selv en tjeneste og tjek hendes instagram ud – hun har de SMUKKESTE kjoler ❤️

“Med servietten med den nedkradsede besked og den tilbagevendende tristhed i sin mors øjne in mente, vill Edie hellere have en uddannelse end en kæreste. For det meste.”

Edie Price skal bo hos sine kusiner i Mansfield. Turen dertil i bus var forfærdelig, og lige inden hun tog afsted, nåede hun at gøre hendes bedste veninde sur. Kusinerne er rige, og her kommer så en fattig slægtning. Det er bare aldrig en sjov situation, og Edie har svært ved at navigere i det. Hun vil så gerne have en fritidsjob, så hun kan spare sammen til College, men familien vil ikke lade hende arbejde, så folk tror dårligt om dem…

“Maria betalte for kjolen med sin fars kreditkort, mens Edie betragtede impulskøbene og forsøgte ikke at føle sig skyldig. Kjolen kostede det samme som to ugers løn på hendes gamle arbejde på burgerbaren. At bruge så mange penge på tøj var hårdt, mærkeligt og en anden måde at leve på, men hun vidste, at hendes familiemedlemmer aldrig ville lade hende donere de penge til et dyreinternat eller til udbedringer efter en naturkatastrofe. I dette tilfælde var hun den der skulle doneres til. Det var også hårdt. Hvis hun hørte ordene fattig slægtning komme ud af Norahs mund én gang til, ville hun farve et par tænder sorte og sætte sig på trappestenen foran huset i overalls, en stråhat og ikke meget andet, mens hun holdt en kop frem og tiggede mønter. Temperamentsfuld? Ingen tvivl om det.”

I huset ved siden af, bor Edies barndomskæreste. Den først fyr hun var forelsket i. De klatrede i træer, talte, og kyssede en smule, men de var meget unge 😉 Men naboen, er bare virkelig sød. Og pæn…

“Hun havde gjort sit bedste. Hendes bedste havde ikke været godt nok. Nu stod hun foran spejlet i familien Summers’ badeværelse, hev i sine små bikinitrusser og forsøgte at overbevise sig selv om, at hun skulle gå tilbage til festen, lige så single som altid. I guder, hvor var hun dårlig til at tale med fremmede. Piger som Claire fik det til at se så nemt ud med sine varme smil og lette humor. Så var der Maria, som bulldozede sig vej ind i samtaler uden nogen frygt for, hvad andre tænkte om hende. Selv Julia havde sin måde at omgås andre på. Hends åbne sind og naturlige nysgerrighed havde fuldstændig charmeret WB. I mellemtiden overvejede Edie, om hun skulle gå i hi på sit værelse indtil august og dedikere al sin tid til bøger, musik og sjove kattevideoer Det lød faktisk meget godt. Bortset selvfølgelig fra ensomheden.”

Ind fra højre kommer så Henry. Han er en badboy, og kan få hvem han peger på. Edie er ikke interesseret – men det gør til gengæld Henry interesseret.

“Det var som den linje i Jane Eyre, hvor heltinden føler, at hun har en snor under sine ribben, der er bundet tæt sammen med en lignende snor i Mr. Rochester. Nogle mennesker var ganske enkelt knyttet til hinanden. Nogle knuder blev aldrig trevlet op. Der fandtes snore, der aldrig knækkede.”

Og hvad gør man, når ham man er forelsket i har en kæreste? Som i øvrigt ikke bryder sig om dig. Men hvad nu, hvis han alligevel har lidt følelser for dig? Hvordan finder man ud af det? Og skal man det? Er det bedre bare at være venlig og forstående, og så kan de bare tale om bøger? Og være venner..

“Edie oplevede sit første hud-kildende, åndedrags-stjælende, knæ-blødgørende, hjerte-bankende, læbe-brændende, tunge-sammenfiltrede, bryst-eksploderende, hårgribende, hjerneopløsende, hede hvor-er-jeg-det-er-lige-meget-gode-gud-lad-dette-vare-for-altid-kys.”

Jeg er vild med den. Ganske enkelt. Og persongalleriet er skønt, og herligt. Jeg ville elske at se denne her på netflix!! Hun skriver let og herligt. Man bliver fanget ind og suget direkte til Mansfield.

“Den skildrede et tæt venskab mellem en dreng og en pige, som kunne læse hinandens tanker, når verden omkring dem blev stille. Hvert eneste ord var ærligt, eftertænktsomt og fuld af mening. 

Jacqueline slutter sin TAK af med disse ord. Tag dem til dig. Tag dem med og gem dem i hjertet <3 “Til alle de piger, som går gennem livet med løftet sværd som fødte krigere. Pigerne, som nogle gange kæmper. Pigerne, som ikke føler sig gode nok. Vær dig selv, den eneste du kan være, et resultat af alle dine triumfer, fejltrin og hjertesorger. Du er dit sværd. Brug det vel.”

5 hjerter ud af 5. ❤❤❤❤❤ Skøn, kærlig, herlig, opløftende, smuk, venskabelig, og bare fuldstændig skøn bog. Jeg var fan fra side 1, og jeg lagde den ikke fra mig igen, før jeg var færdig 💚 Måske vidner brugen af citater denne gang, også om at jeg bare slet ikke kunne lade være med at gengive? Nej – de er ikke alle med, der er stadig mange flere skønne citater, oplevelser, samtaler og tanker i bogen. Jeg håber jeg kommer til at læse mere fra Jacqueline Firkins 💚Hjerter, strenge og andet der kan gå i stykker, Jacqueline Firkins, Palatium Books, anmeldelse, boganmeldelse, anmeldereksemplar, krummeskrummelurer, Krummes krummelurer, krummeskrummelurer.dk

Bogen er modtaget med henblik på anmeldelse. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og har ingen økonomisk interesse i bloggen. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Goodiebox // Januar 2020