Hvorfor nu // Boganmeldelse // Carey Heywood

Når børn og unge får angst // Boganmeldelse // Peter Lund Madsen

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Når børn og unge får angst

Forfatter: Peter Lund Madsen

Forlag: Lindhardt & Ringhof

Genre: Børn, unge og angst

Antal sider: 224

Udgivet: 27. april 2021

Læst som: Bog – modtaget af forlaget.

Når børn og unge får angst, angst hos børn, angst hos unge, Peter Lund Madsen, anmeldelse af når børn og unge får angst, Lindhardt og Ringhof, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Fra bagsideteksten:

Hvad er angst? Hvor kommer den fra? Hvad sker der i hjernen og i kroppen, når angsten kommer buldrende? Hvordan tackler man bedst angsten?

Psykiater og hjerneforsker Peter Lund Madsen besvarer med hjælp fra en række eksperter de vigtigste spørgsmål om angst – med særlig fokus på børn og unge. Desuden fortæller både børn, unge og voksne deres egne historier: om mødet med angsten, om skolevægring og om forskellige former for behandling og terapi. Det er naturligt at føle angst, men når den tager overhånd, kan den være invaliderende. Heldigvis er der håb, for jo mere vi ved om angst, jo bedre bliver vi også til at hjælpe de angstramte og deres familier.

*********************************

Det er et stykke tid tilbage, da jeg første gang hører den kære Lotte fra Lindhardt og Ringhof, tale om at der kommer en bog om børn, unge og angst, og at hun har fået fat i Peter Lund Madsen til at skrive om det. Min første tanke er – Dén skal jeg læse! Og jeg har tænkt på bogen lige siden, så stor var min glæde da den landede i min postkasse. Men den lå på bordet i en rum tid, for jeg vidste godt, at når jeg først tog hul på den, ville jeg ikke stoppe før jeg var færdig. Og jeg vidste også godt, at den måske ville blive hård at læse, det synes jeg ofte det kan blive når det handler om noget med psyke. Og jeg havde ret mht. begge dele. Så jeg læste den i et ryk på min altan i solskin. Efter jeg havde været på job, og været hjemme og sove. Resten af dagen, rumsterede den i hovedet, og jeg måtte lige ud på et ekstra lille gåtur (uden musik eller lydbog), for lige at klare hovedet, og se om jeg kunne få det hele “samlet lidt”.

Bogen henvender sig til alle, synes jeg. Er du forælder til et ungt menneske med angst, kan du få klarhed over nogle ting, og se at I ikke er alene, men at systemet kan være hårdt at tumle med. Er du voksen med angst, kan du sikkert nikke genkendende til flere ting. Er du ung, vil du få en masse ud af det, både at du ikke er alene, men der er også historier heri, med unge mennesker der fortæller hvordan de har det med deres angst. Og selvom det er en bog der mest handler om når børn og unge får angst, har jeg lært en del. Og især nogle ting, som jeg selv har kæmpet med, men som giver fuldstændig mening for mig nu, efter jeg har læst den.

“Mange af de psykiatriske diagnoser er meget rummelige. Kasserne er altså store og rummelige. To mennesker med diagnosen skizofreni vil altid være meget forskellige, mange gange også i den måde, hvorpå sygdommen viser sig. Den ene kan leve et upåfaldende liv, den anden være invalideret i svær grad. Psykiatriske diagnoser er menneskeskabte konstruktioner, det er ikke noget, man er. Man er ikke skizofrem. Man er et menneske, der oven i alt det andet, man er, har nogle symptomer, der gør, at man passer ned i den menneskeskabte kasse, hvorpå der står “skizofreni”. Der er mange mennesker, der føler sig stigmatiseret, fordi de har fået en psykiatrisk diagnose. Der findes endog dem, som kan finde på at se ned på mennesker med en psykiatrisk diagnose, og nogle er direkte bange for dem. Der er ikke grund til hverken det ene eller det andet. Nogle af os har en fysisk diagnose, andre af os har en psykiatrisk, men det ændrer ikke på, hvem man er som menneske. Man ER ikke sin fysiske eller sin psykiatriske diagnose.”

