Goodiebox // Marts 2020

De skandaløse // Boganmeldelse // Simona Ahrnstedt

Boganmeldelse

Reklame

Titel: De skandaløse

Forfatter: Simona Ahrnstedt

Forlag: Flamingo

Genre: Kærlighed / lidenskab / forbudte følelser / Sverige 1685

Serie: Fritstående i serien om slottet Wadenstierna. (Forpligtelser, Ægtepagten)

Udgivet: 13. september 2019

Antal sider: 365

Læst som: Bog. Modtaget af forlaget.

De skandaløse, Simona Ahrnstedt, Wadenstierna Slot, Flamingo, Flamingo books, Krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, krummes krummelurer, boganmeldelse, anmeldelse, bøger, books, anmeldereksemplar, Fra bagsideteksten:

Wadenstierna Slot, 1685. Gabriel Gripklo er vendt hjem efter mange år i udlandet – med sig har han et blakket ry og en fransk elskerinde. Nu leder hans mor, enkegrevinden, efter en passende hustru til ham. Magdalena Swärd har været afhængig af lavadlens velvilje, siden hun blev forældreløs som tiårig. Efter at være blevet bedraget af den mand, hun troede var hendes livs kærlghed, og hvis familie hun regnede som sin egen, bor hun nu alene med tjenestepigen Beata under kummerlige forhold. Så da opgaven som chaperone for den unge og smukke friherreinde Venus, som skal tilbringe sommeren på grev Gripklos slot, dukker op, kan hun ikke andet end gribe den. Med sin skarpe tunge og puritanske kjoler er Magdalena indbegrebet af en kvinde, Gabriel normalt ville holde sig langt væk fra. Den dekadente greve repræsenterer omvendt alt det, hun foragter hos mænd. Det vender et upassende møde og et væddemål snart op og ned på med uoverskuelige konsekvenser for dem begge. 

***********************************************

Magdalena og Beata tager til Wadenstierna slot fordi Magdalena skal være shaperone for den unge Venus. De kommer med det samme godt ud af det med hinanden, og Magdalena synes det er et let arbejde at være hendes chaperone, da hun føler de nærmest er veninder. Der er dog blot det lille problem, at Grev Gripklo fanger hendes øje, og hun kan ikke lade være med at være i nærheden af ham, og lytter hellere til hans samtaler, end til de andre chaperoner. Magdalena fanger Grev Gripklo og hans elskerinde på et, måske lidt dårlig tidspunkt? Og så er hendes interesse vakt.

“Hun havde noget, som greven gerne ville have – nå ja. Men han havde noget, som ingen anden havde, noget som hun ville have mere end noget andet. Han havde viden.”

Simonas faste læserskare skal ikke snyde sig selv for denne kærlighedshistorie, for hun skriver ligeså fantastisk som hun plejer. Historien er både ægte og kærlig, fyldt med sjove anekdoter, og finurligheder når man er en ung kvinde i 1685, og ikke helt ved hvordan man skal gebærde sig, når hjertet går sine egne veje.

Skønherligt persongalleri, med både de stride, de søde, de følsomme og det stik modsatte. Man får hurtigt et blik ind i, hvem der har hjertet med sig, og hvem der vil gøre alt for at knuse andres.

“”Hun er faktisk meget sød,” indrømmede Marie. “Nogle svenskere ligner fortvivlende meget små grise med deres lyse hud og små opstoppernæser, men din friherreinde har en god knoglebygning. Selv om hun har en uheldig svaghed for rosa nuance. Jeg har aldrig ment, at rosa er nogen særlig interessant farve på kvinder.” Marie strøg hånden over sin egen olivengrønne kjole. “Men er hun ikke lidt for ung til dig?”

Vi er lige et smut indenom en af de andre bøger, (Forpligtelser) da Jærven bliver nævnt – det føltes helt hyggeligt og hjemligt.

“Ingen mænd bryder sig om fnisen. Vi tolererer det kun, fordi vi håber, at det kan føre til noget intimt. Lad være med at fnise. Smil kun. Og le, hvis han siger noget morsomt.”

Om kærlighed og længsel. Livsvilkår i 1685. Om at følge sit hjerte på trods!

Der er 4 ud af 5 hjerter ❤❤❤❤ til De skandaløse. Fortræffelig bog (for at bruge et ældre udtryk 😉 ), spændende og anderledes. Men den mangler lige det sidste touch for at opnå det sidste hjerte.De skandaløse, Simona Ahrnstedt, Wadenstierna Slot, Flamingo, Flamingo books, Krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, krummes krummelurer, boganmeldelse, anmeldelse, bøger, books, anmeldereksemplar,

Bogen er modtaget i gave. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. Jeg har ingen økonomisk interesse i bloggen. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Goodiebox // Marts 2020