Jeg kan se dig // Boganmeldelse // Mari Jungstedt

Søde, røde sommerdrømme // Boganmeldelse // Christoffer Holst

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Søde, røde sommerdrømme

Forfatter: Christoffer Holst

Forlag: Flamingo

Genre: Spænding/kærlighed/chic lit

Serie: Første del af Cilla Storm. 

Udgivet: April 2020

Antal sider: 250

Læst som: Papirbog – modtaget af forlaget.

 Søde røde sommerdrømme, Cilla Storm-krimi, Christoffer Holst, Flamingobooks.dk, Flamingo, Flamingo books, anmeldelse, boganmeldelse, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, anmeldereksemplar, Fra bagsideteksten:

Cilla er blevet forladt af sin kæreste. Hendes karriere som sladderjournalist går heller ikke helt, som hun havde håbet, og i forsøget på at kurere sit knuste hjerte flytter hun ud på en lille, “idyllisk ø” i den stockholmske skærgård. Men alt bliver vendt på hovedet, da en ung pige pludselig findes myrdet, og det går op for Cilla, at hun er den sidste, der så pigen i live. Langsomt bliver hun involveret i efterforskningen, ledet af den flotte og stilfulde politimand Adam, og sammen forsøger de at finde frem til morderen, inden han slår til igen. Den lidt småneurotiske og chardonnay-pimpende Cilla er så forskellgi fra den strikse og kontrollerende Adam, som to mennesker kan være. Alligevel drages de mod hinanden. Første del af serien om Cilla Storm.  

************************************************

Cilla køber et kolonihavehus på øen Bullholmen i den Stokholmske skærgård – som “beset”. Ergo aner hun ikke hvad hun kommer frem til. Men det skal nok blive godt. Hun trænger til det – en sommer på en ø, kun med sig selv, sol, kaffe og afslapning. Og lidt arbejde.

“Alle tårerne, alle de søvnløse nætter foran den ene tv-serie efter den anden, med skeen dybt begravet i Ben og Jerrys-bøtten. Eller – måske var det sådan, det burde have set ud. Det er i hvert fald sådan, jeg altid har forestillet mig et breakup. Okay, nogle få tager måske til Australien og springer bungyjump eller padler afsted på Nilen på ryggen af en krokodille for at finde sig selv. Men der findes kun én rigtig måde at gøre det på rent filmisk, når man skal håndtere et brud – og det er at græde alle de tårer, som skal grædes, og spise al den is, der skal til. Hvilket er meget. Rigtig, rigtig meget is.”

Cilla bliver ret hurtigt dus med sin nye nabo. Der altid står klar med en kop kaffe til hende, og får hende til at spise middag med sig hver aften. Og Cilla elsker det, hun vidste ikke helt hun manglede en “moderfigur” / veninde, der har levet et langt liv, og har en søn der er mere end hot…

“”Min mor lider af fomo.” “Fomo?” “Fear of missing out. Du ved – når man får panikangst ved tanken om, at man ikke altid er der, hvor det sker?” “Åh, jeg forstår. Personligt var jeg gerne gået glip af det her, hvis jeg skal være helt ærlig.”  Han nikker. “Det lyder fornuftigt. Dødsfald er aldrig særlig behagelige.” “Alligevel arbejder du med den slags?” “Mm. Dårlig studievejleder. Burde have satset på at udvikle apps i stedet. Så havde jeg i det mindste været rig.” Jeg griner og tager en slurk kaffe. En politimand med humor. Jeg troede, politimænd kun brugte tiden på at sidde alene ved mørke bardiske og drikke whisky og sige Fy for sataaaan, hver gang de fandt et nyt lig. Adam ser ikke ud som én, der gør sådan noget. Og desuden har han jakkesæt på. Jeg troede, politimænd altid havde den der typiske politiuniform på. “Jaså,” siger jeg. “Så du er altså… politimand? Uden politiuniform?” Han smiler. Og inde i hovedet på mig dukker der pludselig et billede op. Uden politiuniform. Var det virkelig det, jeg sagde? Jeg sagde vel ikke uden politiuniform, vel? Jeg synker en ekstra gang. Han har taget sin mørkeblå jakke af og hængt den på stoleryggen, og nu sidder han bare i den blændende hvide skjorte. Solbrillerne hænger i brystlommen. Den øverste knap i hans skjorte er knappet op. Den ene flip er blevet skubbet lidt til side og blotter lidt af den sommerbrune brystkasse indenunder, men jeg forsøger at lade være med at glo for meget.”

Og Politi-Adam bliver ved med at dukke op – for mordene sker på stribe i den stokholmske skærgård. Og pludselig kommer de også i tanke om, at der skete et mord for et år siden. Hænger det sammen? Rosie fortæller gladeligt om alle på øen og i de forskellige kolonihaver. Og om de rige – dem der ligger i deres både nede i havnen.

“Jeg griner lidt for overdrevet skingert. Dels fordi Adam stadig ikke har noget tøj på inde i mit hoved, dels fordi jeg er nervøs”

Cilla’s bedste ven kommer uanmeldt på besøg i det grønne hus på Radisevej, og det er da det bedste der er sket længe. Hun har savet ham mere end hun lige havde troet. Og så får de lige et (ekstra) glas vin, og klarer verdenssituationen. Venner, når venner er bedst.

“”Hvorfor skulle jeg have brug for et politihug?” “Fordi du har været sammen med Danne. Og ikke et ondt ord om ham, du ved, at jeg elskede ham…” “Du hadede ham.” “Ja, det er faktisk lidt nærmere sandheden, nu du siger det. Men uanset hvad, så er det slut nu. Og jeg mener ikke, at du behøver at kaste dig ud i et nyt forhold. TVÆRTIMOD. Du er single nu, for første gang i hundrede år. Det skal man tage vare på. Inden du når at blinke, sidder der en Cola Zero-mand i din sofa.” Jeg nikker og forsøger at se fremtiden for mig. Hvordan ser den egentlig ud? Hvad mon jeg laver om et par år? Sidder jeg stadgi og skriver sladderreportager? Bor jeg stadig på Söder? Vil jeg stadig have min nye lille kolonihave? Er jeg sammen med nogen? Har jeg fået børn? Vil jeg overhovedet have børn? Skal jeg have børn? Er der en lov om det eller hvad?”

På et tidspunkt bliver jeg sådan lidt … arrgh – over at alle partout SKAL have et kælenavn. Ikke at jeg har noget imod kælenavne – jeg har selv et par stykker. Men ALLE har ikke et kælenavn. Nogle gange hedder folk bare det de hedder. 😉

“Betragter mig selv, vrider og vender mig. Den grønne kjole med de hvide prikker sidder godt. Perfekt størrelse. Og alligevel… Indimellem spekulerer jeg på, hvornår jeg mon nogensinde vil føle mig veltilpas i mig selv. Tryg. Måske endda stolt over mit udseende. Jeg har gjort fremskridt. Jeg har accepteret, at jeg hverken ligner Amanda Schulman eller Rihanna. Accepteret, at Goldie Hawn højst sandsynligt har en smækrere krop end mig, selvom jeg er tredive, og hun er et hundrede og toogfyrre.”

En blanding af krimi og kærlighed på kop. Jeg synes rigtig godt om historien, og synes Christoffer Holst skriver super skønt. Let at læse, og ikke hverken (særlig) bloddryppende eller alt for meget kys og kæl. En blanding jeg synes overordentligt godt om. Jeg bed lidt negle på et tidspunkt, for den er en smule skræmmende indimellem. Jeg når aldrig at gætte hvem der er morderen, før det står sort på hvidt. Og det er også noget jeg sætter stor pris på, at man ikke har gættet det på side 3.

Der er 5 hjerter ud af 5 ♥♥♥♥♥  til Søde, røde sommerdrømme. Jeg glæder mig til at læse næste historie om Cilla Storm, og høre mere fra det lille grønne kolonihavehus. Den lander til efteråret, har jeg hørt 😉 Søde røde sommerdrømme, Cilla Storm-krimi, Christoffer Holst, Flamingobooks.dk, Flamingo, Flamingo books, anmeldelse, boganmeldelse, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, anmeldereksemplar,

Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og har ingen økonomisk interesse i bloggen. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg kan se dig // Boganmeldelse // Mari Jungstedt