Vi hører forældre fortælle om, hvordan de har hjulpet deres børn, eller unge menneske med angst. Om hvordan nogle har siddet udenfor skolen en hel dag, så barnet har kunne holde ud at være i skole. Hvis ikke der var en mor udenfor i bilen, kunne de ikke være i skole.

“Er man i tvivl om, hvorvidt et ben er brækket eller ej, kan man tage røntgenbilleder, og hvis undersøgelsen bliver udført korrekt, er man ikke længere i tvivl. Det er dog langtfra altid så hurtigt og nemt at stille diagnoser, men ved de fleste fysiske sygdomme kan man diagnosticere ved at lytte til patientens symptomklager, observere og foretage relevante undersøgelser. Sådan er det næsten aldrig ved psykiatriske sygdomme. Man kan ikke tage en blodprøve for at finde ud af, om en person lider af angst. Man kan ikke diagnosticere skizofreni, depression eller ADHD ud fra en skanning af hjernen.”

Der er lægefaglige udtryk og kapitler, som man godt kan springe let henover, hvis det bliver for langhåret, og så læse de kapitler der giver god mening for lige præcis DIG. De historier der er både i  løbet af bogen, men især også til slut, er nogle du kan læse hvis du har mod på det, men især kan det være at det minder om det du – eller dit barn har prøvet/oplevet – og her kan man måske få en aha-oplevelse, at tage med i rygsækken videre. Ydermere tror jeg det er en bog du kan finde frem igen på et senere tidspunkt, og genlæse, eller måske blot læse nogle af kapitlerne igen, hvis de på det tidspunkt giver mere mening.

“Vi fødes ind i verden med noget, som er genetisk bestemt, og som ikke umiddelbart lader sig forklare. Dette forhold er vigtigt at huske på. Historisk set har der været perioder, hvor vores opfattelse af menneskesindets funktionsmåde var meget logisk og firkantet. Man troede, at alting altid gik op, at der var en psykologisk forklaring på alt. Havde man svært ved at finde en kæreste, var man genert, eller var man alt for hidsig, så kunne det alt sammen forklares med hændelser og psykoligiske mønstre, som havde udspillet sig i barndommen. Det var ren årsag og virkning. Det medfødte element, det genetiske, den ukendte faktor, blev ikke regnet med i ligningen. Ud fra denne anskuelse har man forstået angst som et symptom på “noget bagvedliggende.” 

Jeg har selv angst. Og det er ikke mere end ca. 15 år siden jeg opdagede det, i en alder af 29-ish. Jeg har altid haft det, men da jeg var barn og ung, var det ikke så udbredt at det var “okay” at have angst. I dag er det langt mere “normalt” og de fleste ved hvad det er, eller har hørt om det. Jeg har dog ikke en angstdiagnose, til gengæld har jeg både ADD, For lavt stofskifte og Stressbetinget depression. Og det er da mere end rigeligt. Ved at have læst bogen, ved jeg, at jeg både har Agorafobi, Socialfobi og Enkelfobi. Jeg er blevet klogere på mig selv. Og jeg er blevet klogere på, hvordan andre med angst har det (eller kan have det), og jeg håber at jeg på den måde, kan agere korrekt, hvis jeg en dag står overfor en person der måske har angst. Jeg kender en del med angst, både unge og voksne, men alle har det jo forskelligt, og det er svært at sætte folk i kasser (og det skal man heller ikke…).

“Lider man for eksempel af voldsomme panikangstanfald, er det helt naturligt, hvis man frygter at få et anfald, når man befinder sig “ubeskyttet”, blandt frermmede mennesker, langt hjemmefra. Man afholder sig fra at gå i supermarkedet, man undgår busser, tog og andre steder med mange mennesker, man kommer mindre og mindre ud, og til sidst er man fange i sit eget hjem. Den angst, der i sig selv er ganske ufarlig, er nu fangevogter i et fængsel med stærkt begrænsede udfoldelsesmuligheder. Det er ikke angsten i sig selv. Det er det, angsten afholder os fra at gøre, undgåelsesadfærden, som er blevet problemet.”

Dét at have en psykiatrisk diagnose, kan indimellem være svært. “Det er svært når ens ydre, ikke afspejler det indre” – at være syg på indersiden, men se frisk ud på ydersiden. Det er ligsom bare lidt “nemmere” at have et brækket ben. Folk kan se det. Folk forstår det. Folk accepterer, uden spørgsmål. Da jeg i sin tid blev diagnosticeret med stressbetinget depression, var det et tabu. Jeg var flov. Jeg var naturligvis også ked af det. Men mest af alt flov. Og jeg var også glad… fordi det jeg fejlede var “rigtigt”, selvom folk ikke kunne se at altid smilende mig var syg, så havde jeg en rigtig og valid diagnose. I dag er jeg ikke flov over at indrømme at jeg er syg. Jeg er fleksjobber, og arbejder kun 4 timer om dagen, og har fri hver onsdag. Og det er sådan det er! Alle mine kollegaer ved det, og tager hensyn. I langt de fleste dage er jeg bare mig, der går tidligere hjem end de andre, fordi jeg skal hjem og sove. Men når det bliver svært, er de der også. De ser mig, de lytter, de støtter og hjælper hvis de kan. For det er nemlig helt ok. Og det er helt ok at jeg også er glad! Men det lærte jeg først for 4-5 år siden – at det faktisk var ok at jeg var glad, selvom jeg var syg. For hvis du er syg – så er du derhjemme. Du går ikke på café med dine veninder, du rejser ikke på ferie, du laver ikke sjove opslag på facebook, eller bruger din tid på instagram. MEN VED I HVAD? Det gør man! De dage man kan… For I ser mig sjældent i dårlige perioder, eller de dage hvor jeg er for træt til bare at smile. Men jeg er blevet bedre til det, især på instagram, for her ser folk mig også – de ved jeg er syg, og livet er ikke et glansbillede. Men vigtigst af alt – DU ER IKKE ALENE. Og dét er vigtigt at huske.

“Angstens faste greb i vores tilværelse, betyder også, at angst optræder som et ledsagesymptom til mange psykiatriske lidelser. Det er blandt patienter med depression, skizofreni eller mani, at jeg har oplevet de mest hjerteskærende angstplagede mennesker. Der er også rent fysiske sygdomme, som f.eks. visse stofskiftelidelser (…) og forskellige former for hjernesygdomme, som kan medføre angst. Det er kun, hvis andre fysiske og psykiatriske forklaringer kan udelukkes at angstsymptomer, hvis de er stærke nok, vil kvalificere til en angstdiagnose.”

Jeg synes egentlig det er svært at give denne bog hjerter. Måske fordi det føles for vigtigt?  Men jeg var fanget hele vejen, og synes han skriver i et sprog hvor vi alle kan være med, han er god til at forklare og jeg synes at idéen med at både børn, unge og voksne samt pårørende fortæller deres historie, er god. Det er en konstruktiv bog, der giver dig fif og viser at vi KAN hjælpe, hvis vi hjælper hinanden, viser forståelse og husker på, at vi ikke alle er ens. Og at vi alle er gode nok. Så den får alligevel 5 hjerter fra mig ❤️❤️❤️❤️❤️. En bog, hvor jeg har sat den vildeste mængde post-its, fordi jeg synes det hele er vigtigt, og havde lyst til at dele en masse med Jer. Men jeg tror faktisk det er lettest hvis I bare selv læser 😘

Når børn og unge får angst, angst hos børn, angst hos unge, Peter Lund Madsen, anmeldelse af når børn og unge får angst, Lindhardt og Ringhof, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,

Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og har ingen økonomisk interesse i bloggen. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvorfor nu // Boganmeldelse // Carey Heywood