Mørkt Bedrag // Boganmeldelse // Colleen Hoover

Er der en voksen til stede? // Boganmeldelse // Signe Lindkvist og Iben Hjejle

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Er der en voksen til stede?

Forfatter: Signe Lindkvist og Iben Hjejle

Forlag: Lindhardt & Ringhof

Genre: Samtalebog / Biografi

Antal sider: 167

Udgivet: 10. juli 2020

Læst som: Papirbog – softcover. Modtaget af forlaget.

Er der en voksen tilstede, Signe Lindkvist og Iben Hjejle, anmeldelse af Er der en voksen tilstede?, Lindhardt og Ringhof, anmeldelse, boganmeldelse, bookreview, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, anmeldereksemplar, Fra bagsideteksten: 

Bliver man nogensinde rigtig voksen, når man mister sin mor i en ung alder? Hvad gør man, når livet slår en kæmpe kolbøtte, og man går i tusinde stykker? Og hvorfor skal der egentlig paprika på porrer med ost? Med humor, alvor og stor iver taler Signe Lindkvist og Iben Hjejle om at beslutte sig for, hvad for en slags voksen man gerne vil være. De fortæller om det at miste sin mor alt for tidligt, om at gå i tusinde stykker og samle det hele sammen igen. Om at aceptere, at man fylder, og kunne sige undskyld, når man har kastet med en karrysild. Men også om vigtigheden af at turde larme, kunne grine lidt af de hele og om at blive ældre og acceptere, “Det var, hvad det blev til.” Udover vigtige samtaler indeholder bogen lejlighedssange, en opsang og en flot hesteplakat og andre sager, som er nyttige, når man skal beslutte sig for, hvem man gerne vil være som menneske.  

*******************************************

Jeg vidste med det samme jeg så denne bog, at den skulle jeg læse. Jeg har altid været vild med både Signe Lindkvist og Iben Hjejle (Bare ikke i Klovn.. 😉 Jeg ser IKKE!!! Klovn..) For de to sammen må da være et festfyrværkeri af sjov og spas. Også selvom man anede at bogen var noget andet også. På det tidspunkt vidste jeg ikke at de har deres egen podcast – Sitter – det ved jeg nu, og det bliver en del af min sommerferie, at få lyttet lidt til den. Jeg er ellers ikke så god til podcast… Har lyttet til 2. Den ene om SKAM (No.. Really?? Oh yes) og den anden er den som Ankerstjerne er igang med lige nu – Ildsjæl. Måske skal jeg bare lige lære det – ligesom jeg skulle med lydbog. Jeg vil ihvertfald give det et forsøg.

I bogen skifter Signe og Iben til at fortælle. De har nogle gange en længere samtale igang. Men oftest springer de lidt i det, men de skiftes stadig. Det er en bog om sorg. Om kærlighed. Ungdommen. Det at blive voksen, uden en voksen. Og alligevel klare sig igennem. Det er om nære venskaber, og hvad de betyder for dig. Om at finde en soulmate, som tænker lidt som en selv. Om at købe en cirkusvogn og få den leveret i egen have. Om at lime “gamle vaser” sammen med guldlim. Og helt sikkert det at have det svært engang imellem – og at det er helt OKAY! Om at være en Citröen Berlingo – men hellere vil være en C1’er 😉 At sparre med de mennesker man kender rigtig godt.

“Iben: De fleste, jeg kender, der har været tæt på døden, er gode til at fejre livet. Det gælder om at fyre den af, mens man kan. Når jeg larmer og råber og tager en pink kjole på, så er det, fordi jeg – ligesom du – har været nede og kysse det mørkeblå. Måske er vi døde i morgen, så lad os da for fanden få drukket den flaske champagne og fejre de bittesmå ting! Jeg er ikke for fin til at larme, mens vi stadig er her. Signe: Vi minder nok lidt om to korkpropper. Vi bliver ved med at poppe op til overfladen og insistere på at have en fest med det hele. Det tror jeg, der er en grund til. Man får en anden tilgang til livet, når man mister nogen man holder af. Og når man oplever modgang, har man også brug for at fjolle grundigt ud. Så kan man kigge på sine venner og spørge: “Skulle vi ikke gå ned i kælderen og klæde os lidt ud? Bare lige en lille halv time?”

