De stumme piger // Boganmeldelse // Steffen Jacobsen

Boganmeldelse

Reklame

Titel: De stumme piger

Forfatter: Steffen Jacobsen

Forlag: Lindhardt & Ringhof

Serie: 2. selvstændige bind om Tanya Nielsen og Jakob Nordsted, efter Proxy

Genre: Krimi

Udgivet: 18. september 2020

Antal sider: 285

Læst som: Hard back – modtaget af forlaget

Fra bagsideteksten:

Et brutalt drab på den dømte voldtægtsforbryder Gordon Nimb tvinger efterforsker Tanya Nielsen til at søge tilbage i Nimbs mørke fortid. Køen af ofre, som kan have motiv til at hævne sig, er lang, for ud over de syv voldtægter, Nimb var dømt for, pralede han gerne med alle de uopklarede sager og ofre, som han kaldte “de stumme piger.” Tanya kan ikke finde hjælp hos sin overordnede og mentor Jakob Nordsted, som er sygemeldt. Snart er Nordsted i stedet blandt de mistænkte for drabet. Sammen med sin nye kollega Kadeem Forrashi må Tanya derfor forsøge at finde Nimbs usynlige ofre. For at rense Nordsted. Og for at pågribe morderen.

********************************

Jeg har ikke læst Proxy, men jeg kunne sagtens følge med i denne alligevel. Man får en bid af den tidligere bog, uden at det virker som en beskrivelse, som tidligere læsere ville blive træt af. Den er også selvstændig men alligevel en fortsættelse.“”Det værste var, at hendes… ja, hendes angst hang i luften og i metallet under råddenskaben. hun var tretten år gammel og dækket af kødfluelarver. Vi kunne alle sammen mærke eller lugte den angst, selvom der ikke var nogen, der sagde det. Den container var imprægneret af rædsel.” “Åh Gud.” “Gud? Han havde åbenbart travlt med andre ting og tog ikke telefonen. Da de var færdige med hende, pumpede de hende fuld af Morfin. Nimb arbejdede undertiden som altmuligmand ude på boreplatformene i Nordsøen. Blandt andet som en slags sygehjælper eller samarit. Han kunne sagtens have fået nogle hætteglas med Morfin op under neglene derude. Så døde hun.”” 

Tanya og Johanne har for lidt tid til at ses, da de begge arbejder næsten i døgndrift. Men når de så får tid, er det altså de sjoveste anekdoter, og deres rapkæftede samtaler, har givet mig mere end ét smil på læben. Det er sjovt at blive en del af deres tidligere udflugter og nuværende samtaler.

“Hvorfor helvede fortæller du mig først det nu?” “Jeg arbejder på en mordsag.” “Men folk vil jo blive ved med at blive slået ihjel til højre og venstre. Vi andre skal da også have et liv, ikke.”

Selve historien er barsk, og jeg er enig med Maria fra Book-a-rest om, at det tilfældige bogmærke vi begge greb ud efter, på ingen måde passer ind i bogen. (Det var et Pippi Langstrømpe bogmærke…) Når vi lærer hvem De Stumme Piger er, er det nogle gange så det vender sig i min mave. Men det er godt skrevet, og selvom jeg gætter med igennem bogen, gætter jeg ikke plottet før til sidst.

“Det var endnu en ting, Jakob havde lært hende: at en anstændig strisser altid havde et rent lommetørklæde, en pakke smøger og en lighter på sig. Og altid, altid, altid en Benchmade Bugout-foldekniv i højre strømpeskaft.” 

Nogle gange, skriver Steffen Jacobsen malerisk og som en form for digt, lyrisk og virkelig smukt.

“Mens Tanya sov de retfærdiges søvn, begyndte tilfældige hjerneceller at lyse op som de første stjerner på himmelhvælvet. De dannede konstellationer, rakte efter hinanden, gnistrede som transistorer, sendte meddelelser langs nervefibre, indtil et helt nyt mønster blev skabt, der i et logisk, uundgåeligt glimt viste hende en sensationel tolkning af mordet på Gordon Nimb. Så blev stjernebilledet transparent og sank under horisonten. Men et svagt aftryk blev efterladt som et falmet ikon på væggen i en ældgammel kirke.” 

Steffen Jacobsen skriver med en lethed og sort humor, der gør at man bliver holdt fanget. Bogen er barsk og rå, og man skal ikke være sart, når man læser. Jeg kan egentlig godt lide, at det hele er penslet ud, så man forstår hvad der sker. Og her kommer Steffen Jacobsens´s tidligere erhverv til sin ret – han er nemlig tidligere læge. Ja – du læste rigtigt. Så alt det medicinske i bogen er fuldt ud beskrevet rigtigt. Og det sætter han en ære i. Hvor mange andre krimiforfattere, gerne vil have alt det politimæssige til at være 100 % korrekt, går Jacobsen mere op i det medicinske. Da han arbejdede som læge, kunne han aldrig drømme om at blande de to ting sammen. Men han tænker ofte over, hvordan andre forfattere bruger fagligheden.I torsdags – dagen før udgivelse – var jeg sammen med Steffen Jacobsen, Lindhardt & Ringhof, samt en flok bogbloggere til “Bloggermøde” på Skype. Den form for møde, er helt genialt i denne tid, men jeg håber dog på, at vi en dag vender tilbage til de “rigtige” bloggermøder – sådan helt fysisk. Der er altså også nogle bloggerkollegaer jeg snart trænger til at kramme, altså! Men i hvertfald var det et super godt møde, hvor Jacobsen svarede på en masse spørgsmål, og virkede helt i sit es. Vi havde, sammen med anmeldereksemplaret fået en lille gin, så vi kunne skåle sammen.

“Så så hun sig omkring og fik øje på den særdeles attraktive fyr, Johanne havde vinket bort. “Er der nogene herinde, du ikke har været i seng med?” Johannes skrå katteøjne blev smallere. Hun smilede omkring sugerøret. Så slap hun det og studerede Tanya med knoerne under hagen. “Jeg tror, der er en enkelt, og det der kaldes slutshaming, miss perfect.” “Undskyld. Virkelig. Jeg er sikkert misundelig.” Johanne smilede overbærende. “Dig? Stop dig selv. Du har jo dine fisk og dig selv, og Gadi, din kære Krav Maga guru…”  “Og katten.” “OG katten. Og dit nye fjernsyn. Og Dickens. Men du har også to forskellige slags sokker på, så du må virkelig være ude af dig selv. Fortæl.” Tanya foldede hænderne på bordet, men Johanne rakte over og åbnede dem. “Du befinder dig ikke i skriftestolen, skat, og det er for tidligt at bede aftenbøn, og det ville også være vildt mærkeligt herinde lige nu.”

Når Steffen Jacobsen skriver bøger, ved han, at en af fælderne ved at skrive fiktion, er at risikere at alle lyder ens, og det skal de ikke. Der er meget af ham selv med flere steder, det kan nok ikke undgåes, mener han. Normalt kender han altid starten og midten af bogen, og senere kommer slutningen lige så stille. Oftest kender han også slutningen og går med den, men indimellem bliver den altså lavet om, som det er sket i De stumme piger.

“”Ingen navne,” indrømmede Wilhelmsen. “Men jeg selv, og en del andre, ved, at du ejer en mørkegrå Honda Accord, som du anvender, når det er for koldt eller regnfuldt til dine elskede Jaguarer, og der er risiko for, at de bliver forkølede.” Hvilket var sandt nok.”

Der er 5 hjerter til De stumme piger fra mig ❤️❤️❤️❤️❤️. Jeg var fanget fra start til slut, og det er en rigtig pageturner.  Steffen Jacobsen har hermed fået en ny fan! (Ikke pga. gin og skype.. altså 😉 )

Både Proxy og De stumme piger, kan du finde som både e-bog og lydbog på Mofibo.Bogen er modtaget i gave. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og har ingen økonomisk interesse i bogen. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer.