Noget for noget // Boganmeldelse // Sophie Kinsella

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Noget for noget

Forfatter: Sophie Kinsella

Forlag: Flamingo Books

Genre: Kærlighed, familie, venskab, NA

Udgivet: 2021

Antal sider: 407

Læst som: Modtaget bogen fra forlaget, men lyttet på Mofibo.Fra bagsideteksten:

Problemet med mig er, at jeg ikke kan give slip på tingene. Når jeg spotter et problem, får jeg lyst til at fikse det. Det er ikke for ingenting, at jeg har fået kælenavnet Fixie. Da en lækker fyr på en café spørger Fixie Farr, om hunvil holde øje med hans computer, redder hun den mirakuløst fra en total katastrofe. Som tak, lover ejeren Sebastian, hende en tjeneste, som Fixie selvfølgelig ikke har tænkt sig at indløse. Eller … det har hun i hvert fald ikke, før hendes gamle crush desperat har brug for hjælp, og Fixies eneste valg er at opsøge Sebastian. Det skulle kun have været den ene tjeneste, men én bliver hurtigt til flere, og hun hvirvles ind i Sebastians liv gennem alt fra små ærinder til store livsbeslutninger. Det efterlader Fixie med mange nye følelser og et svært valg. Skal hun lade sig styre af sine forpligtelser, eller tør hun for første gang tage springet, stå op for sig selv og kæmpe for det, hun føler for Sebastian?

Fixie er en fixer. Hun har altid fixet alt. Hvis hun ser noget der ikke virker, fixer hun det. Ser hun nogen der har brug for hjælp, så fixer hun det. Og det er ligegyldigt om det er familien, hendes veninder, eller i princippet fremmede mennesker.

Fixie har været håbløst forelsket i sin brors bedste ven, Ryan, altid. Lige siden hun var 10 og han 15, har hun ventet på den dag, hvor han indså at de var meant to be. Da han kommer hjem efter at have boet i L.A., er hun sikker på at nu er det nu. Han virker ihvertfald interesseret.

“”Hvordan har du haft det?” Han læner sig tilbage på stolen og lader blikket glide ned over mig på en måde, der engang ville have fået mig til at smelte fuldstændig. “Jeg havde håbet, at du måske ville ringe til mig.” Havde han håbet, at jeg måske ville ringe til ham? Jeg åbner munden med cirka seks forskellige rasende svar på læberne og stopper så mig selv. Du skal ikke indlade dig med ham, Fixie. Det er det, han er ude på. “Gå,” gentager jeg. “Bare gå.” “Jeg går nu!” Han løfter hænderne og ser ud til at more sig. “Men lav lige en kaffe til mig først.” Lave kaffe til ham! Har han spist søn? “Gå! Skrid! Forsvind!” “Åh, jeg tog noget tyggegummi i din taske,” tilføjer han og peget på min indkøbstaske, der hænger på en stol. “Det har du ikke noget imod, vel?” “GÅ!” siger jeg, og nu er jeg virkelig rasende. Jeg ser mig vildt omkring, får øje på kosten, som står op ad væggen, og tager den. “Gå! Ud” Jeg begynder at stikke til ham og prøver at få ham til at gå. “Ud!” “Fixie, hvor er du hysterisk morsom,” siger han og rejser sig omsider. “Vi ses, skattepige.” Skattepige.. Dét er dråben. Med kosten løftet som en lanse gør jeg et voldsomt udfald mod ham, understøttet af en form for krigsråb, og det giver et helt sæt i ham, så overrasket bliver han, hvorefter han halvt går, halvt løber, mens jeg støder til ham med kosteskaftet.” 

Fixie arbejder, sammen med sin mor, i familiens forretning, som hendes nu afdøde far har startet i tidernes morgen. Hendes storesøster arbejder i princippet også i forretningen, men det er yderst sjældent hun er i butikken, da hun har mere travlt med yoga og hvad der lige passer hende bedst. Hendes storebror er stor i slaget, og holder mange forretningsmiddage, og overvejer hvad nyt de kan tage ind i forretningen = så han er der også yderst sjældent. Men Fixie fixer – de ved det, og hun klager ikke.

Da hendes mor får muligheden for at besøge sin søster i Spanien, er det magtpåliggende for hende, at hendes børn hjælpes ad med butikken. Fixie er der selvfølgelig, men ingen tænker egentligt at hun kan tage vare på den alene. Deres onkel, vil også være til stede så meget han kan. Fixie tror ikke så meget på sig selv, så hun siger næsten altid bare ja, og amen, og lader andre  tage styringen. Men denne gang sætter hun hælene i, da det hele bliver for meget. Både hendes søster og bror har nemlig store og vilde planer med forretningen.

En dag hun er på café, redder hun bogstavelig talt en anden mands computer i sidste sekund. Han er lækker. Sød. Flink. Lige Fixie´s type. Han ender med at give hende sit kort, og siger at hun altid kan ringe, han skylder hende en tjeneste. Og her starter så alt det sjove 😉

“”Perfekt.” Han sætter visitkortet fast på kaffemanchetten med hårspændet. “Det er mig. Sebastian Marlowe.” “Og jeg hedder Fixie Farr,” svarer jeg. “Fixie.” Han nikker alvorligt og rækker hånden frem. “Goddag.” Vi giver hinanden hånden, hvorefter Sebastian rækker kaffemanchetgældsbeviset frem. “Vil du ikke nok tage den. Jeg mener det.” “Det kan jeg se.” Det trækker lidt i mine mundvige. “Hvis jeg får brug for nogle ´fremsynede investeringsmuligheder´, så kontakter jeg dig.” Mit tonefald er lidt drillende, men det reagerer han ikke på – faktisk lyser hans grønne øjne op. “Ja! Det må du endelig gøre! Hvis det er tilfældet, kan vi aftale et møde. Jeg vil hjertens gerne give dig nogle råd.” “Det er ikke tilfældet.” Jeg kan ikke lade være med at afbryde ham. “Langt fra. Men tak for tilbuddet.” Pludselig ser det ud til at gå op for ham, at jeg drillede, og han smiler til mig. “Jamen, så noget, som du faktisk har brug for.” Han står stadig og rækker kaffemanchetten hen mod mig, og til sidst tager jeg den. “Okay. Tak.” For at føje ham lægger jeg kaffemanchetten ned i min taske og klapper på den. “Sådan. Der ligger den trygt og godt. Og nu må jeg se at komme videre. Jeg skal hjem til en familiesammenkomst.” “Du tror, jeg ikke mener det,” siger han og følger mig med blikket, da jeg tager mi kop. “Men det gør jeg. Jeg står i gæld til dig, Fixie Farr. Husk dert.” “Det skal jeg nok!” Jeg sender ham et sidste, muntert smil uden at mene et ord af, hvad jeg siger. “Helt sikkert. Det skal jeg nok!””

5 hjerter ud af 5 💜💜💜💜💜til Kinsella. Er man først fanget i Kinsellas spind, tror jeg der skal meget til, for at man ikke er vild med hendes bøger. Helt generelt. Om at tro på sig selv, kærlighed, venskab og familie.

Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og har ingen økonomisk interesse i bloggen. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer.