X måder at dø på // Boganmeldelse // Stefan Ahnhem

Reklame

Boganmeldelse

Titel: X måder at dø på

Forfatter: Stefan Ahnhem

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Serie: Dette er 2. del efter Motiv X. Og den skal du have læst inden denne. Men det er 5. bog om Risk.

Genre: Krimi

Antal sider: 414

Udgivet: 24. februar 2020

Læst som: Hard back. Modtaget af forlaget.Fra bagsideteksten:

En dejlig sommeraften lægger en gummibåd ud fra Raa havn. Ombord sidder en mand med et sværd fastspændt på ryggen. Hans færd har terningen bestemt: Et menneske skal dø. Hvem det er, ved manden ikke. Politiet i Hesingborg har i ugevis været optaget af en række komplicerede og sammenhængende sager, og alt ser endelig ud til at have løst sig. Men da man finder et nyt mordoffer, går det op for teamet, at de har taget fuldstændig fejl. 

Handlingen i X måder at dø på, starter kun et splitsekund efter Motiv X slutter, så du skal som minimum have læst Motiv X inden denne – men jeg anbefaler at du læser alle de 4 første, for at få et rigtig godt indblik i Fabian Risk og hans familie. Ja, og ikke mindst hans kollegaer. Og selvom jeg har læst dem alle, var jeg alligevel glad for, at bogen starter med et lille kapitel med hvad der er sket. For guderne skal vide, at jeg læser en del bøger 😉 Og jeg kan ikke huske dem alle fra hinanden altid. SÅ man får lige genopfrisket, og så står det hele bare klart igen, og man er klar til nye udfordringer med Risk og co.

“Hvis man nu absolut skal slå nogen ihjel,” fortsatte Klippan, som tilsyneladende ikke kunne holde op med at ryste på hovedet. “Hvorfor så ikke bare gøre det uden nogen dikkedarer som før i tiden? Hvorfor skal det være så helvedes sygt og udspekuleret? Som det der.”

Og forholdet mellem Danmark og Sverige – ja inden for politikredse altså – viser tænder i bogen. Man kan ikke bare lige vade ind i Danmark med en pistol, selvom man er fra politiet. I Sverige.

“Kan det ikke være en copycat, der er blevet inspireret af de andre mord? sagde Klippan med mobilen mod øret. “Jo, men vi har jo næsten ikke givet nogen informationer til medierne. I så fald skal det være en, der har kendskab til vores efterforskninger. Desuden må der vel være en grænse for, hvor mange seriemordere vi kan have i det her land. Indtil for to år siden havde vi ikke en eneste, og nu skyder de pludselig op af jorden som paddehatte.” 

Igen er vi medvirkende til en masse terningekast – den følger sporet fra Motiv X, hvor der også var en del hentydninger til terningemanden.

“Han mærkede et stik, da nålen trængte ind mellem hvirvlerne, og umiddelbart efter spredte der sig en brændende smerte, som voksede sig stadig stærkere. Som om det var en slags syre, der ætsede alt på sin vej. 

De er alle med igen. Ikke nok med at vi stadig er en stor del af Fabian’s familie, og hører hvordan det går dem, så er der gensyn med Lilja, Molander, Kim S, Dunja, og Klippan. Vi hopper mellem Danmark og Sverige, og det er både på land og til vands.

“Men en skønne dag, når alting tilsyneladende åndede fred og fucking ro, og det hele var åh så pisseskønt, så skulle det fandeme være. Så ville hr. Rusk få lov til at føle, hvordan det var at have ham som fjende. Det ville komme til at gøre ondt, rigtig forbandet ondt. Han var faktisk allerede startet i smug, men præcis hvor og hvornår han for alvor ville slå til, stod stadig hen i det uvisse. Måske i morgen. Måske om et år. Det eneste, han vidste, var, at når tilfældet først indfandt sig, ville han være klar til at skabe et sandt Armageddon, der ville smadre den satan og alle i hans nærhed i stumper og stykker.” (Der er point, hvis du kan gætte hvem der siger dette 😉 ) 

Spænding fra først til sidst. Ahnhem’s måde at springe mellem karaktererne på, og deres sprog ikke mindst, er forbløffende præcist. Man er aldrig i tvivl om, hvem vi læser om. Miljø og bygninger føler jeg, er klokkerent, og kan se det hele for mig. At han klarer at få alle (ihvertfald for mig at se – bortset fra en enkelt ting), sløjferne bundet til slut, er fabelagtigt.

Den sidste del foregår i Tivoli i København, og det er altså her, Stefan Ahnhem og forlaget havde inviteret en flok bloggere med, sidste onsdag. Og det ville jeg egentlig gerne ha været en del af, men må bare erkende at man ikke kan alt.. Men jeg er sikkert på de havde en hyggelig og berigende tur, ud for at se hvor Risk færdedes.

Og selvom det til slut ender med terror, som jeg normalt aldrig gider at læse om, så er der intet her, jeg ville ha været foruden. Det bliver hverken for meget, trivielt, for blodigt (ok. lidt blodigt 😉 ), eller FOR terror. Det er lige tilpas.

Jeg er, forøvrigt, vild med coveret, der minder rigtig meget om Motiv X, men alligevel er helt sit eget. Det er spot on.

Der er 5 hjerter ud af 5 til X måder at dø på. ♥♥♥♥♥ Jeg synes han følger de fleste løse ender til døren. Der er dog en enkelt ting, jeg mangler lidt svar på, men måske jeg får mulighed for at spørge Stefan Ahnhem hvis jeg ser ham til Krimimessen i Horsens? Desværre var jeg forhindret i at mødes med ham og forlaget i Tivoli onsdag d. 19. februar, ellers er jeg sikker på jeg kunne have fået svaret der 😉 Men måske det er nøglen til næste bog?

Stefan Skriver som altid godt, fængende og spændende. Man stopper ikke igen, før man har læst det hele. Den er spændende hele vejen igennem, men især de sidste kapitler, sker med 180 km./t. og man skal holde tungen lige i munden for at følge med. For man vil have det hele med. Wuuushhjj – siger det næsten. Den er, til tider, uhyggelig, men ikke sådan at jeg fik min søvn ødelagt af mareridt.

Og Stefan! Selvom du  var bange for at du ikke ville indfri læsernes forventning, så har du ihvertfald indfriet mine. TAK for det.Bogen er modtaget med henblik på anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og har ingen økonomisk interesse i bloggen. Jeg skriver om det jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer.