Kongeriget // Boganmeldelse // Jo Nesbø

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Kongeriget

Forfatter: Jo Nesbø

Forlag: Modtryk

Genre: Thriller / Spænding

Antal sider: 525

Udgivet: 2. september 2020

Læst som: Hard back – modtaget af forlaget. 

Fra bagsideteksten: 

Roy er mekaniker og lever et simpelt liv i en lille norsk fjeldbygd. Men freden bliver forstyrret, da hans lillebror, Carl, vender hjem med en ny kone og vidtløftige planer. Carl er forretningsmand og vil bygge et stort hotel for at bringe nyt liv til bygden, men snart kommer hemmeligheder fra brødrenes barndom på tværs. Roy har altid beskyttet Carl, men måske er lillebroren denne gang gået for vidt til, at Roy kan være sin brors vogter?

******************************

Jo Nesbø er jo – Jo Nesbø. Og han var en af de forfattere jeg læste ALT af, da jeg som voksen genopdagede min store læselyst. Jeg tror seriøst ikke jeg har læst en jeg syntes var dårlig. Jeg har da også dem alle stående i reolen, og jeg skiller mig aldrig af med dem. Denne her er så ikke om Harry Hole – men det gør bestemt ikke bogen ringere. (Selvom jeg nok altid vil have en lille svaghed for den kære Harry H 😉 ) Jo Nesbø er en af verdens mest læste krimiforfattere. Hans bøger udkommer på 50 sprog og er solgt i mere end 45 millioner eksemplarer verden over, heraf over to millioner i Danmark. Der er foreløbigt udkommet 12 bøger om Harry Hole. (Det må jo betyde at han vender tilbage 😍 ) Kongeriget er hans 6. enkeltstående roman. Jo Nesbø, formår at fortælle det svære med en sans for sort humor, som jeg sjældent ser. Og jeg tror det er en af grundene til at jeg så godt kan lide at læse hans bøger. Det er mørkt – men samtidigt får man sig et lille grin indimellem.

“En passat stoppede foran huset, og seks mennesker væltede ud fra de fem pladser. Det var, som det plejede; de slog sig sammen, fyldte bilerne, og det var kvinderne, der kørte. Jeg ved ikke, hvorfor mænd føler, at de har forrang til at drikke ved den slags sammenkomster, eller hvorfor kvinderne melder sig til chaufførtjeneste, før de bliver spurgt, men sådan er det. De mænd, der kom uledsaget, fordi de var single, eller fordi fruen skulle passe børnene, afgjorde chaufførtjansen med sten-saks-papir. Da Carl og jeg var små, kørte folk, selvom de var fulde. Men folk kører ikke spirituskørsel mere. De banker stadig deres koner, men de kører sgu ikke, når de er fulde.”

Roy arbejder på benzintanken i byen, og har en drøm om, en dag, at komme til at eje den. Eller en anden. Han bor alene på familiens gård, efter begge forældre er døde, og hans bror Carl er taget til det store udland. Men en dag vender Carl næsen hjem. Med kone og store planer. De indtager det store soveværelse på gården, og Roy rykker ind i det gamle drengeværelse – det med køjesesengene. Vi læser om, hvordan Carl altid var god med pigerne, mens Roy var alene. Han forstod sig ikke på pigerne, eller venner generelt. Det var altid Carl der havde styr på den del – til gengæld, havde Roy helt styr på en masse andet, eller måske bare styr på resten 😉

Herfra går det bare over stok og sten.

“GØR DET, DER SKAL GØRES. ALT AFHÆNGER AF DIG. GØR DET NU.”

Bogen bygger sig op henad vejen, samtidigt med at man følger Roy og Carl fra barnsben. Vi hører hvordan det var at være barn i huset. Om hvordan de havde det med hinanden og deres forældre. Om opvæksten, deres skolegang og teenageår. Og den måde det bliver bygget op på, så tænker man hele tiden – nu kan det da ikke blive værre… Men jo – det kunne det så godt 😉 Så man har hele tiden lige brug for at læse et enkelt kapitel mere, og så …

Både personkarakteristikker som områder er levende beskrevet, så man ikke er i tvivl om, hvordan noget som helst ser ud. Jeg har et helt klart billede af, hvor gården ligger, vejen ned til tankstationen, og ikke mindst hvordan det ser ud på vej mod Huken – og ikke mindst i Huken… Og her er bogens forside også med til at gøre sit. Jo Nesbø kan noget helt særligt med ord – han formår at fange sine læsere og holde dem til ilden. Jeg er vild med det. Og også den måde han springer i tid på, i historien. Man er aldrig forvirret, det kører bare fra det ene tidspunkt til det andet – helt smooth.

“Jeg både forstod og forstod ikke, hvad han mente. Jeg forstod jo godt ordene, men ikke måden han sagde det på. Men det skulle jeg komme til, inden kalenderåret var omme.” 

Man får mange oplysninger henad vejen, og man når grangiveligt at tænke en masse undervejs. Mistanker. Ideér. Spørgsmål. Fortvivlelse. Had. Og kærlighed.

Der er 4 ud af 5 hjerter 💙💙💙💙 til Kongeriget. Jeg var fanget det meste af vejen, men indimellem skulle man lige lægge bogen til side og sunde sig lidt. Tænke. Og ikke mindst trække vejret. Jeg synes det var en lang bog – den er jo også over 500 sider – men jeg føler alligevel ikke at den kunne have været kortere. Det hele er vigtigt, og alting bliver serveret for dig lige så stille. Og bid for bid. Jeg mangler blot den sidste lille gnist, for at den fik det 5. hjerte. Men jeg var både underholdt og ret fanget. OG – ikke at forglemme – jeg plejer jo ikke at kunne læse en norsk bog oversat til dansk, uden at blive en smule irriterret 😉 Men det gik altså så fint denne gang – for mig var den perfekt oversat. Jeg var kun i tvivl om et enkelt ord – men det fik jeg opklaret, at det alligevel var ok 😉

Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt for, ej heller bedt om, at skrive denne anmeldelse. Jeg har ingen økonomisk interesse i bloggen, og jeg skriver om det jeg har lyst til, og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer.