Ind i den hvide nat // Boganmeldelse // Jakob Melander

Reklame

Boganmeldelse

Titel: Ind i den hvide nat

Forfatter: Jakob Melander

Forlag: People’s Press

Serie: Lars Winkler – nr. 7

Genre: Krimi

Antal sider: 537

Udgivet: 7. februar 2020

Læst som: Hard back, modtaget af forlaget.Fra bagsideteksten:

Da det maltrakterde lig af en dansk malkeko driver i land på Gilleleje Strand, kommer politiassistent Lars Winkler på sporet af en sag om indsmugling af store mængder af et LSD-lignende stof. Under en anholdelse af to klatretyve på Hotel Continental på Nørrebrogade i København stjæler Nanna Christoffersen, politiassistent i indbrudsafdelingen hos Bellahøj Politi, en statue af Hindu-guden Kali. Men både kriminelle bagmænd og efterretningstjenesten vil gøre alt for at få fat på statuen, og snart er Nanna jaget vildt. Trods politiets efterforskning når stofferne ud på gaden, og fire personer bliver indlagt med svære psykoser efter at have indtaget stoffet. Og da de to indbrudstyve bliver dræbt på genbrugsstationen under Bispeengbuen med rester a det samme LSD-lignende stof i kroppen, må Lars Winkler indse, at de to sager hænger sammen.

Så… en ko på syre? Sådan starter bogen, og man når at tænke en masse, inden man finder frem til hvordan det hele hænger sammen.

Lars kæmper med sine egne dæmoner, samtidigt med at der er rigeligt at se til på jobbet. Han er blevet sendt på afvænning, men ingen må selvfølgelig vide at han er der.

“”Tell me, Sister Morphine, when are you coming round again? Oh, I don’t think I can wait that long…” Mich Jaggers stemme, sjældent indfølt og akkompagneret af akustisk guitar og elektrisk slide dukkede ubesværet frem fra hukommelsen og dannede baggrund for hans dystre tanker. Stofferne kunne de tage fra ham, men musikken, den kunne de ikke røre.”

Som i de andre bøger, spiller musikken igen en kæmpe rolle i Ind i den hvide nat. Masser af tekster, små bidder af tilpassede citater, der passer perfekt til lige præcis der hvor Winkler er lige nu.

“Lars forsøgte at skyde Bowies stemme fra sig, men som altid havde musik en sær indvirkning på ham.Det røg uformidlet ind, før sprog og tankevirksomhed, og lod sig ikke holde ude.”

Det er to vidt forskellige sager Nanna og Winkler arbejder på. Men pludselig hører de alligevel sammen, og deres veje krydses.

Jeg ved ikke om det er bevidst, men hende Nanna… hende kunne jeg godt lige gi et par flade 😉 Men døm selv, jeg skal ikke kunne sige om det kun er mig? Men hun irriterrede mig fra første sekund. Hun er for meget (altså virkelig for meget for meget), hun kører sit eget løb (Altså det ved jeg godt at mange gør i krimier…), og tror hun er uovervindelig, og Guds gave til menneskeheden.

Hun har så rigeligt at se til også. Hendes søn skal giftes, hun skylder penge væk, hun vil selvfølgelig gerne betale sin del af brylluppet, hun spiller flere penge væk. Hun bliver jagtet fordi hun har stjålet en kostbar statue, som alle vil have fat i, og som nogen har set hende tage fra et gerningssted. Jeg kan ikke helt finde ud af, om hendes kollegaer bare lader som om de ikke ved hvad hun har gang i, eller de vitterligt ikke har øjne eller ører med sig? Samtidigt begynder hendes søn at komme i samme miljø som hende. Og måske ser hun lige en anelse for meget til sin ekskæreste.

“Nanna smilede, men bandede indvendigt. Det var på tide at tage en alvorlig samtale med Martin. Han skulle holde sig fra steder som dette – holde sig fra hendes verden. Der var intet for ham her.”

En masse nye personer at forholde sig til. Spændende – de fleste 😉 men også gamle ansigter dukker op og blander sig i ting…

“”Hvad vil du, Kim?” Sanne så på sit ur. Kim A. blinkede til hende, lænede sig op ad den citröen, der holdt parkeret ved siden af hendes Fiat 500. “Jeg kan forstå, I er begyndt at interessere jer for en gammel kollega. Bare et venligt råd: Glem alt om Nanna Christoffersens gamle sager Det her er meget større, end I kan overskue.” Han trommede med fingrene på taget af bilen. “Hvis jeg var jer, ville jeg koncentrere mig om den voldsanmeldelse, der ligger på hende fra forleden, og lade alt det andet ligge. Betragt det som et venligt råd. Og se så at få banket lidt fornuft ind i hovedet på Winkler. Han skal holde sig fra C.F. Richs Vej.”” 

Bogen får 4 ud af 5 hjerter. ❤❤❤❤
Den fangede mig slet ikke i starten. Jeg skulle over halvvejs, før jeg syntes at den gav mig noget. Måske var det det med de stoffer, jeg kæmpede lidt med? Jeg ved det ikke helt, men jeg kunne hele tiden finde andet der lige skulle ordnes. Men da jeg så kom til den sidste del, tog det for alvor fat, og jeg tror jeg læste de sidste 250 sider på en enkelt aften. Og derfor får den 4. Fordi den fangede mig til sidst. Den er, som altid når Melander skriver, velskrevet og godt skruet sammen, men indimellem er der passager der er “lidt for langsomme” til min smag. Det er en fin og “harmløs” krimi uden blod og uden at man får natlige mareridt, så den kan vidst læses af alle.

Bogen er modtaget med henblik på anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg, og har ingen økonomisk interesse i bloggen. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer.