Når børn og unge får angst // Boganmeldelse // Peter Lund Madsen

Grønlænderen // Boganmeldelse // Marianne Monteau

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Grønlænderen

Forfatter: Marianne Monteau

Forlag: Grønningen 1

Serie: Lucy Kiehl – 4. bind

Genre: Krimi

Antal sider: 377

Udgivet: 6. januar 2021

Lyttet på Mofibo

Grønlænderen, M. Monteau, Marianne Monteau, anmeldelse af Grønlænderen, Lucy Kiehl, En Lucy Kiehl-krimi, Grønlænderen af Marianne Monteau, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Fra bagsideteksten:

Temperaturen tager dyk under frysepunktet langt ind i april måned det år, og på en af de iskolde forårsnætter finder man det maltrakterede lig af en ung grønlandsk mand i en baggård på Vesterbro i København. Politiassistent Lucy Kiehl er kun lige raskmeldt efter en sag, der for hende endte i et fald ned ad en kældertrappe, da billedet af den spinkle unge mand dukker op på storskærmen i afdelingen for personfarlig kriminalitet hos Københavns Politi. Lucy og kollegerne når tættere og tættere ind på livet af Vesterbros lyssky eksistenser, mens hun forsøger at tie dét ihjel, som hun tror er senfølgerne efter sit kraniebrud. Symptomerne bliver kun værre, da der dukker mystiske beskeder op under gennemgangen af forældrenes ting i barndomshjemmet i Aarhus. Fortidens hemmeligeheder og løgne får vidtrækkende konsekvenser for Lucy, men også for de implicerede i sagen om den unge grænlænder. Det viser sig, at den unge mand ikke kun er en junkie, der er blevet offer for de sædvanlige pengeproblemer. Hans korte liv med opvæksten i Albertslund er flettet ind i et omfattende net af menneskelig elendighed, der skriver sig tilbage til de små klasser i folkeskolen. 

*********************************

4. bog i Marianne Monteau’s serie om Lucy Kiehl.  Jeg startede jo med Mit navn er Viktor, som fik 4 flotte hjerter hos mig. Jeg har stadig ikke fået læst/hørt de 2 første i serien, men garvede krimifolk, siger også at de er lidt mere blodige end de næste 😉 Så måske skal jeg bare holde mig til fremtidige bøger fra Monteau 😉

Lucy er stadig tilknyttet Københavns Politi, og bor ved en kollega. Han skal snart have sin sag taget op, før han må arbejde igen. Lucy skal også rydde op i sine forældres hus i Århus, sammen med sin søster, og her gør hun nogle mærkværdige fund, og det viser sig at være en større opgave end først antaget.

“Det skulle være en overraskelse, havde Blik sagt, men Ask forstod ikke helt hvorfor. De mødtes ellers altid henne ved krudttårnet. I virkeligheden var det vist et fyrtårn. Eller resterne af det, og et fyrtårn var det måske heller ikke, for der var ikke noget vand i nærheden, men det var sjovt at forestille sig, og det var et perfekt sted at mødes, for der kom aldrig nogen, udover dem selv. “I aften klokken ti. Nr. 48. Gå ind når I kommer, jeg skal vise Jer noget.” Han havde kunnet se på de andre, at  de også fandt det underligt, men Bliks ord var lov. Blik var deres anfører. Ham, der fik ideérne. Ham der regnede alting ud. Ham, de alle tre så op til.”

Igen flotte og virkelig gode personkarakteristikker. Jeg har hørt bogen på Mofibo denne gang, og det gør det selvfølgelig en anelse anderledes. Hvordan oplæseren lige får fortalt om personerne, men jeg kunne fint følge med. Jeg synes der er enormt mange mennesker med i denne historie, og der kan det knibe lidt med min hukommelse, men det er jo bare mig personligt.

“Han så vinden lege med den tynde skjorte, hvordan den ruskede i det lange røde hår, og hvordan bølgernes skumsprøjt omsluttede hendes ben. Han så, hvordan hun med blikket stift rettet mod det åbne hav gik et skridt nærmere kanten. Hvordan hun tog ét skridt til og så ét mere. Idet han satte i løb, tog hun sit sidste skridt. Ikke et hop, ikke et spring, bare et enkelt skridt på vej ud i ingenting. Og så var hun væk.”

Da politiet begynder at grave i den myrdede mands fortid, finder de spor tilbage til folkeskolen, hvor han var med i en drengebande der hærgede. Og alt er ikke som det lige ser ud, der er mere bag, end man lige tror. Og det er især her, i fortiden, at jeg skal holde tungen lige i munden, for at få alle personerne med.

“”Nu har jeg jo kendt Arne en del længere tid, end I har, og mellem os, så er han altså hårdt spændt for lige for tiden.” Weekenden var lagt bag dem, en ny uge skudt i gang, og de gloede alle sammen på Alice, som var hun faldet ned fra månen. “Jeg mener det,” blev Alice ved. “Kan I ikke bare for én gangs skyld lade være med at sætte spørgsmålstegn ved alt, hvad han siger?” Hun drejede låget af termokanden med en hidsig bevægelse, men tavsheden omkring bordet tvang hende til at fortsætte: “Jeg ved godt, at han har været lidt af en kværulant på det sidste. Sådan, brok for brokkens skyld, men det har heller ikke været nemt. Anders, der blev sygemeldt og nu er på pension, tunge sager, som vi ikke har været ret mange om at løse, flytningen, som… ja, det bliver jo en omstilling for os alle, for vi ender vel også med at flytte. Og så alt det med dig, Nick.” Hun så anklagende på Nick.”

Lucy Kiehl er lige blevet raskmeldt efter sit kraniebrud, da sagen finder vej til Københavns Politi, hvor hun straks er på sagen. Og det, selvom hun faktisk ikke er helt frisk. Hun døjer nemlig med en voldsom hovedpine, og er ofte tæt på at besvime, men det forsøger hun at fortrænge for sig selv, og skjule for sin omverden.

“Det gav et sug i Lucys mellemgulv, og som så ofte i den seneste tid begyndte det at sortne for hendes øjne. Hun lænede sig op ad den kolde rude, lukkede øjnene og trak vejret så roligt, hun kunne. Og uden hun lagde mærke til det, holdt bilen pludselig stille. Nick var drejet ind på en parkeringsplads foran et flyttefirma, slukkede motoren og tog mobilen fra Lucy. “Hey, Joan, Lucy blev lige lidt dårlig, det er derfor, hun ikke siger noget.” Han lænede sig over mod Lucy og rykkede let i hendes skulder. Langsomt kom hun til sig selv, rystede let på hovedet og fik mobilen tilbage.”

Der er heldigvis masser af små historier i selve historien, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Og også at vi følger med i andre end blot Lucy’s liv.

Igen er Mariannes stil med at bygge op og på, hele vejen igennem bogen, fremragende. Når man tror at det ikke kan blive “værre” får spændingen lige et nyk opad igen. Hun skifter mellem fortid og nutid på fornemmeste vis. “En bog om ungdommens drømme og værste mareridt og om svigtene fra dem, der burde passe på os.”

Der er 4 hjerter ud af 5 ❤️❤️❤️❤️ til Grønlænderen. Super spændende bog, med et plot som jeg ikke havde gættet.Grønlænderen, M. Monteau, Marianne Monteau, anmeldelse af Grønlænderen, Lucy Kiehl, En Lucy Kiehl-krimi, Grønlænderen af Marianne Monteau, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,

Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og har ingen økonomisk interesse i bloggen. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når børn og unge får angst // Boganmeldelse // Peter Lund Madsen