Jeg kunne egentlig citere hele bogen. Eller det har jeg egentlig lyst til 😉 Men så ville I jo ikke gå ud og købe den… Og det er unægtelig sjovere at have sin egen bog at kigge i, end at læse alt det sjove/gode hos en blogger 😉 Just sayin’ ♥ Og det her er en bog man har lyst til at have selv. Jeg kunne sagtens forestille mig at hive den frem engang imellem og lige læse lidt på nogle af siderne. Så sent som i dag, bad jeg lige yngsteynglet om at læse noget af talen til ungdommen. De unger der ikke selv (gider at) læser, må man jo håndfodre lidt indimellem 😀

“Signe: Når man er ung, tror man af en eller anden årsag, at lige netop denne her fest er den vigtigste fest i hele livet. Man har faktisk en ugentlig nytårskrise, hvor alt handler om den ene fest. Enhver over 40 ved jo, at der kommer andre fester, og at nytårsaften pr. definition er årets mest latterlige begivenhed, fordi alle stresser rundt og griner og smiler, selvom de har ondt i maven af præstationsangst og planlægning. De bedste fester er altid de improviserede, og det ved man, når man bliver ældre, for så har man prøvet alle slags fester. Iben: I det hele taget opdager man jo også, hvor meget alle folk larmer, og hvor irriterende det er, at man altid skal sidde i bælgmørke, når man går på restaurant, fordi de skruer helt ned for lyset. Anlægget skruer de til gengæld helt op for, og så sidder man der og lyser med sin mobiltelefon og taler tegnsprog til sine venner. Jeg kan ikke holde det ud. Det tror jeg faktisk heller ikke, at de unge kan. De har bare ikke opdaget det endnu.”

Dét, at de ikke nødvendigvis svarer, eller taler videre om det der netop er sagt, men også bare fortsætter fremad er noget af det jeg er ret vild med i bogen. De følger ikke altid det hele til dørs. Men hvordan kan man også det, i livets store spørgsmål? Nemlig.

Talen til ungdommen er jeg vild med. “Kære unge menneske – det er vidunderligt at blive voksen. Men desværre også pivbesværligt. For der er mange ting, det er slut med.” (Altså den er meget længere 😉 ) Men én ting fra den jeg vil fremhæve er: “Men vid dette: Ung eller gammel, man er aldrig nogensinde alene om problemerne! Hvis man tør lukke op og tale om det, man er bange for, det, der bekymrer én, det, man er ked af, nervøs for, eller helt enkelt ikke forstår, så vil man opdage, at man højst sandsynligt står eller sidder lige ved siden af nogen, der har nøjagtig de samme bekymringer, eller som har været igennem det, man selv er bange for, og som gerne vil dele deres erfaringer eller bare gerne vil lytte uden at dømme, fordi de selv kender følelserne.” 

Der er 5 hjerter ud af 5 ❤️❤️❤️❤️❤️ til Er der en voksen til stede? Jeg var underholdt fra side 1, (Hvilket jeg også havde en forventning om, med de 2 dejlige damer ♥ ), både på den gode og “dårlige” måde. Forstået på den måde, at jeg både lo og græd. Indimellem kom der lige en lille hest i øjet, der gjorde dem våde… Men der er masser af sjov også. Og så elsker jeg jo bare deres frie måde at tale på. De kalder en spade for en spade – og det kan jeg (sgu) meget godt lide. Og når man kender deres stemmer, ja, så læser jeg jo mens jeg hører deres stemmer i hovedet 😀  Jeg synes den er for flere forskellige aldersgrupper. For der står meget for os på 40 (eller 30, 50 og 60 også). Meget vi kan nikke genkendende til. Noget vi har prøvet. Noget nogle skal til at gå igennem. Noget man er bange for, som de sætter nogle ord på. Men der er også en hel del for de unge synes jeg. Noget de kan tage ved lære af – hvis de har lyst, vel at mærke! Der sker nemlig ikke noget ved at lytte til de der er ældre end én selv. Måske havde de et godt råd 🙂 Eller er gode til at lytte. Og nogle gange er det bare det man har behov for. At høre sine egne tanker højt. “For når man er voksen, har man de samme følelser, som da man var ung. Man bliver stadig fjollet, når det er forår. Eller kæmpe glad, når ens numse, bare en gang imellem, ser godt ud i et par cowboybukser Man bliver stadig forfjamsket,  når en sød pige smiler lidt ekstra til én. Det ændrer sig ikke.”

Forrygende, festlig og farvestrålende. I loved it ♥

Er der en voksen tilstede, Signe Lindkvist og Iben Hjejle, anmeldelse af Er der en voksen tilstede?, Lindhardt og Ringhof, anmeldelse, boganmeldelse, bookreview, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, anmeldereksemplar,

Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og har ingen økonomisk interesse i bloggen. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mørkt Bedrag // Boganmeldelse // Colleen Hoover